Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Mode­ra­ter­nes par­ti­stif­te­re er ueni­ge om hår­de­re straf­fe: “Det må han jo ger­ne mene, men det mener jeg ikke”

Lars Løkke Rasmussen på Moderaternes pressemøde om deres økonomiske plan på Christiansborg mandag den 19. september 2022. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Spørger man Moderaterne, om der skal være hårdere straffe i særligt udsatte boligområder, får man vidt forskellige svar afhængigt af, hvilken kandidat man spørger. Det kan lyde, at “det er logik, at man ikke skal forskelsbehandle folk alt efter, hvor de bor”, men det kan også lyde, at “vi må lægge en hårdere linje mod de få, så de fleste ikke bliver ramt”. Den interne uenighed opdagede Frihedsbrevets valganalytiker Mads Fuglsang Hove, da han gennemgik DR’s kandidattest. Det viser sig nemlig, at to tredjedele af kandidater fra Moderaterne har svaret, at de er overvejende skeptiske overfor idéen om hårdere straffe i udsatte boligområder, mens den sidste tredjedel er positivt stemt. Kun tre af partiets i alt 50 kandidater har ikke svaret på kandidattesten, herunder partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Efter afslø­ring af mini­sters ulov­li­ge stu­di­elån: Civilsty­rel­sen åbner under­sø­gel­se af fond

Stjernens Studiefond gav i 2010 et ulovligt lån til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på 50.000 kroner. Nu skal fonden undersøges af tilsynsmyndigheden Civilstyrelsen. Det oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Meldingen kommer, efter Frihedsbrevet søndag kunne beskrive, at Peter Hummelgaard selv sad i bestyrelsen i Stjernens Studiefond, da selvsamme fond bevilgede ham lånet.

Valg­kam­pen run­der et skar­pt hjør­ne: Med to uger til val­get har par­ti­er­ne brugt fle­re pen­ge på soci­a­le medi­er end ved for­ri­ge valg

Formand for Venstre Jakob Ellemann–Jensen, formand for De Konservative Søren Pape Poulsen, formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg, formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt, formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund og formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh holder pressemøde om fælles initiativer i forhold til "danskernes frie valg" i Fællessalen på Christiansborg i København, tirsdag den 11. oktober 2022.

Med hele to uger til valgdagen har partierne allerede brugt flere penge på annoncer på sociale medier, end de brugte under hele sidste folketingsvalg i 2019. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af data fra tech-giganten Meta, der blandt andet står bag Facebook. Fra den 1. april 2019 og frem til valgdagen den 5. juni 2019 brugte partierne cirka 3,1 millioner kroner i alt på at annoncere på Facebook og Instagram. Men allerede nu er det beløb overskredet. Partierne har siden den 15. august sat annoncer i gang på disse platforme for cirka 3,3 millioner kroner. At niveauet for 2019 allerede er nået skyldes primært Liberal Alliance. Ved sidste folketingsvalg brugte det borgerlige parti omkring 160.000 kroner på Facebook-annoncer, men ved dette valg har partiet allerede sat annoncer i søen for cirka 1,4 millioner kroner.

Dan­ske soci­al­de­mo­kra­ter i Euro­pa-Par­la­men­tet beta­ler hund­redt­u­sind­vis af EU-kro­ner til Soci­al­de­mo­kra­ti­et for at skri­ve om Soci­al­de­mo­kra­ti­et

Socialdemokratiet sælger annoncer i deres partiblad til en noget usædvanlig køber. Partiets egne medlemmer køber sig nemlig til omtale med EU-midler. Det er partiets tre europaparlamentarikere, der bruger hundredtusindvis af parti-kroner fra EU til at købe annonceplads i bladet Socialdemokraten. Andre, som bliver omtalt redaktionelt i bladet, får omtalen gratis. Det viser oversigter over partigrupperne i EU’s udgifter. Annoncekøbene er sket konsekvent gennem en årrække. Mens socialdemokraterne i EU må til lommerne og betale deres eget parti hundredetusindevis af kroner for omtale i deres eget medlemsblad, trykker de andre danske partier omtale og nyheder om deres europaparlamentarikere kvit og frit. Alene 12 sider i medlemsbladet fra december 2019 kostede partigruppen S&D (Socialists & Democrats), som er den gruppe, Socialdemokratiet i EU er en del af, mere end 220.000 kroner.

