Christina Lagoni

Fejl i sagsbehandlingen og høje bunker af sager hos Københavns Kommune gjorde, at den sigtede i Fields-skyderiets sag samlede støv på et skrivebord i fire måneder, uden at kommunen indkaldte ham til et møde og kiggede ham i øjnene. Det var på trods af, at psykiatrien henviste ham til kommunen og skrev, at han havde brug for “daglige støtteforanstaltninger” for at håndtere sin autisme-lidelse og for at kunne fungere i sin uddannelse. Du kan høre mere om Frihedsbrevets afsløringer i podcasten Fields 3. juli, som du kan finde på Spotify eller på Apple Podcasts.

I den gennemgående analyse af Danmarks præmature VM-exit fylder de formsvage angribere og de manglende scoringer. Men landsholdet spillede sig ikke engang frem til målchancer, den selvtillidsdrænede, humpende offensiv kunne brænde, gør Fri Spark opmærksom på. Når vi altså ser bort fra Andreas Cornelius’ soloulykke af en misser mod Tunesien. Vi runder også tiki-taka-rekorder, Kløvermarken, en australsk reservekeeper og en saudisk helligdag i ugens VM-opsamling.

Hvad ved du egentlig om, hvordan den moderne verden fungerer? Den 79-årige Vaclav Smil har gennem et halvt hundrede bøger og lige så mange års forskning forsøgt at besvare det spørgsmål, og til forskel fra de fleste har den tjekkisk fødte canadier tilegnet sig en viden på tværs af en lang række fag og discipliner, som har sat ham i stand til på et bredt fundament at vurdere verdens sande tilstand og sætte dens tendenser i perspektiv. Smil har forsket i så forskellige ting som energi, miljø, demografi, fødevareproduktion, risikovurdering, beslutningsprocesser vedrørende den offentlige sektor og innovationshistorie.

Det var kommunaldirektør Christian Roslev fra Aalborg Kommune, der personligt stod for at godkende, at han selv og 16 andre ansatte i Aalborg Kommune brændte godt 125.000 kroner af på en studietur til Holland med en lang række besøg på restauranter og barer til sent ud på natten. Det er problematisk og i strid med tanken bag de regler, der er på området, når Christian Roslev både er med på studieturen og sidenhen selv godkender de udgifter, der er blevet afholdt. Det forklarer Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Hold da op! Hvis nogen havde sagt til mig, at Frihedsbrevets historie om Theresa Scavenius og alle hendes flyrejser ville blive diskuteret i stort set alle medier i ugevis, så havde jeg siddet med åben mund og polypper. På Frihedsbrevet har vi selvfølgelig hele tiden syntes, at det var en interessant historie, at klimaordføreren for Danmarks klimaparti har fløjet 24 gange, primært mellem København og Aalborg, over de sidste 5 år – oveni hendes private flyrejser til udlandet, som, hun selv anslår, er “et par gange” om året. Theresa Scavenius flyver altså mere end mig selv eller de fleste, jeg kender, og det ser jo unægteligt lidt mærkeligt ud, når hun er klimaordfører for et parti, der opfordrer danskerne til at “Flyve mindre og kysse mere”. Uanset om man mener, at Scavenius’ flyrejser er helt ok eller skamløst hykleri, er det vigtigt at få det frem og sat til debat, for så kan folk jo selv tage stilling.

Partiets nyvalgte klimaordfører, den klimapolitiske forsker Theresa Scavenius, er midtpunkt i en ophedet offentlig debat. Det er sket efter udgivelsen af en artikel i Frihedsbrevet, hvor det kom frem, at hun har fløjet 24 gange på fem år i arbejdsregi, mens hun privat flyver “et par gange om året”. Selv har hun i adskillige interviews efterfølgende med både Berlingske, Politiken, TV 2 og DR afvist, at hun som politiker har et moralsk ansvar for at gå forrest. Ledelsen i Alternativet er derimod tavse og afviser at stille op til interview. Siden begyndelsen af denne uge har vi således forsøgt at få svar på, hvordan partiets egen interne rejsepolitik ser ud. Tidligere har partiet ved flere lejligheder i klimaets navn søgt at gennemføre strikse retningslinjer for offentligt ansattes rejser, men hvordan mener partiet, at deres egne folkevalgte, herunder Scavenius, skal agere, når de skal rundt i ind- og udland? Intet svar. Senest har vi også forsøgt at finde ud af, hvordan politisk leder Franciska Rosenkilde ser på sagen. Mener hun ligesom Theresa Scavenius, at man som klimaordfører i Danmarks grønneste parti ikke har et særligt ansvar for at gå forrest for at løse klimakrisen? Heller intet svar.

