Christina Lagoni

På valgkampens første dag melder Inger Støjberg nu ud, at hun får “svært ved” at indtræde i en regering, hvor Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen “sidder for bordenden”. Det siger Danmarksdemokraternes formand onsdag eftermiddag, hvor hun pludselig dukkede op til Det Konservative Folkepartis pressemøde på Højbro Plads i København. Øjensynligt for at ønske partiets formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen en god valgkamp.

”Bæk og Ullebæk” – nogenlunde sådan udtales de to på dansk, de to forfattere, vi i dag skal høre nærmere om. Den unge danske homoseksuelle mand Glenn Bech har skrevet et både rasende og fortvivlet ”manifest” for en bedre verden – det hedder Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, og det er et slag lige i solar plexus. Den ældre, franske og heteroseksuelle mand Michel Houellebecq har brudt med sit eget mønster og skrevet en roman med titlen tilintetgøre. Det er en roman, hvor tingene, langt fra at blive tilintetgjort, tværtimod peger frem mod både håb, fortrøstning og kærlighed. Det er stærkt atypisk for Houellebecq, der plejer at være kulsort, pessimistisk og fuld af en dejligt forudsigelig livslede og menneskeforagt. Så hvem skal vi tage til os? Bech, der siger, at verden skal laves om? Eller Houellebecq, der konstaterer, at verden alligevel er ok?

Der er ugler i mosen hos “tobaksbranchens modstander nummer et”, virksomheden Considaret, der laver et røgfrit alternativ til cigaretter. Den amerikanske fond Foundation for a Smoke-Free World (FSFW), der var udset til at spille en nøglerolle i at gøre Considaret til et dansk eksporteventyr, kan ikke genkende at skulle have samarbejdet med Considaret eller have givet penge til den danske virksomhed. I internt materiale, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, har Considaret og direktøren, Carsten Leonhard Knudsen, ellers adskillige gange fremhævet, hvordan et samarbejde med den amerikanske fond, der er finansieret af verdens største tobaksproducent, Philip Morris, skulle udbrede Considarets produkt. Fonden skulle være med til at distribuere Considarets flagskibsprodukt tobacco puff i hele verden, fremgår det af investormateriale. Det bestrider fonden, som i det hele taget afviser at distribuere og producere produkter.

Udgifterne til fødevareminister Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde om “fremtidens landbrug” voksede til en kuvertpris på hele 2.826 skattekroner, fordi planlægningen blev kørt i to forskellige “spor”, som ikke blev “ført sammen”. Sådan har forklaringen indtil videre lydt fra topembedsfolkene i Fødevareministeriet, som offentligt har taget skraldet for det høje forbrug til Rasmus Prehns netværksmøde. Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger var det den samme medarbejder fra Rasmus Prehns ministersekretariat, som stod for begge “spor” i form af henholdsvis booking af kokken og leje af lokalerne på Hotel- og Restaurantskolen, hvor eventet blev afholdt.

Omkring 50 artikler, hvor Mette Frederiksen taler om ostemadder, når Frihedsbrevets politiske redaktion altså frem til i deres optælling. Helt utroligt. Ingen kan da elske ostemadder så meget over så lang tid? Hvad der også er utroligt er, hvad Mette Frederiksen siger om sin kærlighed til ostemadder i podcasten Det sidste måltid. Hun siger, at hun gerne har en ostemad med sig i sin håndtaske, når hun er på arbejde – et billede, jeg virkelig godt kunne have været foruden, som den latente turofobiker jeg altid har været. Og så siger Mette Frederiksen guddødemig, at når hun kommer til den yderste dag og lige skal have sig et stykke mundgodt, inden hun stempler ud for altid, ja, så skal denne godbid – det sidste hun putter i munden nogensinde overhovedet – være en ostemad. Det synes jeg simpelthen er så trist og nedslående en udmelding at komme med, at jeg mangler ord for det. Ikke fordi Mette Frederiksen nødvendigvis skal vælge sig belugakaviar, tasmanske østers eller paté af nattergale-tunger som den sidste snack, men hvem vil dog sige farvel til livet med noget så fladt og trivielt som en skive danbo på en skive rugbrød? Det vil vores statsminister åbenbart.