Olie­pro­duk­tio­nen sæn­kes og Kina hol­der kon­gres

OPEC er en forkortelse af Organization of the Petroleum Exporting Countries. Det er en organisation, der repræsenterer 13 lande, hvis økonomi primært er afhængig af olieeksport, såsom Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater og Libyen. I sidste uge blev det for alvor slået fast, hvor meget OPEC er på kollisionskurs med USA, da de besluttede at sænke den daglige olieproduktion med to millioner tønder olie om dagen. Det er en barsk beslutning, som påvirker USA og Vesten, som ellers havde planlagt at påbegynde et prisloft på russisk olie til december for at sanktionere Rusland. Da der stadig er behov for olie, og produktionen fra alternative markeder end det russiske nu bliver sænket, vil konsekvensen være, at oliepriserne i Vesten vil stige.

Peter Hum­mel­gaards lukra­ti­ve stu­di­elån var ulov­ligt: Han var selv med i besty­rel­sen, som bevil­ge­de lånet

Pressemøde på Marienborg om regeringens udlændinge- og retspolitik. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sad i bestyrelsen for Stjernens Studiefond, mens selvsamme fond og bestyrelse bevilgede ham et rentefrit studielån på 50.000 kroner. Derfor var lånet ulovligt, erkender Stjernens Studiefond nu overfor Frihedsbrevet. Både fonden og Peter Hummelgaard har ellers i den forgangne uge påpeget, at alle regler blev fulgt til punkt og prikke, fordi beskæftigelsesministeren “naturligvis” var erklæret inhabil, da bestyrelsen skulle behandle hans låneansøgning tilbage i 2010. Først efter en stribe spørgsmål om lovligheden fra Frihedsbrevet, erkender fonden nu, at lånet var ulovligt.

På et væl­ger­mø­de i Taa­strup tal­te Sikan­dar Sid­dique uaf­brudt i 24 minut­ter: Ikke én gang nævn­te han kli­ma­et

Frie Grønnemed Sikandar Siddique og Susanne Zimmer holder sommerpressemøde i Bibliotekshaven i København tirsdag den 30. august 2022.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Vi befinder os i en selvmorderisk kamp med naturen, som kan sende civilisationen ud over afgrunden, hvis ikke vi handler nu. Klimaet accepterer ikke kompromiser. Status quo er ingen løsning. De mørke prognoser stammer fra partiet Frie Grønne, landets ifølge dem selv mest ambitiøse og “kompromisløse” klimaparti. Et vælgerarrangement i et marmorpalads på Vestegnen fortæller dog en anden side af historien om partiet og dets stifter, Sikandar Siddique. For mens partiet bedyrer, at klimakampen bør være førsteprioritet for alle politikere, synes der også at foregå en lige så indædt kamp for at mobilisere etniske minoritetsstemmmer. En kamp, som går gennem en os-og-dem-retorik, og som i høj grad handler om de etablerede partiers “dæmonisering” af netop denne befolkningsgruppe. Frihedsbrevet tog forbi arrangementet i Taastrup.

At gå i krig for vær­di­er er som at knep­pe for kysk­hed

Asle Toje er ikke nogen almindelig akademiker, selv om han er uddannet på to af verdens mest prestigiøse universiteter, Cambridge i Storbritannien og Columbia i New York, hvor han har beskæftiget sig med krigsstudier, internationale relationer og Europa-studier. Han foretrækker at opsøge steder, som mange ville undgå, og han taler med mennesker, som socialt og kulturelt er dybt forskellige fra ham selv. Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Asle Toje om, hvad der er galt med Europa, om krigen i Ukraine og hans frygt for en tredje verdenskrig med brug af atomvåben.