Christina Lagoni

For et år siden overtog Taliban magten i Afghanistan, efter USA havde trukket de sidste tropper ud af landet. Med magtovertagelsen blev kvinder og pigers rettigheder indskrænket, for eksempel er pigeskoler fra 7.-12. klasse blevet lukket, og kvinder er blevet pålagt at være fuldt tildækkede, når de bevæger sig i offentlige rum. Det undertrykkende kvindesyn og den indskrænkede livsførelse har ramt millioner af kvinder i Afghanistan. Den er et eksempel på den jihadistiske ekstremismes forsøg på at kontrollere kvinder og deres kroppe. Det undertrykkende kvindesyn kendetegner også andre ekstremistiske grupperinger, som er udbredte i Vesten – det gælder særligt højreekstreme grupper og de såkaldte incel-miljøer på nettet, som er centreret omkring et had til kvinder. Selvom disse former for ekstremisme adskiller sig væsentligt fra hinanden, er der altså visse fællestræk, hvad angår deres kvindesyn, som langt hen ad vejen er kvindeundertrykkende – endda ofte direkte misogyne. I denne uges Fri Jihad zoomer jeg ind på det syn på kvinder, som karakteriserer forskellige former for ekstremisme.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde fået nok. Grænsen var nået, tordnede ministeren i et Facebook-opslag i april sidste år. Han havde ikke konkrete planer. Men vagthunden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle i en rapport gå bankernes negative renter i sømmene for at undersøge, om de banker, ministeren udskammede for at være grådige, satte egen indtjening over hensynet til kunderne. I sidste uge landede den længe ventede rapport. Men den bekræftede ikke ministerens tese om, at bankerne tjente for meget til at retfærdiggøre at tage sig betalt for at holde på småspareres penge. Det efterlader et lidet flatterende billede af Simon Kollerup og hans korstog.

I mit nyhedsbrev nummer 64 skriver jeg lidt om fødevareminister Rasmus Prehn, men også om offentlighedsloven, og om hvordan dommedagens basuner efterhånden gjalder fra nær sagt alle verdenshjørner. Og så er der nyt fra vores podcastredaktion, som en af de nærmeste dage udkommer med en podcastserie om it-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth.

En række tidligere ansatte i milliardvirksomheden Copenhagen Medical kommer nu med opsigtsvækkende beretninger om virksomhedens HR-direktør, Ronnie Andersen. På papiret var HR-direktøren ham, der skulle være kvindernes fortrolige i sager om grænseoverskridende og chikanøs adfærd, men ifølge i alt fire tidligere ansatte blev han det stik modsatte. Gennem et halvt år har Frihedsbrevet været i kontakt med kvinderne, som fortæller om grænseoverskridende og seksualiserede udsagn og handlinger fra HR-direktøren i Copenhagen Medical – virksomheden som tjente styrtende på coronakrisen i offentlige test-ordrer.

De danske Superliga-spillere kan ikke lide at spille på kunstgræs. Men måske er plastik vejen til guld, for de to eneste klubber, der spiller på det underlag i den bedste danske fodboldrække, FC Nordsjælland og Silkeborg IF, har indtaget henholdsvis første- og andenpladsen i den nye sæson. Fri Spark spørger i denne udgave Spillerforeningen, der står bag den årlige kåring af Danmarks bedste stadionbane, om banerne ikke bør ensrettes, ligesom FCN forholder sig til at lægge navn til Danmarks dårligste bane fire år i træk.

Siden Vladimir Putin i 2012 vendte tilbage til posten som præsident, er Rusland blevet mindre frit og mere autoritært, selvom der har været plads til enkelte kritiske medier og en kontrolleret opposition – i 2013 stillede den nu fængslede Aleksej Navalnyj således op til overborgmestervalget i Moskva og fik en tredjedel af stemmerne. Der findes nu en del politiske fanger, og siden Ruslands invasion af Ukraine for næsten et halvt år siden er der vedtaget en række love, som har givet staten flere instrumenter til at slå ned på civilsamfundet, lukke munden på kritiske medier og indespærre den politiske opposition. Eller få dem til at gå i eksil. I denne uges Fri Tænkning ser jeg på, hvor vidtgående regimets undertrykkelse har været siden invasionen i februar.

Det hele stritter i alle retninger, buske, træer, hække, skovbund – ja, det hele er i gang. Ligesom i sidste uge skal vi igen konfronteres med bærbusken. Denne gang skal det handle om et af undertegnedes yndlingsbær: Brombær. Min kære mor laver verdens bedste brombærsyltetøj: Det er totalt modne brombær, noget vanilje, noget citron og rørsukker. Koge, koge, koge. Køle, køle, køle, og som trukket ud af røven på en magisk agame. Verdens bedste brombærsyltetøj.

Vi har i denne uge været forbi spritnye Juju til en “working lunch”. Som resten af byen elsker vi koreansk mad, og forventningerne bliver selvfølgelig sat lidt ekstra højt, når det er en Michelin-mand, der står i køkkenet. Det blev en frokost, der bød på gætterier for hver eneste hemmelige sovs på bordet, og hvor vi fandt en skarp kandidat til en af vores favoritretter.

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.

Den danske techambassadør inviterede på to dyre middage, hvor en privat kok lavede mad til gæsterne. Begge arrangementer løb op i en kuvertpris, der umiddelbart ser ud til at ligge to en halv gange over, hvad de interne retningslinjer ellers siger hos Udenrigsministeriet, som den danske techambassade sorterer under. Men fordi det ikke kan ses på regningen, hvor meget kokken får, og hvor meget maden koster, ved Udenrigsministeriet ikke, om middagene er for dyre. Derfor vil ministeriet fremover have et øget fokus på “bedre dokumentation”. Udenrigsministeriets forklaring bliver ikke købt af kommunalforsker Roger Buch. “Det er den samlede pris, som er afgørende, i forhold til hvor mange offentlige penge man må bruge på forplejning og repræsentation,” siger Buch.