Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Livet efter Isla­misk Stat

Forleden dag havde jeg en samtale med én, som spurgte mig, hvad der egentlig er sket med de mange fremmedkrigere, som var en del af Islamisk Stat efter det endelige kollaps i Baghuz i Syrien den 23. marts 2019. Vedkommende undrede sig over, hvor de befinder sig nu, og hvad der er sket med dem. Udover at mange personer formentlig deler min samtalepartners undren, er spørgsmålet vigtigt, fordi der trods kalifatets fysiske opløsning stadig findes IS-tilhængere. Svaret rummer imidlertid flere nuancer, og de tusindvis af personer, som levede under IS’ faner, har naturligvis hver sin fortælling om tilværelsen efter faldet, men de har også en del til fælles. I denne uges Fri Jihad tegner jeg et billede af nogle af de forskellige livsløb efter Islamisk Stat.

Hyl­dest til livet og døden

Quick-Step's Remco Evenepoel celebrates after winning the San Sebastian Cycling Classic race, in San Sebastian, northern Spain, Saturday, July 30, 2022. (AP Photo/Alvaro Barrientos)

Det er fjerde gang, jeg ser Remco Evenepoel køre alene mod målstregen som sejrherre. Jeg har oplevet det to gange under Post Nord Danmark Rundt, i foråret under Liège-Bastogne-Liège og i går langs strandpromenaden i Baskerlandets største by San Sebastián. Det er ikke noget, jeg vænner mig til. Hans sejre har et format, som sætter tanker i gang: Hvad kan man nå med sit liv, hvad kan man nå som ung? Her er en mand med selvtillid. Evenepoel er kun 22 år gammel, men han taler med pressen som en succesfuld veteran. Han er rolig og har et afklaret og direkte blik.

Fri Mads #62 – Radi­ka­le lyt­ter. Før de beslut­ter.

Hvis du er en af de mange flittige samfundsborgere, der i dag havde første dag tilbage i hamsterhjulet efter en lang, velfortjent sommerferie, så vil jeg lige starte med at ønske dig et stort velkommen tilbage til virkeligheden og en rigtig god arbejdslyst! Det sidste er vigtigt. Især hvis du er sygeplejerske, pædagog eller lærer, for jer bliver der mangel på i fremtiden. Antallet af ansøgninger til de tre uddannelser er nemlig styrtdykket, og det forklarer vores uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen med denne dybsindige analyse: “Der er en tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den.” Jesper Petersen er selv meget fin på den, for han har nemlig en bachelor i statskundskab, så måske er det derfor, han føler, at han har regnet verden ud og i ramme alvor tror, at det er uddannelsessnobberi, der har sørget for en nedgang på 18 procent i ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, og ikke at man som færdiguddannet sygeplejerske har udsigt til at blive aflønnet i honninghjerter, hvis man har ydet en ekstraordinær arbejdsindsats.

100 år med men­stru­a­tions­pro­duk­ter: “Det er en erhvervs­hi­sto­rie, der bør fejres”

Siden 1920’erne er menstruationsprodukter blevet kommercialiseret og har i dag udviklet sig til en milliardindustri. I år forventes menstruationsindustrien at omsætte for mere end 150 milliarder kroner på verdensplan. Menstruation er altså big business. Den norske kulturhistoriker Camilla Røsvik er aktuel med bogen Cash Flow: The business of menstruation, hvor hun undersøger de seneste 100 års erhvervshistorie indenfor menstruationsindustrien. Men hvorfor er det overhovedet et emne, som er værd at tage op? Frihedsbrevet har sat den norske historiker i stævne.

Det obliga­to­ri­ske læge­tjek

Det er transfertider, og når det er transfertider, kan man dårligt læse en nyhed om en handel, hvad enten den er under opsejling eller bekræftet, uden at støde på formuleringen ”det obligatoriske lægetjek”. Men hvad indebærer det tjek, og hvor obligatorisk er det i det hele taget? Fri Spark har konsulteret en ekspert.

Hvis du vil have ind­blik i det moder­ne Ruslands selv­for­stå­el­se, skal du se to film, der har fået kult­sta­tus

Ferietid er læsetid og måske også tid til at se nogle af de film, man aldrig får tid til at kaste sig over i hverdagen, så her følger nogle anbefalinger, som især fokuserer på det forgangne halvårs altdominerende emne – ikke bare her i Fri Tænkning, men over det meste verden; nemlig Ruslands invasion af Ukraine den 22. februar.

Dan­sker bla­ck­li­stet af Ukrai­ne: Har prom­ove­ret “rus­si­ske for­tæl­lin­ger”

Som den første dansker er historiker og tidligere korrespondent i Rusland Jens Jørgen Nielsen blevet placeret på en nyligt offentliggjort ukrainsk sortliste over personer, der promoverer “russiske fortællinger”. Danskeren er kommet på listen, der indeholder en række prominente navne og er lavet af det ukrainske Center for Bekæmpelse af Disinformation, som hører under det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd i Ukraine. Frihedsbrevet har talt med Jens Jørgen Nielsen, der selv peger på sin deltagelse i et online-symposium ved Schiller Instituttet som værende den primære årsag til, at hans navn er blevet nedfældet på den ukrainske liste. Her pegede han blandt andet på, at en NATO-indlemmelse af Ukraine kunne føre til øget aggression fra russisk side.

DR blø­der tv-see­re: Kun halvt så sto­re som TV 2

Danmarks Radio skal samle befolkningen om det, der er vigtigt. Sådan lyder det fra DR’s egen mund, men også på Christiansborg, når politikerne – som under maj måneds medieaftale – øger bevillingen med over 100 millioner kroner til moderkanalen. Men hvordan går det så med at samle befolkningen, kunne man spørge. Seermålingerne viser, at DR har mistet grebet om flow-tv-seerne. Selvom det kan lyde gammeldags at se tv gennem et stik i væggen, er flow-tv stadig en vigtig og samlende platform, der har over en halv million trofaste brugere. Men tv-seerne vælger i dobbelt så stor stil at se TV 2.

282.000 dan­ske hus­stan­de har sagsøgt sta­ten for licens-mil­li­ar­der: “Vi mener, at det er for­budt at læg­ge moms på licens”

I denne måned blev danmarkshistoriens største gruppesøgsmål sendt afsted til EU-Domstolen, hvor retten i Luxembourg nu skal tage stilling til, om DR og staten i årtier ulovligt har opkrævet moms på licens for samtlige danskere. Vinder de, står 282.813 husstande til at få mellem otte og ti milliarder kroner tilbage. Det svarer til omkring 30.000 kroner per husstand.