Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Gyl­den­dal står til mil­li­onbø­de og mel­des til poli­ti­et: “Det kom som et lyn fra en klar him­mel”

Danmarks største forlag, Gyldendal, fik i går et rap over nallerne, da det kom frem, at Datatilsynet havde anmeldt forlaget til politiet – og derudover indstillet til en bøde på en million kroner. Bøden og politianmeldelsen sker på baggrund af, at Datatilsynet i 2018 var på kontrolbesøg på forlaget, og her fandt tilsynet ud af, at Gyldendal ulovligt opbevarede navne på 685.000 danskere, der tidligere havde været med i en bogklub hos forlaget.

I et cykel­løb kan små tegn afslø­re sto­re sand­he­der – det demon­stre­re­de Vin­ge­gaard i fransk eta­pe­løb

TOPSHOT - Stage winner Jumbo-Visma team's Danish rider Jonas Vingegaard (R) and overall race winner Jumbo-Visma team's Slovenian rider Primoz Roglic celebrate as they cross the finish line at the end of the eighth and last stage of the 74th edition of the Criterium du Dauphine cycling race, 137.5 km between Saint-Alban-Leysse and Plateau de Solaison on June 12, 2022. (Photo by Marco BERTORELLO / AFP)

Det har været en dramatisk uge. Årets kulmination er inden for rækkevidde med Tour de France i Danmark, men den turbulens, som altid hersker i cykelsportens univers, har endnu engang sat en uro i alle os, der følger sporten. Først styrtede Kasper Asgreen slemt i Schweiz Rundt og måtte syes i knæet, og derefter kørte Michael Valgren ud over en klippeskrænt i Route d'Occitaniee og kom alvorligt til skade, da han brækkede sit bækken. Asgreen kæmper med tiden for at blive klar ved startstregen på Rådhuspladsen, og Valgren er ude af konkurrence i månedsvis.

Kri­ti­ker af ret­tig­heds­af­ta­le ankla­ger Cre­a­te Den­mark for inti­mi­de­ring: “Jeg har aldrig ople­vet noget lig­nen­de”

Der hersker øjensynligt ikke kun uenighed om den nye rettighedsaftale for danske filmarbejdere blandt parterne Create Denmark, Producentforeningen og de mange streamingtjenester, der har sat en prop i udviklingen af dansk indhold som følge af den omtalte aftale. Claus Bülow Christensen, der er rådgiver og analytiker i tv-, film- og streamingbranchen, skrev tilbage i april et kritisk indlæg i Filmmagasinet EKKO under rubrikken “Kostbare krav kan føre til dansk talentflugt”, der faldt bestyrelsen i Create Denmark for brystet. “Det førte til en vred, usaglig, intimiderende og nærmest truende e-mail fra hele kredsen bag Create Denmark, hvor de anfægter både det saglige i min blog og min motivation for at skrive den,” siger han til Frihedsbrevet.

Nor­dens føl­som­me film­kon­ge har gjort det igen

Skulle jeg med pistolen for panden udpege fem film, der bare gør det for mig, ville Oslo 31. august klare cuttet. Derfor har jeg i denne uges Fri Kritik selvfølgelig kigget nærmere på Joachim Triers nyeste film, Verdens værste menneske, der et helt år efter verdenspremieren i Cannes nu endelig er kommet på danske hænder. Og så træder jeg varsomt ind på livet af Christian Tafdrup og hans provo-gyser Speak No Evil, der toner frem som nyhedstitel på diverse digitale filmhylder. Skal jeg hældes i jordhullet med livløse danske anmelderkroppe, eller klarer jeg mosten? Og hvad er det overhovedet for en most? Få svaret i anden del af nyhedsbrevet her.

