Christina Lagoni

Dér, hvor det sner på Christiansborg, denne fredag formiddag den 11/11 2022, er oppe ved grøn gang, anden sal, til højre. Altså gangen, der fører ind til Statsministeriet. De fleste kontorer langs dette afsnit er beboet af de konservative MF’ere, heriblandt selveste Señor Pape, og ironien er selvfølgelig, at lige netop nu, hvor Team Pape er allermest pressesky og særligt sensitiv, ja så er de blevet belejret af en hær af pressefolk, der venter på nyt fra de igangværende regeringsforhandlinger inde hos Statsministeriet. Det eneste medlem af den konservative folketingsgruppe, der har udnyttet mediernes tilstedeværelse i nærmiljøet, er Mai Mercado, som er kommet ud på gangen for at optage en video til sin profil på TikTok – og det til lyden af “Kute & Neat” med Sasique.

Hvis der var øjeblikke af tvivl og mismod, lod Frie Grønnes partileder Sikandar Siddique det aldrig skinne igennem under valgkampen. Tværtimod gentog han igen og igen, at han var “fuldstændig overbevist” om, at partiet så “absolut” ville brage ind i Folketinget. Ikke engang de dystre meningsmålinger, der fra start til slut sendte Frie Grønne langt under spærregrænsen, kunne få partilederen til at ryste på hånden. Målingerne troede han nemlig ikke på. Men meningsmålingerne tog ikke fejl. De ramte tværtom ret præcist, lyder konklusionen fra flere eksperter, der nu skyder tilbage på Frie Grønnes vedholdende kritik.

Den afgørelse, som USA's højesteret traf i juni måned om ikke længere at give amerikanerne en forfatningsbaseret ret til abort og den kæmpe politiske reaktion, der kom derefter, ser ud til at have haft den største betydning for dette års midtvejsvalg. I hvert fald lader det til, at det var denne beslutning, der skabte et stærkt momentum for Demokraterne og kvinders engagement i den amerikanske valgkamp. I lang tid troede analytikere, at stridighederne omkring abortlovgivningen ville stilne af i løbet af nogle måneder og dermed have mindre betydning for midtvejsvalget. Men her tog de fejl: Det skulle vise sig, at det kom til at spille en stor rolle til fordel for det demokratiske parti.

Ugens Fri Spark handler om en del af det, der er galt i moderne international fodbold, og her taler vi ikke kun om VM-værten Qatar, men også om diskriminerende afskedssalutter og verserende voldtægtssager. Og bedst som stemningen er allermest trykket, gør vi det, vi altid gør i Danmark i den slags situationer: Vi ruller kagebordet ind.

Ungarn er et land, der stikker ud i dagens Europa. For at blive klogere på, hvad der sker i Ungarn og for at forstå fænomenet Viktor Orbán, har jeg til denne uges Fri Tænkning talt med Lasse Skytt, der er journalist og forfatter til en ny bog om Ungarn.

Noget, der øjeblikkeligt får mig til at smile, er at tænke på Mette Thiesen. Det er muligvis en sætning, du aldrig troede, at du skulle læse, men sådan er det altså, og derfor vil jeg skrive lidt om hende, for det kan jo være, at min begejstring smitter. Første gang, jeg sådan rigtigt stiftede bekendtskab med Mette Thiesen, var i 2018, da jeg arbejdede på DR’s faktatjekprogram Detektor. Man kan sige, at Mette Thiesen har været for Detektor, hvad en snusket shawarmabar i Taastrup er for fødevarekontrollen.

Abu Ubaydillah ønskede at dø som martyr. Han hadede vantro, alle dem, der ikke troede på islam, og var klar til at gå i krig, dræbe og miste livet for en islamisk stat. Abu Ubaydillah er ikke død. Alligevel eksisterer han ikke længere. I dag har manden nemlig skiftet navn til Yaqoub Ali og angiveligt vendt det radikale islamistiske miljø ryggen. Nu står han frem i Frihedsbrevets podcastserie En jihadist bliver til og fortæller, hvordan han som ung gled fra et kriminelt miljø i Frederikssund over i den ekstremistiske gruppering Kaldet til Islam. Her udgjorde han ifølge eksperter en ledende figur, der radikaliserede unge danskere og trak dem ind i en fundamentalistisk tro og livsførelse.

Der bliver nu indledt en omfattende granskning af de danske partistøtteregler. Bag undersøgelsen står Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa – bedre kendt som OSCE. Organisationen har sendt to valgobservatører med speciale i finansiering af politiske kampagner til Danmark i to uger for at undersøge, om alt er gået rigtigt til ved det danske folketingsvalg samt for at undersøge mulige huller i de danske regler.

En særdeles positiv anmeldelse af Lars Frosts roman De forenede er skrevet af Tue Andersen Nexø, som selv er nævnt bagerst i romanen for at have været en “samtalepartner”. Det viser sig, at Frost krediterer Nexø, fordi han har været på rov i nogle af Nexøs tekster og brugt dem i sin bog. Hverken Frost eller Nexø kalder deres relation for et decideret venskab, men anerkender, at de da har det fint sammen og kender hinanden fra gamle dage; de var nemlig redaktører på tidsskriftet Den Blå Port og får en sludder, når de render på hinanden.

Socialdemokratiet i København har under valgkampen delt gratis kaffe ud fra en kaffevogn pyntet med partiets logo og velkendte røde farve. Hvad der ikke prydede kaffevognene var, at baristaerne, der serverede kaffe til vælgerne, ikke var på overenskomst. Firmaet bag vognene, Kalles Kaffe, fortæller til Frihedsbrevet, at Socialdemokratiet i København godt nok lagde ud med at spørge ind til firmaets overenskomstaftale, men da partiet ikke kunne finde andre udbydere, der havde overenskomster, valgte de alligevel Kalles Kaffe. At det gamle arbejderparti i valgkampens hede er gået på kompromis med ét af den danske models centrale elementer, imponerer ikke formand for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen.