Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Vil Taiwan over­le­ve til 2049?

Den 82-årige forkvinde for Repræsentanternes Hus i Kongressen, Nancy Pelosi, aflagde i den forgangne uge et historisk besøg i Taiwan. Pelosi noterede i en kommentar, at formålet med lynvisitten var at vise støtte til demokrati og frihed. Siden har debatten raset om Pelosis aktion: Har besøget bidraget til styrkelsen af Taiwans demokrati og suverænitet ved at vise den lokale befolkning, at den ikke vil blive ladt i stikken? Eller har det haft den modsatte effekt og bragt både østatens suverænitet, politiske og økonomiske orden i fare? Har besøget øget risikoen for, at Kina vil gribe til militær magt for at gøre en ende på Taiwans de facto selvstændighed, eller har det haft en afskrækkende effekt? Eller måske har Pelosis aktion – sådan som Det Hvide Hus helst vil fremstille det – hverken gjort fra eller til?

Havens magi­ske per­ler

Den ukuelige danske sommer er til tider lidt svær at regne ud. Flystrejke, en national Tour de France-orgasme, politiske topembedsmænd sendt på sommerferie i stedet for i fængsel og ikke mindst tilbagevendelsen af de længe savnede festivaler. Sommeren 2022 er fandeme episk på mange måder. Den får et kæmpe kryds i min årskalender som en sommer, jeg ikke bare sådan lige kommer til at glemme. Ja, de danske somre kan være lunefulde, men hvis der er én ting, man altid kan regne med, er det vores ribs. Uha, det er godt! Der er røde, hvide, pink, nærmest lilla og selvfølgelig grønne umodne bær, der også sagtens kan gøre din krop glad. Så er det bare at tage for sig!

Støt­te­par­ti­er med hård kri­tik af rege­rin­gen efter advar­sel om kol­laps i Syri­en-lej­re med fem dan­ske børn

Frihedsbrevet kunne tidligere på ugen fortælle, at det amerikanske militær advarer mod en eskalering af sikkerhedssituationen i de syriske flygtningelejre, hvor der stadig sidder fem danske børn og deres mødre. Lejrene kan kollapse, hvis det tyrkiske militær rykker ind i området, lyder vurderingen, der får opbakning af en dansk ekspert. Sker det, kan det potentielt få konsekvenser for Danmarks sikkerhed. Et sammenbrud af lejrene kan nemlig betyde, at vi mister kontrollen med de fem børn, som efterretningstjenesterne tidligere har vurderet kan udgøre en sikkerhedsrisiko på sigt. På baggrund af det forhøjede trusselsbillede i lejrene retter Enhedslistens udenrigsordfører Søren Søndergaard nu kras kritik af regeringens modvilje mod at hjemtage børnene sammen med deres mødre. En linje, som, han mener, udgør en “sikkerhedsrisiko” mod Danmark. Søren Søndergaard opfordrer derfor danskerne til at tage deres sikkerhed i egne hænder, når de inden længe skal til stemmeurnerne ved det forestående folketingsvalg.

Vaske­æg­te som­mer-true cri­me: Nogen stjal min elske­de cykel – sådan fik jeg den til­ba­ge

For en måned siden blev jeg udsat for et gement cykeltyveri. Min elskede, nyindkøbte Pelago-cykel var i dagtimerne blevet løftet væk fra cykelstativet foran Frihedsbrevets kontorlokaler i Indre By i København. Jeg regnede med, at den var blevet sat på en lastvogn og kørt til udlandet, så jeg aldrig ville finde den igen. Men cyklen var ikke nået ret langt. For i denne uge kunne jeg se på Den Blå Avis, at en cykel, der til forveksling lignede min, var blevet sat til salg af en cykelhandler i Nordvestkvarteret i København. Få hundrede meter fra min egen bopæl.

Jaleh Tavako­li har fået tre måne­ders fængsel for at dele hals­hug­nings­vi­deo: “Vores myn­dig­he­der er kom­met der­til, hvor vi ikke kan sto­le på dem”

Debattør og forfatter Jaleh Tavakoli blev i 2019 sigtet for at have overtrådt Straffelovens paragraf 264 d stk. 2 ved at dele en video af halshugningen af danske Louisa Jespersen i Marokko. Frihedsbrevet kan nu fortælle, at der den 14. juli blev afsagt dom i sagen: Tre måneders betinget fængsel. Tavakoli har anket dommen, som hun kalder uretfærdig. Hun håber, at hun kan vinde sagen i landsretten, fordi, hun mener, at det, hun har gjort, er en vigtig og principiel sag, der handler om, at myndighederne “nærmest lyver” for borgerne, og at hun har været udsat for en “politisk hetz”.