Eks­pert kal­der techam­bas­sa­dør “Dan­marks bedst betal­te rej­se­le­der” og kul­tur­mi­ni­ste­rens tur til Sili­con Val­ley “spild af pen­ge”: Alt fore­går i Was­hin­g­ton

Danmark har siden 2017 haft en techambassadør placeret i Silicon Valley syd for San Francisco i Californien. Og som en del af regeringens nuværende indsats mod techgiganter som Facebook og Google har ambassadøren en hasteopgave liggende på skrivebordet. Da kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i marts måned tog til USA for at skrue bissen på overfor Facebook og YouTube, gik turen også til Silicon Valley. Men regeringen har et helt forkert fokus. Sådan lyder kritikken fra de professionelle big tech-kritikere John Strand og Roslyn Layton, der fortæller til Frihedsbrevet, at det slet ikke giver mening at have en techambassadør siddende i Silicon Valley, fordi alt det regulatoriske og politiske foregår i Washington D.C. 4500 kilometer østpå.

Che­fens ufag­lær­te dat­ter stod for ansæt­tel­ser i smit­te­o­p­spor­in­gen – med­ar­bej­de­re adva­re­de om nepo­tis­me

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da der skulle ansættes nye medarbejdere i Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing, var det en 19-årig ufaglært medarbejder, der stod for jobsamtaler og ansættelser. Det fortæller flere tidligere ansatte, efter Frihedsbrevet før har kunnet fortælle, hvordan den 19-årige, der er datter af en sektionsleder og nuværende enhedschef i smitteopsporingen, blev forfremmet ad flere omgange. I 2021 havde datteren en årsløn på 550.000 kroner.

Met­te Fre­de­rik­sen afvi­ser kend­skab til S‑storsponsors sam­ar­bej­de med HA-præ­si­dent

Statsminister Mette Frederiksen afviser ethvert kendskab til et samarbejde mellem byggematadoren Jesper Skovsgaard, der ved sidste valg var blandt Socialdemokratiets vigtigste økonomiske støtter, og byggefirmaet NCN Byggeri, som er ejet af Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er Hells Angels-præsident på Fyn. Det fortalte statsministeren på Folkemødet på Bornholm, da Frihedsbrevet præsenterede hende for oplysningerne.

Fri Mads #56: Spl­in­ten i Søren Pinds gla­sø­je 👁

Har du bemærket, hvad Frihedsbrevet fik ud af Folkemødet? Modsat andre medier brugte vi ikke kræfterne på at leje en bod, hvor vi serverede fadøl og delte muleposer ud. Som jeg har forklaret fagbladet Journalisten, tænker jeg, det er spild af penge. Vi har i forvejen rigeligt med medier, som helst vil hygge om folk. Jeg tror meget mere på værdien i, at folk ser Frihedsbrevets Mathias Blædel Lorentzen interviewe fødevareminister Rasmus Prehn om sin skatteyderbetalte safari hos erhvervsmanden Karsten Ree i Kenya. Eller at de ser Frihedsbrevets Sofie Frøkjær, der interviewer sundhedsminister Magnus Heunicke om sine anklager om, at de borgerlige partier spreder gift for demokratiet. Eller kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen som stikker af fra Frihedsbrevets Emil Findalen. For det er nemlig, hvad Frihedsbrevet går ud på i praksis; frygtløs og magtkritisk journalistik uden dikkedarer. Og hvis magthaverne ikke vil komme til os, så kommer vi til dem; på Folkemødet.

Blev adva­ret i 2013: Nu risi­ke­rer DTU kæm­pe mil­li­onreg­ning efter ulov­ligt let­ba­ne­byg­ge­ri

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får nu kritik for at bruge 37 millioner kroner på Hovedstadens Letbane uden at have lovhjemmel til det. Det viser en opsigtsvækkende udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor styrelsen kalder DTU’s medfinansiering af letbanen for “særdeles kritisabelt”. Ifølge et 14 siders notat fra styrelsen, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, blev DTU allerede i 2013 advaret om, at de ikke måtte bruge penge på at få letbanen til at køre gennem campus. Alligevel indgik universitetet senere en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at medfinansiere netop det.