Christina Lagoni

Et mysterium udspiller sig hos Venstre i Egedal Kommune bag bagtæppet af den nu overståede afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold. Kort før valget lød den foruroligende melding fra den lokale partiforening, at foreningen så ud til at være blevet ramt af et hackerangreb. Meldingen kom, efter Venstre i Egedals officielle Facebook-profil i kække vendinger havde opfordret en erklæret nej-siger til at udfylde sin stemmeseddel forkert, så stemmen ville blive kasseret ved optælling. Den kontroversielle opfordring fik dog ikke lov at stå længe. Hurtigt var gruppeformand og tidligere borgmester i kommunen Karsten Søndergaard (V) ude og forklare, at lokalforeningen var blevet “hacket”, og at kommentaren ikke kom fra dem. Noget tyder dog på, at den forklaring var mere belejlig, end den var sand.

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

En aftale mellem Producentforeningen og paraplyorganisationen Create Denmark trådte i kraft i januar og skulle sikre danske skuespillere, forfattere og instruktører bedre betaling, når deres film og serier bliver vist på streamingtjenesterne. Men aftalen har i stedet fået TV 2, Viaplay og Netflix til at sætte prop i produktionen af danske film og tv-serier og har efterladt branchens ansatte arbejdsløse. Frihedsbrevet har talt med en række fremtrædende medlemmer af filmbranchen om en lammende aftale, der for alvor har startet streamingkrigen i Danmark. De kalder det en lortesituation, erklærer branchen for død og foreslår, at forhandlerne “fyrer sig selv”.

Det er forkert at sige, at den kuldsejlede forhandling mellem Producentforeningen, Create Denmark og streamingtjenesterne betyder, at man som del af den danske filmbranche ikke har et arbejde som følge af den, og at det er urimeligt, når man opfordrer forhandlerne til at trække sig. Det mener i hvert fald Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark.

I marts tog kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Californien for i egen person at aflevere et brev til repræsentanter for Facebook, Instagram og YouTube. Brevet, der indeholder et krav om at få indsigt i techgiganternes algoritmer, endte med at koste hundredtusindvis af kroner, og især flybilletterne bonede ud på budgettet. Men nu viser det sig, at brevet var rejst i forvejen.

Grænsen går ved “Fars hus, fars regler”, når det kommer til humor på t-shirts hos Salling Group, der blandt andet ejer supermarkederne Føtex, Netto og Bilka. Derfor fjerner Salling Group nu en t-shirt fra alle deres butikker med dette tryk. T-shirten er decideret “utidig og dum” skrev kommunikationschef Jacob Krogsgaard Nielsen på Twitter til et opslag, hvor den kendte feminist Rikke Viemose havde lagt et billede op af den stødende t-shirt. Her gjorde kommunikationschefen også opmærksom på, at t-shirten ville blive fjernet fra Salling Groups butikker.

I denne uges Fri Kritik tager jeg godt med luft ind og begiver mig fra kulturkritikkens højthævede udkigspost ned i stegeosen af dansk reality-tv. Her kæmper to føljetoner, Bachelor og Paradise, om seernes gunst ved at levere afstemt og appellerende fjernsyn til tiden, men er der reelt nogen kant tilbage i de renskurede formater? Jeg runder også den biografaktuelle amerikanske spillefilm Red Rocket og lægger til sidst vejen forbi Oscar-jægeren Mehdi Avaz, der med en markant kommentar har lagt sig ud med både skabende og formidlende kræfter i den danske filmbranche.

Det er en lukrativ tjans at være ansat i det grønlandske selskab Nuuk City Development, der er involveret i en skandalesag i Grønland, hvor flere har mistet jobbet den seneste tid. Det kommunalt ejede ejendomsselskab, som har flere danske bestyrelsesmedlemmer, er under mistanke for sammenblandet økonomi og for at have gennemført en række projekter uden politisk godkendelse. Selskabets seks fuldtidsansatte delte 7,3 millioner kroner mellem sig i 2020 eksklusiv pension, viser regnskabet.

I onsdags blev to mænd i begyndelsen af 20’erne, Mohammad Ikram Karim og Mustafa Awad, idømt 12,5 års fængsel i Københavns Byret for forsøg på terror gennem bombefremstilling. Den ene fik derudover frataget sit danske statsborgerskab og blev udvist for bestandigt. Samtidig blev en 40-årig kvinde, Mardiyya Kahina Birdouz, idømt fire års fængsel for at have givet økonomisk støtte til personer med tilknytning til Islamisk Stat og for dermed at have fremmet terrorvirksomhed. Sagen er opsigtsvækkende af flere grunde, men én af dem er, at den ene af de to unge mænd og Birdouz i tirsdags blev borgerligt viet i en pause under et af retsmøderne. De to terrordømte gik dermed fra blot at være sammensvorne i forbindelse med terrorstøtte til også at være ægtefolk. Det er interessant i forhold til jihadistiske terrornetværk – for i hvor høj grad er disse forbundet via familierelationer? Og hvilken rolle spiller familiemedlemmer, som ikke selv er ekstremister? Det ser jeg på i denne uges Fri Jihad.

Det aner mig, at fyringen af Jon Stephensen som teaterdirektør på Aveny-T på Frederiksberg er en politisk skandale, der burde tiltrække langt mere opmærksomhed, end den gør. For tænk, hvis det er sandt, dét som Jon Stephensen selv siger er grunden til, at han fik sparket fra Aveny-T; nemlig at han skrev en kronik om dansk kunst- og kulturliv i Politiken sammen med stifteren af partiet Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen. I så fald er det en særdeles alvorlig sag, som handler om ytringsfrihed og måske endda om et politisk parti, der bag kulissen blander sig i ledelsen af en kunstnerisk virksomhed. Dette parti er naturligvis Socialdemokraterne, men det kan også tænkes, at de konservative har en lillefinger med i spillet.