I den lille by Skærbæk i Tønder Kommune har der indtil for en uge siden ligget en radiostation, Skærbæk Nærradio, der har sendt 18 timers FM-radio om ugen siden slutningen af 2018. Men nu er eventyret slut. “Grundet visse omstændigheder har vi på SBNR været nødsaget til at lukke og slukke. Der vil IKKE blive kommenteret på noget fra vores side,” står der, når man går ind på hjemmesiden i dag. Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvad det er for “visse omstændigheder”, der har ført til, at radioen nu er blevet lukket. Det viser sig, at den lille lokalradio i Sønderjylland har dækket over, at en af radioens stiftere i 2021 blev dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel. Det havde de bare ikke sagt til nogen.

Hele denne uge har jeg haft den mærkeligste følelse af litterært at være transporteret tilbage til det Herrens år 1955. Enten har fortiden indhentet mig, eller også har jeg været trukket tilbage til fortiden. Uanset hvad så har journalisten Tonny Vorms thriller fra Anden Verdenskrig og historikeren Bent Jensens selvbiografi været utroligt effektive maskiner til at skabe en litteraturhistorisk stemning af 1955. Derfor skal vi ikke tilbage til fremtiden, som den herlige film med Michael J. Fox sagde det, men vi skal derimod regelret tilbage til fortiden. Vi har også tid til et rasende faderopgør hos digteren Thomas Boberg, og det er litterært ret så nutidigt, så der er vi gudskelov tilbage i 2022.

Men tag nu en dyb indånding, for vi skal rejse i tid, helt tilbage til 1955, for 67 år siden. Det var dengang, man skrev barske spændingsromaner med rigtige mænd, og dengang man skrev old-school gammeldags selvbiografier, ikke autofiktion og exofiktion. Det var dengang, alt handlede om Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig mellem øst og vest. Sådan er det i hvert fald i Tonny Vorms roman Spor i sneen og i Bent Jensens selvbiografi Modløber.

Den hjemsendte og nu forhenværende departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard, har landet et nyt topjob. Fra årsskiftet sætter han sig nemlig i stolen som direktør i Miljø- og Teknikforvaltningen i Esbjerg Kommune. Henrik Studsgaard fik i Minkkommissionens beretning voldsom kritik for sin ageren i det forløb, hvor regeringen uden lovhjemmel beordrede alle mink aflivet. Kritikken førte til, at Studsgaard i sensommeren blev fritaget for tjeneste, mens en disciplinærsag med et tjenstligt forhør blev indledt mod ham for at afgøre konsekvenserne af hans forseelser. Mens sagen endnu pågår, har departementschefen nu valgt at søge nye græsgange i det vestjyske. Et sporskifte, der betyder, at sagen må droppes, før der er truffet afgørelse.

Fremtrædende skikkelser i Moderaterne har eller har haft centrale poster i den magtfulde landbrugslobby i Landbrug & Fødevarer, mens folketingsmedlem Jeppe Søe har holdt peptalks for medlemmerne af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Begge organisationer er indædte modstandere af CO2-afgift for hele landbruget. Moderaternes holdning på området var i begyndelsen lettere vævende. Først gav partiet udtryk for, at man blot ville beskatte en meget lille del af landbrugets udledninger, men med mindre end en uge til valget var der så nye toner. Nu skulle der alligevel indføres en klimaafgift på hele erhvervets udledning, lød det. Kovendingen er ikke gået ubemærket hen i partiformandens bagland, viser det sig nu. I et interview med Frihedsbrevet erklærer godsejer Poul Henrik Prahl, der er Lars Løkke Rasmussens egen kredsformand, sig således lodret uenig i partiets landbrugspolitik. Udover selv at være landmand er han også medlem af Landbrug & Fødevares primærbestyrelse.