Christina Lagoni

“Regeringen er dobbeltmoralsk,” og “de burde feje for deres egen dør først”. Sådan lyder kritikken fra både Venstre og Dansk Folkeparti. Fremover kan intet mindre end 2.400 af de største danske virksomheder se frem til at skulle offentliggøre måltal for kønssammensætningen i virksomhedernes øverste ledelseslag og bestyrelser. Det er erhvervsminister Simon Kollerup (S) og transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S), der står bag den nye lov. Men mens tusinder af danske virksomheder kan se frem til at skulle arbejde målrettet med ligestillingen – og resultaterne offentliggøres, hvis de ikke gør det godt nok – står det skidt til med ligevægten mellem kønnene i ministrenes egen baghave.

Udtrykket mineralogiske processer er den magiske trylleformular, der udløser øjeblikkelig favørpris hos myndighederne, hvis man driver en virksomhed, som udleder meget kuldioxid og følgelig burde betale en klækkelig CO2-afgift. Som for eksempel med cementfabrikken Aalborg Portland, der tilsyneladende spiller den samme rolle for statsminister Mette Frederiksen, som Willy Wonkas chokoladefabrik gør det for den lille, fattige dreng Charlie Bucket i Roald Dahls berømte børnebog. Det er herom, alle hendes inderste drømme og vildeste fantasier kredser.

I flere år havde Jesper Skovsgaard forsøgt at få Aalborg Kommune til at give dispensation til at bygge mere, end han måtte på en byggegrund. Uden held, for hver gang han spurgte, var svaret fra kommunen det samme: Nej. Efterfølgende kunne kommunen så konstatere, at Jesper Skovsgaard, som er storsponsor til Socialdemokratiet i Aalborg, havde set stort på de mange afslag. Han havde alligevel bygget ulovligt. Alligevel fik Jesper Skovsgaard tilladelse, efter at han med en række hemmelige donationer havde givet penge til kommunalvalgkampen for Socialdemokratiet i Aalborg og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Berlingske Medias koncernchef, 55-årige Anders Krab-Johansen, er en af mediebranchens mest magtfulde personer. Både som topchef for Børsen og Berlingske Media har han skåret til, solgt fra og skabt en forretning, der giver overskud. Men han har også provokeret mange med sin hårde og kontante ledelsesstil samt et udtalt behov for kontrol og orden. På baggrund af samtaler med en lang række personer, som kender Anders Krab-Johansen, tegner Frihedsbrevet her et portræt af topchefen og afslører et par af hans største hemmeligheder fra den seneste tid i Berlingske Media.

Ugens Fri Spark handler om Premier Leagues nu ikke længere længst siddende manager og om, hvorfor nogle klubber, for eksempel Manchester United, fyrer flere trænere end andre klubber, eksempelvis Liverpool. Endelig forholder DBU sig til banens tilstand i Parken.

Fra tid til anden spørger jeg mig selv, hvad det er, vi er vidne til i Ukraine. Er det begyndelsen på tredje verdenskrig, hvor Ukraine er en brik i et større spil? Eller er det først og fremmest en kamp mellem diktatur og demokrati? Eller handler det alene om en ung stats kamp for uafhængighed?

På et pressemøde onsdag i Skatteministeriet på Christianshavn præsenterede tre andre ledende socialdemokrater – klimaminister Dan Jørgensen, skatteminister Jeppe Bruus og erhvervsminister Simon Kollerup – deres bud på en længe ventet CO2-afgift. En ekstra udgift for landets virksomheder, som skal betale et fastsat beløb per tons udledt CO2. Mens skatteministeren indledte med at fortælle, hvor ambitiøst et skridt der var tale om i klimakampen, så stjal cementfabrikken i Aalborg dog hurtigt opmærksomheden. For fabrikken, der står for omkring fire procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning, får sammen med en række andre af landets største forurenere særbehandling i form af en rabat på afgiften, som regeringen alligevel holdt fast i som “ensartet”. Men ifølge flere eksperter rejser særbehandlingen af Aalborg Portland en række spørgsmål. Ud fra et klimaperspektiv giver rabatten til Aalborg Portland ikke meget mening, lyder det. Mindre virksomheder, som ikke får samme fordele, raser. Og på Christiansborg undrer man sig over, at netop én virksomhed i statsministerens egen valgkreds får særbehandling. Frihedsbrevet har gennemgået det vigtigste i ugens helt store politiske historie på Christiansborg og ikke mindst kastet et kritisk blik på knasterne i planen

Nu kom der jo ikke et nyhedsbrev fra mig i sidste uge. Det er jeg ked af, for dér var det pissehamrende påske. Den laaaange fredag. Traditionen tro sidder vi til højbords, og vi har alle hver vores traditionelle spiser i netop disse dage. Påskelammet er allestedsnærværende, og for mange bærer ofringen af et påskelam en god anledning til at stege en lammekølle eller en ryg. Men hvorfor ikke nyren? Lammenyre er en delikatesse! Så let kan det siges. Hvis man går op i sæsonernes lyksaligheder, så er påskelammet, HELE LAMMET, en af de sæsonproteiner, der topper min liste over smagen af forår.

Er man træt af ordet FuSiOnSkØkKeN, er man ikke den eneste, for goodness gracious, hvor er den tilgang blevet slidt i løbet af de sidste mange år. Ikke desto mindre er der netop åbnet et nyt et af slagsen, og læs med her, for vi har naturligvis været forbi – og det bliver nok ikke sidste gang.

Det har vakt voldsom undren, at cementvirksomheden Aalborg Portland i denne uge har fået særbehandling i regeringens udspil til en CO2-afgift, hvor virksomheden og en række andre store forurenere slipper for en lige så høj afgift som andre virksomheder. Særligt har det skabt debat, at cementfabrikken er placeret i statsminister Mette Frederiksens hjemby og valgkreds i Aalborg, samt at statsministeren tidligere har gjort det meget klart, at Aalborg Portland ikke kommer til at lukke på hendes vagt. Det har sat i gang i spekulationer om, hvorvidt Aalborg Portland sender penge i Socialdemokratiets retning i form af partistøtte, men uden at der er kommet klare svar. Nu fortæller Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland, at cementvirksomheden gennem årene har støttet politikere fra “en række partier” i forbindelse med valgkamp – herunder Socialdemokratiet, siger han til Frihedsbrevet.