Christina Lagoni

Voldtægter, forsøg på voldtægter, fysisk og psykisk vold… Engelsk fodbold er præget af den ene horrible overgrebssag efter den anden, og nu vil en række organisationer have toppen af systemet til at tage affære. Til slut runder vi (igen) fodboldspiller-bogklubben i SønderjyskE for at få svar på det spørgsmål, ingen sportsjournalist formentlig har stillet før: Er der ligheder mellem Fjodor Dostojevskij og Ryan Giggs’ forfatterskaber?

På tirsdag er der kongresvalg i USA. Lige nu ser det ud, som om Republikanerne får flertal i Repræsentanternes Hus, mens resultatet er på vippen, når det gælder Senatet. Bag den politiske kamp, som karakteriserer et valg, findes der vigtige strømninger og tendenser, som ofte er mere afgørende end udfaldet af det ene eller andet valg. I et forsøg på at komme et spadestik dybere har jeg til denne uges Fri Tænkning talt med Christopher DeMuth, en af de vigtigste intellektuelle i USA's konservative bevægelse gennem de seneste årtier.

Når man har fulgt flittigt med i valgkampen, som jeg har, så er tilstanden i dansk politik lige nu mildt sagt et paradoks. Mette Frederiksen har ikke misset en chance for at betone, hvor alvorlig en situation landet står i med krig i Ukraine, energikrise og inflationen. Det samme er i varierende styrke gjaldet fra de andre partiledere. Og hele Socialdemokratiets effektive valgkampagne har været bygget op om at indgyde frygt hos danskerne. Usikkerhed og frygt. Derfor skulle vi stemme på Mette, for hende kender vi jo, og hende ved vi, hvor vi har. Hun er nemlig god til at samarbejde og klippefast, når det blæser, er vi blevet fortalt igen igen.

I månederne op til Folketingsvalget har partierne og deres ungdomspartier haft travlt med at føre valgkamp på videomediet TikTok. Men nu viser det sig, at Alternativets Unge, Dansk Folkepartis Ungdom, Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom alle har brudt ophavsretsloven ved at bruge musik fra kunstnerne Blæst, Drengene fra Angora, Birthe Kjær og Nik & Jay uden tilladelse. Ifølge advokater er der tale om klare brud på ophavsretsloven, men oven i hatten kan det krænke kunstnernes brand, når det drejer sig om politiske sammenhænge.

Mange af landets biografer, der blev tildelt støtte under corona-nedlukningerne, skal nu betale støtten tilbage. Selvom de blev opfordret til at søge pengene, og selvom de brugte penge på at få revisorer til at udarbejde støtteansøgningerne, så var hjælpepakkerne bare aldrig designet til biografer, og det mener biograferne, at de godt kunne have fået at vide. Nu er flere biografer sandsynligvis i fare for at lukke, fordi de har brugt nogle penge, som de aldrig skulle have haft.

I går var det valgdag, og i dag skal vi høre om nogle heroiske og uheroiske mænd. Men ikke før et udflippet forslag om, at vi egentlig burde have et “Litteraturparti”, forstået som et parti, der systematisk kæmper for litteraturen og forfatterne. Vi lever nemlig vores liv gennem fortællinger. Det er trivielt sandt, men det har store konsekvenser. For stjernekokken Anthony Bourdain blev visse fortællinger fatale. For den danske filosof og virksomhedsleder Morten Albæk lykkedes det tværtimod at finde frem til nogle sunde og livgivende beretninger. Vi skal stifte bekendtskab med Albæks nye bog, Falske sandheder i livet (Gyldendal), og samtidig forbi Bourdains vilde liv via Charles Leerhsens biografi Down and Out in Paradise. The Life of Anthony Bourdain (Simon & Schuster). Ude på sidefløjene har vi den gamle romerske senator og retoriker Cicero (106-43 f.Kr.), der i sit værk Forpligtelser (Gyldendal) kan siges at være ret enig med Albæk; og vi har polarforskeren og eventyreren Knud Rasmussen med Den store slæderejse. Den fantastiske polarekspedition nord om Amerika (Gyldendal). Kom det til et rent litteraturvalg, kunne vi uforbeholdent stemme på dem alle fire; men i forhold til at leve sit liv godt er det nok klogt at vælge et par af dem fra.

I flere både offentlige og hemmelige grupper på sociale medier bliver der lånt penge ud mellem private. Ofte er lånene så dyre, at de er direkte ulovlige. Men når de private udlånere skal låne penge ud eller tjekke op på dårlige betalere, bliver der taget vilde metoder i brug. Siden kviklånsloven blev vedtaget i juli 2020, er de private lån, som også går under navnet p2p-lån, blomstret gevaldigt frem. Det på trods af at de i mange tilfælde er ulovlige. I flere opslag og private beskeder fra flere af grupperne på sociale medier, som Frihedsbrevet har fået tilsendt, tilbyder udlånere at tjekke op på nye kunder og dårlige betalere i både CPR-registret og i Forsvarets medarbejdersystem.

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Man skulle næsten tro, at Hunter S. Thompson før sin død var rejst frem i tiden og havde overværet den en time og 57 minutter lange Demokratiets Aften i går på DR1 med alle de fjorten partiledere på rad og række i Koncerthuset. Til sidst i debatten, da Oh Land afsang Michael Falchs fade og klæge “I et land uden høje bjerge”, havde undertegnede i hvert fald en distinkt følelse af, at dansk politik ikke kunne blive mere absurd. Og frastødende. For jo mere DR forsøger at hygge om folk og betone, at vi alle er fælles om noget, forstår man, at der er tale om en indre driftsimpuls, som ændres til det modsatte på ydersiden. Altså en ubevidst reaktionsdannelse, som skal skjule‚ at dansk politik er fuld af had, vrede og frygt. Mere om dette besynderlige antiklimaks før klimakset længere fremme, her i mit nyhedsbrev nummer 75.

Mandag delte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen en kort video af sit smilende selv, der stod sammen med formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, der i dagens anledning var klædt i tanktop. I videoen, hvor de to står på en scene ved siden af hinanden, roser forbundets formand Halsboe til skyerne og opfordrer seerne til at sætte krydset ved hende til det kommende valg. Netop den udtalelse har vakt uro både i kommentarsporet under videoen og i dansk kulturliv. Dansk Skuespillerforbund beskriver nemlig sig selv som en “partipolitisk ubunden faglig organisation”, og Benjamin Boe Rasmussen har siden undskyldt for sin optræden med ministeren. Nu viser det sig, at idéen til den udskældte video kom fra kulturministeren.