Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

At gå i krig for vær­di­er er som at knep­pe for kysk­hed

Asle Toje er ikke nogen almindelig akademiker, selv om han er uddannet på to af verdens mest prestigiøse universiteter, Cambridge i Storbritannien og Columbia i New York, hvor han har beskæftiget sig med krigsstudier, internationale relationer og Europa-studier. Han foretrækker at opsøge steder, som mange ville undgå, og han taler med mennesker, som socialt og kulturelt er dybt forskellige fra ham selv. Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Asle Toje om, hvad der er galt med Europa, om krigen i Ukraine og hans frygt for en tredje verdenskrig med brug af atomvåben.

Her er che­fer­ne, der fik 400 med­ar­bej­de­re til at ned­læg­ge arbej­det i HK

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Danmarks næststørste fagforening HK. Det står efterhånden klart, efter op mod 400 medarbejdere i går torsdag nedlagde arbejdet i protest mod én specifik chef. Chefen er kommunikationschef Anette Claudi, som beskyldes for at skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Det var kommunikationsafdelingen i HK Privat, der torsdag nedlagde arbejdet, og så fulgte 300-400 medarbejdere trop ved i sympati at følge eksemplet. Efter arbejdsnedlæggelsen torsdag, der fortsatte indtil fredag morgen, er Anette Claudi indtil videre sygemeldt i de næste 10 dage, hvor der arbejdes på at finde en løsning. Derudover er der også hård kritik fra medarbejderne af HK Privats formand Simon Tøgern, der ifølge medarbejderne har begået ledelsessvigt ved at fastholde sin støtte til Anette Claudi.

Vagt­læ­ger svøm­mer i pen­ge: Tje­ner op til 420.000 kro­ner om måne­den i udpint sund­heds­væ­sen

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Mini­ster afvi­ser intern uro over Rwan­da-pla­ner: “Hvis alle soci­al­de­mo­kra­ter sva­re­de det sam­me, så vil­le I lave en histo­rie om det”

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek besøger Busanza Model Village, der huser familier fra blandt andet Kigalis største slum Bannyahe, Kigali torsdag den 8. september 2022.. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Det bekymrer ikke udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, at der nu er flere socialdemokrater, der ytrer kritik af regeringens plan om et modtagecenter i Rwanda. Det bekymrer ham heller ikke, at der er flere S-kandidater, der i mediernes kandidattest tøver med at erklære sig enige i regeringens planer. Tværtimod afviser Kaare Dybvad Bek, at det skulle vidne om større uro på bagsmækken.

Kaos i Dan­marks næst­stør­ste fag­for­e­ning: 300–400 med­ar­bej­de­re ned­læg­ger arbej­det på grund af util­freds­hed med én chef

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.

Ny intern uro i Soci­al­de­mo­kra­ti­et over Rwan­da-lej­re: Fle­re S‑kandidater går nu imod par­ti­linj­en

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Mette Gjerskov (S) under Folketingets åbning på Christiansborg Slot i København, tirsdag den 4. oktober 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Socialdemokratiets interne støtte til regeringens storstilede Rwanda-planer ser ud til at slå sprækker. I Jyllands-Posten har flere S-kandidater de seneste dage udtrykt skepsis og bekymring over projektet. Nu føjes der endnu flere kandidater til listen over socialdemokrater, der ikke bakker op om regeringens egen politik. Det viser en gennemgang af besvarelserne i DR’s kandidattest, som Frihedsbrevet har foretaget. Ud af i alt 83 socialdemokrater, der har svaret på testen, er det knap hver femte, der ikke erklærer sig enig i, at asylansøgere bør sendes til et land uden for EU, som “f.eks. Rwanda” – et af regeringens helt store prestigeprojekter.

Dan Jør­gen­sen vil­le plud­se­lig skri­ve før­ste afsnit i omdis­ku­te­ret kli­ma­bog: For­fat­te­re tru­e­de med at træk­ke sig

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forsøgte at skrive forordet til den omdiskuterede klimabog Klimahistorier, der blev til i et samarbejde mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ministeriet skulle ellers ikke blande sig i bogens indhold, men kort før lukketid ville Klima-Dan pludselig skrive første afsnit til bogen, selvom det ikke stod i samarbejdsaftalen. Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Forfatterne truede med at bakke ud af projektet, da de ikke ville tages til indtægt for ministerens politik.

Hun kan ikke få luft

Vi ved, hun skal dø. Det gælder den iranske prostituerede, der ryger opium og lader sig opsamle af skumle, liderlige mænd i de indledende minutter af en selverklæret seriemorderfilm. Og det gælder Marilyn Monroe, virkelighedens filmikon, der i 1962 tog sin sidste indånding på en himmelseng i Los Angeles, 36 år gammel. Så hvorfor skal vi træde nærmere? Hvorfor skal vi ned i knæ for at se et blodsprængt blik i øjnene og lægge øret mod en kvalt kvindehals, hvis nødråb aldrig blev hørt? Spørgsmålet klistrer til den danske Oscar-kandidat Holy Spider og Marilyn Monroe-filmen Blonde, og netop dem skal det handle om i denne uges Fri Kritik.

Peter Hum­mel­gaard tru­et med inkas­so og RKI: Syl­te­de til­ba­ge­be­ta­ling af ren­te­frit stu­di­elån i åre­vis

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ganske klare holdninger til, at nyuddannede med studiegæld skal få betalt deres lån tilbage i rette tid. Ministeren har således harcelleret mod misligholdt SU-gæld, som årligt koster statskassen adskillige millioner kroner i tabte indtægter, og han har også talt varmt for at brugen af inkassofirmaer til at inddrive gælden fra udenlandske SU-skyldnere. Peter Hummelgaard havde dog også svært ved at betale sin egen studiegæld. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger fik Peter Hummelgaard i 2010 et større rentefrit lån fra Stjernens Studiefond – en særlig fond, der støtter unge, som er fagligt aktive eller en del af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Lånet på 50.000 kroner skulle tilbagebetales, da Peter Hummelgaard blev færdiguddannet som jurist i 2012, eller når han fik job, som det fremgår af betingelserne på fondens hjemmeside. Alligevel måtte fonden flere gange og gennem en længere periode rykke Peter Hummelgaard for at få ham til betale sin gæld.

Inger Støj­bergs kan­di­dat har haft for­bin­del­se til høj­re­ra­di­kal orga­ni­sa­tion – nu træk­ker han sig

Thor Laage-Petersen Poulsen, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne, har en fortid i den højrenationalistiske organisation SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Grupperingen arbejder – som navnet antyder – mod islamisering og foreslår blandt andet i deres politiske program at oprette bevogtede ø-lejre for alle, der ikke følger dansk “sæd og skik” og for “at fremme de fremmedes udlængsel”. Adskillige gange har bevægelsen trukket overskrifter for deres demonstrationer og civile grænsekontrol. Da Frihedsbrevet mandag konfronterede Thor Laage-Petersen Poulsen med hans fortid, ville han først “ikke gå ind i” spørgsmålet om forbindelsen til SIAD. Senere mandag bekræftede han dog skriftligt sit tidligere engagement i foreningen og fortalte, at han nu har trukket sig som kandidat fra Danmarksdemokraterne.