På vaskeægte Lars Larsen-manér tonede han i bedste sendetid frem på skærmen i det populære tv-program Løvens Hule i begyndelsen af 2019. “Vi mener, vi har et rigtig godt tilbud til jer,” proklamerede Carsten Leonhard Knudsen, der præsenterede sig som serieiværksætter over for de fem løver. Som direktør for den bornholmske virksomhed Considaret, der bl.a. producerer såkaldte tobacco puffs, kom han med et alternativ til cigaretter. “Et tobaksprodukt, som er røgfrit, som ikke slår folk ihjel” sagde han. Da én af de fem løver, den profilerede iværksætter Jesper Buch, ad to omgange insisterende spurgte, hvad serieiværksætteren tidligere havde haft succes med, var der noget, han veg udenom at fortælle. Carsten Leonhard Knudsen er en falleret ejendomsmatador, der i begyndelsen af finanskrisen efterlod sig en trecifret milliongæld, blandt andet til Roskilde Bank. Senere fik han gældssanering. Og så har han et hav af konkurser bag sig.

Før Flemming Rose og jeg gik i gang med dagens store udenrigspolitiske emner i podcasten Friis’ diplomatpost, talte vi om en begivenhed, der er højaktuel netop nu, og som har fyldt meget i mediestrømmen i denne uge. Det er selvfølgelig gaslækket i Østersøen på ledningerne Nord Stream 1 og 2, jeg henviser til. Man kan spekulere meget i sabotagen af gasledningerne. Det vil jeg lade andre om. I stedet vil jeg kort fortælle, hvordan sådan en begivenhed håndteres i diplomatiet. Det allervigtigste i sådanne dramatiske og pludselig opståede sager er at få fakta på bordet. Hvad er omfanget, og hvad er der præcist sket? Hvordan er det sket? Hvorfor sker der en sabotage lige nu? Hvem er berørt? Uden alle de grundlæggende fakta er det umuligt efterfølgende at få det politiske og diplomatiske apparat rigtigt i gang.

Esbjerg fB møder i dag (lørdag) FC Roskilde i den danske 2. division, blot tre år efter holdet vandt Superliga-bronze. TV SYD melder sig ind i backstagedokumentargenren med 11 afsnit om den katastrofale 2021-22-sæson, der ikke blot kostede klubben sin anden nedrykning i træk, men også bød på historier om en træner, der øvede fysisk og psykisk vold mod sin spillertrup.

I denne uges Fri Tænkning berører jeg det, som fylder mest i amerikanernes liv: økonomi. Til den ende har jeg talt med den amerikanske økonom Art Carden for at få en vurdering af, hvordan det står til på den økonomiske front. Carden er professor på Samford University’s Brock School of Business. Han er medforfatter til en bog med titlen Leave Me Alone and I’ll Make You Rich: How the Bourgeois Deal Enriched the World, og han har været kommentator ved det amerikanske erhvervsmagasin Forbes. Jeg talte med Carden om, hvor bekymret amerikanerne skal være for inflation, og om dollaren er truet som global reservevaluta.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu trukket endnu længere ind i sagen om sit stærkt omdiskuterede netværksarrangement om “fremtidens landbrug” den 4. maj i år, hvor blandt andet en luksusmiddag, vinmenu og champagne i alt kostede 2.826 skattekroner per deltager. Ministerens departementschef, Morten Niels Jakobsen, har blankt afvist, at Rasmus Prehn selv var involveret i den nærmere planlægning af arrangementet, da han i et interview med Frihedsbrevet i sidste uge tog skraldet for det ekstravagante forbrug af skattekroner. Direkte adspurgt, om det var Rasmus Prehn, der havde foreslået at hyre den pågældende privatkok, svarede departementschefen dog, at det kunne han ikke “gå nærmere ind i”. Men nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en række nye oplysninger afsløre, at det netop var Rasmus Prehn, som fik ideen til at hyre privatkokken og leje de dyre lokaler på Hotel- og Restaurantskolen, som fik udgifterne til arrangementet til at eksplodere markant.