Christina Lagoni

For en måned siden blev jeg udsat for et gement cykeltyveri. Min elskede, nyindkøbte Pelago-cykel var i dagtimerne blevet løftet væk fra cykelstativet foran Frihedsbrevets kontorlokaler i Indre By i København. Jeg regnede med, at den var blevet sat på en lastvogn og kørt til udlandet, så jeg aldrig ville finde den igen. Men cyklen var ikke nået ret langt. For i denne uge kunne jeg se på Den Blå Avis, at en cykel, der til forveksling lignede min, var blevet sat til salg af en cykelhandler i Nordvestkvarteret i København. Få hundrede meter fra min egen bopæl.

Debattør og forfatter Jaleh Tavakoli blev i 2019 sigtet for at have overtrådt Straffelovens paragraf 264 d stk. 2 ved at dele en video af halshugningen af danske Louisa Jespersen i Marokko. Frihedsbrevet kan nu fortælle, at der den 14. juli blev afsagt dom i sagen: Tre måneders betinget fængsel. Tavakoli har anket dommen, som hun kalder uretfærdig. Hun håber, at hun kan vinde sagen i landsretten, fordi, hun mener, at det, hun har gjort, er en vigtig og principiel sag, der handler om, at myndighederne “nærmest lyver” for borgerne, og at hun har været udsat for en “politisk hetz”.

Der sidder fortsat fem danske børn i de syriske lejre. Både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret regeringen om risikoen for, at de kan blive radikaliseret. Nu får regeringen endnu et opråb med på vejen angående de danske børn i lejrene. Det amerikanske militær og en række eksperter advarer nu om, at den skrøbelige sikkerhedssituation i det nordøstlige Syrien potentielt set kan medføre, at lejrene, der huser over 60.000 mennesker, kan bryde sammen. Fra amerikansk side frygter man, at Tyrkiet vil gå ind i Syrien og angribe kurderne, som i øjeblikket kontrollerer lejrene tæt på den tyrkiske grænse. Det vil betyde en yderligere svækkelse af sikkerheden i lejrene, som har oplevet en række forværringer på det seneste.

Et hidtil ikke omtalt billede viser den danske mand Storm Karl Balderson, der er draget i krig i Ukraine for at nedkæmpe russerne, posere med et flag fra den berygtede Azov-bataljon. Grupperingen blev stiftet af en højreekstrem ukrainsk MMA-kæmper i 2014, og flere medlemmer var dengang nynazister. I dag er bevægelsen indlemmet i den ukrainske hær og har forsøgt at tage afstand fra dens fortid. Men bataljonen har stadig højreekstreme-elementer i sig, siger Maja Touzari Greenwood. Hun er postdoc og ekspert i fremmedkrigere ved Center for Sikkerhedsstudier på Edinburgh Universitet og har siden krigens udbrud fulgt om fremmedkrigerne i Ukraine tæt.

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks suverænt mest velpolstrede patientorganisation. Ifølge det seneste årsregnskab har organisationen en formue på 2,3 milliarder kroner. At Kræftens Bekæmpelse har vokset sig så store, kan være et problem, lyder det fra en ekspert. For patientorganisationens formue får andre til at blegne. Den er nemlig markant større end alle andre patientforeningers økonomi – lagt sammen. Eksempelvis er Kræftens Bekæmpelse over 100 gange større end SIND, der er patientorganisation for de anslået 580.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen lider af en psykisk sygdom.

Dårlige historier om landets eneste kvindefængsel tårner sig op. For der er ikke kun problemer med den resocialiserende indsats og elendige afsoningsforhold, som Frihedsbrevet for nyligt afdækkede. Nu viser interne dokumenter og vidnesbyrd også, at der frit sælges ulovlige smuglercigaretter i fængslet, mens narkotika ifølge flere indsatte flyder bag murene. Afsløringen står i skærende kontrast til ambitionerne i den politiske aftale fra 2017, hvor man også besluttede at etablere kvindefængslet. Her lød det nemlig, at der fremadrettet skulle "være en stærk indsats mod blandt andet indsmugling af narkotika", og at der skulle "slås konsekvent ned”, hvis indsatte ikke ville respektere reglerne.

Forleden dag havde jeg en samtale med én, som spurgte mig, hvad der egentlig er sket med de mange fremmedkrigere, som var en del af Islamisk Stat efter det endelige kollaps i Baghuz i Syrien den 23. marts 2019. Vedkommende undrede sig over, hvor de befinder sig nu, og hvad der er sket med dem. Udover at mange personer formentlig deler min samtalepartners undren, er spørgsmålet vigtigt, fordi der trods kalifatets fysiske opløsning stadig findes IS-tilhængere. Svaret rummer imidlertid flere nuancer, og de tusindvis af personer, som levede under IS’ faner, har naturligvis hver sin fortælling om tilværelsen efter faldet, men de har også en del til fælles. I denne uges Fri Jihad tegner jeg et billede af nogle af de forskellige livsløb efter Islamisk Stat.

Det er fjerde gang, jeg ser Remco Evenepoel køre alene mod målstregen som sejrherre. Jeg har oplevet det to gange under Post Nord Danmark Rundt, i foråret under Liège-Bastogne-Liège og i går langs strandpromenaden i Baskerlandets største by San Sebastián. Det er ikke noget, jeg vænner mig til. Hans sejre har et format, som sætter tanker i gang: Hvad kan man nå med sit liv, hvad kan man nå som ung? Her er en mand med selvtillid. Evenepoel er kun 22 år gammel, men han taler med pressen som en succesfuld veteran. Han er rolig og har et afklaret og direkte blik.

Hvis du er en af de mange flittige samfundsborgere, der i dag havde første dag tilbage i hamsterhjulet efter en lang, velfortjent sommerferie, så vil jeg lige starte med at ønske dig et stort velkommen tilbage til virkeligheden og en rigtig god arbejdslyst! Det sidste er vigtigt. Især hvis du er sygeplejerske, pædagog eller lærer, for jer bliver der mangel på i fremtiden. Antallet af ansøgninger til de tre uddannelser er nemlig styrtdykket, og det forklarer vores uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen med denne dybsindige analyse: “Der er en tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den.” Jesper Petersen er selv meget fin på den, for han har nemlig en bachelor i statskundskab, så måske er det derfor, han føler, at han har regnet verden ud og i ramme alvor tror, at det er uddannelsessnobberi, der har sørget for en nedgang på 18 procent i ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, og ikke at man som færdiguddannet sygeplejerske har udsigt til at blive aflønnet i honninghjerter, hvis man har ydet en ekstraordinær arbejdsindsats.

Siden 1920’erne er menstruationsprodukter blevet kommercialiseret og har i dag udviklet sig til en milliardindustri. I år forventes menstruationsindustrien at omsætte for mere end 150 milliarder kroner på verdensplan. Menstruation er altså big business. Den norske kulturhistoriker Camilla Røsvik er aktuel med bogen Cash Flow: The business of menstruation, hvor hun undersøger de seneste 100 års erhvervshistorie indenfor menstruationsindustrien. Men hvorfor er det overhovedet et emne, som er værd at tage op? Frihedsbrevet har sat den norske historiker i stævne.