Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Hård kri­tik af kom­mu­ne for til­slø­re­de bilag fra event­chefs våde ture på restau­rant og bar: “Det lig­ner, at nogen for­sø­ger at dæk­ke over den infor­ma­tion”

Frihedsbrevet har i ugevis forgæves forsøgt at få Aalborg Kommune til at udlevere eventchef Søren Thorsts bilag fra hans mange skatteyderbetalte middage og ture på værtshus. Som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, så har Søren Thorst i alt brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Aalborg Kommune har dog udleveret visse bilag, men her ligner det, at nogen bevidst har maskeret flere regninger og dermed udgifterne, lyder kritikken fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som har gennemgået bilagene.

Fri Mads #79: Sort Fre­dag 🏴

Det er altid vigtigt at bevare sit overraskelsesmoment. Derfor har jeg denne gang bidt min ugentlige stuegang i Folketinget over i to dele. Første del fandt sted i torsdags, og så tog jeg en ny turnus om fredagen, der jo er min sædvanlige besøgstid. Hvad der følger nedenfor er en sammenfatning af min journal, som jeg har forsøgt at holde short and sweet. Blandt højdepunkterne kan jeg nævne, at jeg har fået skæld ud af MF Theresa Scavenius fra Alternativet, og så har jeg været nede i kælderen under Folketinget og her set et forladt kommandorum, der skulle have været brugt til forsvaret af Slotsholmen under Den Kolde Krig.

Rege­rin­gen lig­ger inde med advars­ler om, at flygt­nin­ge kan bli­ve rek­rut­te­ret til Rwan­das hær

I august modtog regeringen advarsler om, at flygtninge sendt til Rwanda risikerer at blive tvunget til at deltage i væbnede konflikter i nabolandene. Det viser en aktindsigt. Advarslerne indgik på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor Mette Frederiksen sad for bordenden, og de danske planer om at sende asylansøgere til Rwanda blev drøftet.

2–6 og til­ba­ge til præ­stesty­ret

I dag er der næsten gået én uge, siden FIFA-præsident Gianni Infantino åbnede VM i Qatar med den 55 minutter lange talestrøm, de fleste mener vil gå over i historien. Men inden du gør det oplagte og kopierer hele kerneafsnittet til din sølvbryllupstale, må Fri Spark henlede opmærksomheden på en semantisk knude: Hvis vi helt tilfældigt tager udgangspunkt i Qatars emir og regeringsleder, Sheik Tamim bin Hamad Al Thani, på hvis vagt op imod 6.500 migrantarbejdere som bekendt har mistet livet, kan det at være en qatarer så overhovedet være forbundet med at føle noget for andre eller som andre? Nå, men hovedbudskabet var jo, at når man som Infantino er vokset op med fregner under sit røde hår i Schweiz, så ved man sgu godt, hvordan det føles at være en handicappet, homoseksuel migrantarbejder i Qatar. Vi tolker i hvert fald pointen i den retning.

Rus­sisk for­fat­ter: Et nyt jer­n­tæp­pe vil være en kata­stro­fe

Jeg spurgte den 45-årige Jakhina, om hun mente, at der er en risiko for, at Rusland kan falde fra hinanden på samme måde, som Sovjetunionen gjorde. Mit spørgsmål hang sammen med, at forfatteren er født og opvokset i den autonome republik Tatarstan godt 800 km øst for Moskva. Republikken har små 4 millioner indbyggere, er halvanden gang så stor som Danmark, og over halvdelen af befolkningen er tatarer og muslimer, mens etniske russere udgør et stort mindretal.

Fri Kri­stof­fer #6 – Frygt og lede i Qatar

Polemikken om One Love-armbindet har ydmyget landsholdet voldsomt. Sikke et ansigtstab. DBU-ledelsen og spillerne har sammen opført sig så pinligt, at jeg simpelthen ikke fatter, at nogen stadig gider at tage til Qatar for at klappe ad dem. Tænk, at landsholdet kunne få sig selv til at melde ud med pomp og pragt, at man vil have et armbind på, der repræsenterer ønsket om lige rettigheder til alle, inklusiv LGBTQ+-folket, og så pakke det væk i tasken igen, i det øjeblik FIFA truer med et rap over nallerne. Det er ikke aktivisme. Det er slaptivisme.

Sog­ne­præst Flem­m­ing Pless for­la­der fol­kekir­ken med en uaf­slut­tet kræn­kel­ses­sag – nu invi­te­rer han til grup­pe­sam­ta­ler med men­ne­sker i livskri­se

Flemming Pless, sognepræst i Christians Kirke på Christianshavn.

Den kendte sognepræst og tidligere regionspolitiker Flemming Pless tog sin afsked med folkekirken, netop som en årelang krænkelsessag mod ham nærmede sig sin afslutning. Fratrædelsen havde intet med anklagerne mod ham at gøre, forklarede Flemming Pless. Tværtimod havde han længe haft et ønske om at prøve noget nyt. Nu løfter sognepræsten så sløret for, hvad dette nye andet indebærer. Når Flemming Pless ved udgangen af december forlader sit embede, bliver han nemlig tovholder på en samtalegruppe om “skilsmisse og tab”. Det annoncerer han i et opslag på Facebook, hvor han underskriver sig “cand.theol og præst emeritus Flemming Pless”. Flemming Pless ønsker fortsat ikke at kommentere anklagerne om krænkende adfærd, som flere kvinder har rejst mod ham.

Alter­na­ti­vets nye kli­ma­ord­fø­rer har flø­jet mere end 24 gan­ge på fem år: “Jeg mener ikke, at jeg skal være fore­gangs­per­son”

Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.

DBU mang­ler at vise hand­ling og mis­se­de oplagt mulig­hed med One Love-arm­bin­det, mener eks­pert: “De brænd­te et straf­fes­park”

Da det danske fodboldlandshold drog mod Qatar, var det med en klar trussel i bagagen. “Vi truer ikke med at blive væk, vi truer med at møde op og fortælle om vores værdier”, skrev DBU på Twitter. Men efter de danske drengens ankomst har der ikke været handling bag ordene, selvom landsholdet og DBU ellers fik en gylden mulighed for at lave et historisk statement med One Love-anførerbindet. Sådan lyder det fra Mads Byder, kommunikationsekspert og ejer af kommunikationsbureauet Help PR og Kommunikation.

“Kryster-agtigt” og “ret usselt”: Poli­ti­ke­re kri­ti­se­rer kul­tur­mi­ni­ste­ren og rege­rin­gen for at gem­me sig i debat­ten om VM i Qatar

Mens sandkornene hvirvler om ørerne på det danske landshold og deres chefer i DBU under VM i Qatar, sidder det officielle Danmark derhjemme. Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan desværre ikke tage af sted, lyder det. Det er ikke, fordi der er tale om en boykot eller en protest eller noget, der klinger derhenad. Det er af praktiske årsager. “Jeg er kun fungerende kulturminister og kan i den egenskab ikke rejse,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Politiken den 9. november. Skal man tage det for pålydende, må det betyde, at hun egentlig gerne ville have været i Qatar, hvis hun altså kunne. Og det er, selvom Dan Jørgensen (S) lige har været i Egypten som fungerende klimaminister til FN’s klimakonference COP27. Halsboes forklaring giver Enhedslistens Søren Søndergaard og Venstres Jan E. Jørgensen ikke meget for. De mener, at regeringen som en anden skildpadde gemmer sig for problemerne.