Det ame­ri­kan­ske mili­tær adva­rer: Syri­ske lej­re med dan­ske børn kan bry­de sam­men

(FILES) This file photo taken on March 4, 2021 shows a woman holds a child's hand as they stand in the rain at Camp Roj, where relatives of people suspected of belonging to the Islamic State (IS) group are held, in the countryside near al-Malikiyah (Derik) in Syria's northeastern Hasakah province. - We must not stigmatise" the children of jihadists, said the vice-president of the Bobigny juvenile court, Muriel Eglin, the court in charge of almost all the arrivals. Children returning from Syria are "victims". (Photo by Delil SOULEIMAN / AFP)

Der sidder fortsat fem danske børn i de syriske lejre. Både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret regeringen om risikoen for, at de kan blive radikaliseret. Nu får regeringen endnu et opråb med på vejen angående de danske børn i lejrene. Det amerikanske militær og en række eksperter advarer nu om, at den skrøbelige sikkerhedssituation i det nordøstlige Syrien potentielt set kan medføre, at lejrene, der huser over 60.000 mennesker, kan bryde sammen. Fra amerikansk side frygter man, at Tyrkiet vil gå ind i Syrien og angribe kurderne, som i øjeblikket kontrollerer lejrene tæt på den tyrkiske grænse. Det vil betyde en yderligere svækkelse af sikkerheden i lejrene, som har oplevet en række forværringer på det seneste.

Dansk frem­med­kri­ger pose­rer med flag fra den beryg­te­de Azov-bata­l­jon: “Sym­bo­lik­ken i fla­get er taget fra nazis­men”

Et hidtil ikke omtalt billede viser den danske mand Storm Karl Balderson, der er draget i krig i Ukraine for at nedkæmpe russerne, posere med et flag fra den berygtede Azov-bataljon. Grupperingen blev stiftet af en højreekstrem ukrainsk MMA-kæmper i 2014, og flere medlemmer var dengang nynazister. I dag er bevægelsen indlemmet i den ukrainske hær og har forsøgt at tage afstand fra dens fortid. Men bataljonen har stadig højreekstreme-elementer i sig, siger Maja Touzari Greenwood. Hun er postdoc og ekspert i fremmedkrigere ved Center for Sikkerhedsstudier på Edinburgh Universitet og har siden krigens udbrud fulgt om fremmedkrigerne i Ukraine tæt.

Kræf­tens Bekæm­pel­se har vær­di­er for 2,3 mil­li­ar­der: “Et demo­kra­tisk pro­blem, at de er så sto­re,” mener eks­pert

Kræftens Bekæmpelse på Østerbro er en dansk organisation, hvis tre hovedområder er forskning, forebyggelse samt rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks suverænt mest velpolstrede patientorganisation. Ifølge det seneste årsregnskab har organisationen en formue på 2,3 milliarder kroner. At Kræftens Bekæmpelse har vokset sig så store, kan være et problem, lyder det fra en ekspert. For patientorganisationens formue får andre til at blegne. Den er nemlig markant større end alle andre patientforeningers økonomi – lagt sammen. Eksempelvis er Kræftens Bekæmpelse over 100 gange større end SIND, der er patientorganisation for de anslået 580.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen lider af en psykisk sygdom.

Kvin­de­fængsel skul­le sik­re tryg­ge afso­nings­for­hold: “Her fly­der med narko”

Dårlige historier om landets eneste kvindefængsel tårner sig op. For der er ikke kun problemer med den resocialiserende indsats og elendige afsoningsforhold, som Frihedsbrevet for nyligt afdækkede. Nu viser interne dokumenter og vidnesbyrd også, at der frit sælges ulovlige smuglercigaretter i fængslet, mens narkotika ifølge flere indsatte flyder bag murene. Afsløringen står i skærende kontrast til ambitionerne i den politiske aftale fra 2017, hvor man også besluttede at etablere kvindefængslet. Her lød det nemlig, at der fremadrettet skulle "være en stærk indsats mod blandt andet indsmugling af narkotika", og at der skulle "slås konsekvent ned”, hvis indsatte ikke ville respektere reglerne.