Christina Lagoni

I dag er det 601 dage siden, at det engang så celebre ejendomsmæglerpar Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard den 6. januar 2021 blev anholdt og sigtet for at have forsøgt af få fingrene i millioner af kroner fra corona-hjælpepakker ulovligt. Sidste efterår færdiggjorde Københavns Politi efterforskningen af ægteparret med en klar konklusion: Parret skulle i fængsel, fremgik det af anklageskriftet. Og straffen skulle følge den mulighed, der var, for at straffe svindel med hjælpepakker fire gange hårdere end tilsvarende forbrydelser. Desuden skulle Peter Norvig have en tillægsbøde på fem millioner kroner. Men der er endnu ikke faldet dom i sagen, der slet ikke har været ført for retten. Og det er uvist, hvornår det sker, oplyser Københavns Politi. Forklaringen skal findes i, at de danske fængsler er fyldt til bristepunktet. Derfor er loven nu blevet lempet, så coronasvindel ikke længere kan straffes fire gange så hårdt, men dobbelt så hårdt.

I mit nyhedsbrev nummer 66 vil jeg både skrive om de konservatives partiformand Søren Pape Poulsen og fødevareminister Rasmus Prehn (S), og så skal vi også lige runde den seneste udvikling i Minksagen. Og hvis det ikke bliver for langt, vil jeg riste en rune til Søren Pind, der jo efterhånden opfører sig som en skuespiller, der er blevet bestilt til at lave en satire på Søren Pind.

Eksperter kalder det dybt mistænkeligt og muligvis ulovligt, at Mette Gadegaard har købt rejser, skønhedsbehandlinger, finansieret heste og betalt et hav af bøder på sine sociale tilbud. Nu er hele koncernen gået konkurs, og tilbage står offentlige myndigheder med en lang næse og et millionbeløb til gode i selskaberne. Afsløringerne har set dagens lys, efter Frihedsbrevet har fået adgang til materiale fra de konkursramte Gadegaard-virksomheder. Og nu afslører de lækkede, interne dokumenter yderligere, hvordan direktøren sørgede for, at hendes børn tilsyneladende nød godt af de mange millioner, staten har betalt for at sende syge, voldsramte og misbrugende borgere i armene på Mette Gadegaard. Kontoudtog og en medarbejderliste tyder nemlig på, at to af hendes børn modtog løn og pengeoverførsler i perioden 2016 til og med 2020. Ansættelsen samt beløbene får kritik fra både tidligere medarbejdere og eksperter.

Ivan Nielsen var VVS’er, både før og efter han toppede som fodboldspiller. Men det var i som bekendt i 1980’erne, hvor pengene i professionel fodbold var knapt så store. På samme tid huserede en vis Friedl Ovesen i den danske 1. division, blandt andet i Kastrup Boldklub, og da han var både lynende hurtig og brandmand, rakte formiddagsbladenes fantasi ofte blot til at kalde ham ”Danmarks hurtigste brandmand”. I 1990’erne dukkede Henrik “Tømrer” Pedersen så op, selvom han vist nok kun var fejedreng og ikke tømrer, men siden har man skullet kigge langt efter danske fodboldspillere, der er blev forbundet med deres civile erhverv. Lige indtil nu, hvor Fri Spark kan præsentere Vinduespudseren fra Vestegnen. Men overskriften siger kun noget om den ene side af historien om Superligaens nye stjerneskud: At Silkeborg IF’s Tonni Adamsen ikke har taget den lige vej til fodbold på højeste plan. Den anden side tager udgangspunkt i et af dansk fodbolds mest løfterige kuld.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske kommentator og forfatter Douglas Murray om hans nye bog The War on the West. De fleste vil i den forbindelse sikkert tænke på Kina, Rusland eller andre autoritære regimer, der ses som Vestens fjender. Men ifølge Murray er den indre trussel langt større end den, der kommer udefra. Jeg har spurgt ham, hvad han mener med det og meget andet.

Lige midt i brostensmareridtet på Jægersborggade er en mikrobiks med tapas fra himlen dukket op. Her kom vi omkring simple, men gode råvarer, en steak der slog hårdt og en nødvendig snak om, hvorvidt hyldesten af de spanske traditioner også bør gælde, når det kommer til brødet.

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

Forsangeren i Kandis, Johnny Hansen, fortæller til Ekstra Bladet, at deres fælles performance af Kim Larsens “Tarzan Mama Mia” opstod på hans opfordring, og at statsministeren tilfældigvis “var i nærheden” af festivalen. Men ifølge festivalarrangøren blev der ringet på vegne af statsministeren flere dage før koncerten specifikt for at sikre Mette Frederiksen adgang til Kandis. Instruktøren bag dokumentarfilmen Kandis for Livet, Jesper Dalgaard, siger, at Kandis selvfølgelig må gøre, hvad de vil, men han forholder sig dog kritisk til Mette Frederiksens nyfundne Kandis-feber, der startede, da hun delte et billede fra filmen på sine sociale medier, da den udkom. “Jeg bryder mig ikke om at blive kontekstualiseret i hendes ønske om at skabe et eller andet folkeligt image. Det har jeg ikke givet samtykke til.”

DBU har det som en mærkesag at forbedre vilkårene for migrantarbejderne – både før, under og efter VM i Qatar. Derfor har Frihedsbrevet spurgt DBU, hvad de synes om, at migrantarbejdere bliver anholdt i massevis, når de strejker, fordi de ikke får løn. Når du så læser, at 60 migrantarbejdere bliver anholdt, fordi de strejker, kan man så ikke se det som et tilbageslag for udviklingen? “Det kunne man godt, men hverken du eller jeg ved, hvad der er gået forud for de anholdelser, og derfor synes jeg, at det er meget, meget svært at udtale sig om den konkrete sag,” siger DBU’s direktør Jakob Jensen til Frihedsbrevet.

En lille time. Så kort tid fik pressen til at forberede sig til et længe ventet og historisk pressemøde onsdag eftermiddag med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som vært. På mødet løftede styrelsens direktør sløret for, hvad der skulle ske med nogle af de mest omtalte skikkelser i dansk politik de seneste måneder, nemlig de ti embedsmænd, som har fået opsigtsvækkende hård kritik i minksagen. Hovedoverskriften var, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen slap med en advarsel, mens der indledes forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard – begge sendes hjem øjeblikkeligt. Forud for det hastigt indkaldte pressemøde havde ingen journalister haft mulighed for at læse styrelsens juridiske vurderinger i den komplekse sag og får det måske aldrig. Alt synes mørklagt i det prekære forløb. Trods adskillige forsøg står flere centrale spørgsmål om forløbet også ubesvarede hen efter pressemødet, som udviklede sig til en bizar forestilling.