Christina Lagoni

Om nogen ved jeg, at der er langt fra København til Pyongyang. Der er hele verdener til forskel. Alligevel kan jeg ikke stå for fristelsen i at bemærke, at Socialdemokratiets nye valgslogan “Lad os passe på fremtiden” – som der stod skrevet på det røde scenetæppe til landsmødet i Aalborg her i weekenden – i mine ører faktisk lyder som en sætning sakset fra en nordkoreansk propagandaplakat. Fordi jeg ved så meget om Nordkorea, ved jeg nemlig, at mange af Den Kære Leders slogans netop starter med opfordringen “lad os …”, hvilket man kan forvisse sig om her. Som for eksempel: “Lad os blive menneskelige bomber for dedikeret at forsvare den respekterede leder Kammerat Kim Jong-un!” Eller: “Lad os frembringe substantielle forandringer og fremskridt i det første år af fuldbyrdelsen af fem-års planen!” Og nu har vi så fået: “Lad os passe på fremtiden.” Sossernes valgslogan er selvfølgelig kortere, og der mangler et udråbstegn, men ellers passer pengene. Og dermed ikke sagt at Danmark er Nordkorea, eller at Mette Frederiksen er en diktator. Det er bare et lidt pudsigt sammenfald.

Mens jeg stod langs vejkanten og betragtede enkeltstarten, og en ukendt rytter fra Malta kørte forbi, og jeg hørte publikum sige “Wow, det er den hurtigste, vi har set i dag, han vinder,” og da Yves Lampaert lidt efter kørte forbi, vinderen fra enkeltstarten i København, kiggede folk på en måge ved en skraldespand. Jeg hørte flere blive enige om, at tiderne fra i dag fungerede ligesom kvalifikationen til Formel 1, og at rytterne kørte om pole position til på søndag. Jeg kunne fortsætte længe med lignende observationer. At Wollongong udover sin smukke naturlige beliggenhed og sin interessante minehistorie ellers er en ukarakteristisk by uden et eneste smukt hus eller en eneste smuk kirke, øger min undren over, at løbet er placeret her.

Nu afslører en række interne dokumenter fra Storbritannien – som også ønsker at sende asylansøgere til Rwanda – at det britiske embedsværk i kraftige vendinger har advaret om at sende asylansøgere til landet, samt at regeringen i Rwanda har haft bekymringer om “legaliteten” af den britiske asylplan efter diskussioner med den danske regering. Dokumenterne, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, viser, at britiske embedsmænd, diplomater og eksperter gang på gang advarede den britiske regering om planerne og Rwandas kritisable forhold til menneskerettighederne. Det fremhæves blandt andet, at landet menes at have rekrutteret flygtninge til militser, som har deltaget i blodige konflikter. Ifølge eksperter sår oplysningerne tvivl om, hvorvidt det er muligt for Danmark at lave en aftale, der ikke er i strid med menneskerettighederne.

I denne udgave af Fri Spark taler vi med Sune Smith-Nielsen, FC Københavns udviklingsdirektør, om, hvordan klubben får det bedste ud af det U19-hold, som er regerende dansk mester og i onsdags sikrede sig sin anden sejr ud af to mulige i sæsonens UEFA Youth League (talentholdenes Champions League). Vi runder også Grønlands ambitioner om at skabe et officielt landshold. Og vi slutter med en slags andet kapitel i historien om udviklingen af Erling Braut Haaland – et kapitel, der består af en mailkorrespondance med en af moderne norsk musiks største navne, som i dag også har tid til at spille lidt forældrefodbold i Vestia.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med David McNair, direktør for nødhjælpsorganisationen One, hvis formål er at bekæmpe ekstrem fattigdom og hjælpe med forebyggelse af sygdomme. Bono fra U2 er blandt stifterne af One, og McNair har i øvrigt selv en fortid som guitarist i et band i hjembyen Belfast. One får også støtte fra Bill & Melinda Gates’ fond. McNair er også tilknyttet tænketanken Carnegie som Afrika-ekspert. Han har siden Ruslands invasion af Ukraine peget på, at Vesten ikke automatisk kan regne med Afrikas og andre lande i Det Globale Syds opbakning i sin konflikt med Kina og Rusland.

Hvis du tror, at vi er gået all broke og bare har besøgt en delikatessebiks, så tro om igen. Donda Deli er lillesøster til en af vores københavnske favoritrestauranter, og selvom navnet måske indikerer, at vi har at gøre med en butik, så snakker vi altså 8-retters, djævelsk vin og babe-stemning på Vesterbro.

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Den øverste ledelse i Danmarks Radio forsøgte at stoppe Detektor-redaktionens arbejde, da de i efteråret 2020 var i gang med at faktatjekke deres egen arbejdsplads, Danmarks Radio. Det fortæller flere tidligere medarbejdere på DR-programmet Detektor til Frihedsbrevet. Kulturdirektøren Henrik Bo Nielsen forsøgte sammen med ledende redaktionschef Gustav Lützhøft at få Detektor til at droppe en historie, der handlede om, hvorfor DR havde afvist at bringe en interviewartikel med en muhammedtegner – og om hvorfor DR havde givet forskellige begrundelser indadtil og udadtil.

Både Sundhedsministeriet og Statsministeriet var inden et opsigtsvækkende pressemøde 15. marts advaret om, at regeringens forslag om at forbyde al salg af tobaksprodukter til personer født efter 2010 ikke kunne gennemføres, fordi det var i strid med EU-retten. Det viser en mailkorrespondance mellem de to ministerier, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Højst opsigtsvækkende fremgår det også, at det helt afgørende forbehold indtil få uger inden præsentationen var nævnt i et udkast til udspillet, der stjal mediedagsordenen. Men inden udspillet blev præsenteret for offentligheden, blev forbeholdet pludselig fjernet.

Der er stort set ikke det, en handlekraftig montage ikke kan klare, når mainstreamfilmen rækker hånden ud efter hjælp. Med montagen som motor kan man dele flyers ud til det halve af en storby, rengøre og reparere et totalsmadret hus før forældrenes hjemkomst eller udrydde et forbrydersyndikat over en velkoordineret nat – på præcis den tid, det tager en velvalgt popsang eller et taktfast soundtrack at spille tingene fra A til B. Eksemplerne på montagens belejlige magi er utallige, men i Elvis, der i sidste uge landede på streamingtjenesten HBO Max, går Moulin Rouge-instruktøren Baz Luhrmann skridtet videre og statuerer et slags nyt eksempel. Det skal det handle om i denne uges Fri Kritik, hvor jeg også tager en høtyv under armen og svinger forbi DR.