Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Natur­na­tio­nal­par­ker til knap en mil­li­ard møder mas­siv kri­tik fra de invol­ve­re­de kom­mu­ner: “Vi har med en rege­ring at gøre, der bare laver noget sig­nal­po­li­tik”

Den 24. marts præsenterede regeringen sin storslåede biodiversitetspakke, hvor der er afsat intet mindre end 888 millioner kroner til at oprette 13 nye naturnationalparker rundt omkring i landet. Ifølge myndighederne selv har udvælgelsen fundet sted gennem en omstændig proces, hvor både eksperter, politikere og brugerne af naturområderne er blevet inkluderet. Det er dog langt fra alle, der er tilfredse. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i adskillige dokumenter bag beslutningen og talt med en række politikere i de kommuner, hvor parkerne bliver placeret. Og de fortæller, at de hverken føler sig inddraget eller inkluderet. Beslutningerne om naturnationalparkerne er blevet trukket ned over hovedet på kommunerne og er ren “signalpolitik”, fortæller de.

Rege­rin­gen for­søg­te aldrig at lave fle­re kli­maaf­ta­ler med lan­dets stør­ste udle­de­re: “Det er gro­tesk”

Aalborg Portland Cementfabriks kridtgrav i Rørdal ved Aalborg, 16. september 2020. Aalborg Portland og regeringen har indgået en samarbejdsaftale , der forpligter cementvirksomheden til reelt at reducere egne CO2 -udledninger. Aalborg Portland er Danmarks største enkeltstående udleder af CO2, og med aftalen forpligter virksomheden sig på at reducere sin CO2 udledning med minimum 660.000 tons CO2 inden 2030, samt yderligere reduktionen på vejen videre mod 70 pct.-målsætningen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2020)

Der var brede smil og højt humør, da regeringen i september 2020 indgik en samarbejdsaftale med landets suverænt største CO2-udleder, cementvirksomheden Aalborg Portland, som forpligtede virksomheden til markante reduktioner frem mod 2030. Ikke alene var aftalen en sejr for klimaet. Den skulle også ses som “en skabelon for fremtidige samarbejder med andre store danske udledere”, lød det fra regeringen. Alligevel kom det for nylig frem, at regeringen i dag - mere end halvandet år senere - stadig kun har indgået den ene aftale med Aalborg Portland. Nu viser det sig også, at regeringen end ikke har gjort forsøget med flere af de store virksomheder, der udleder allermest.

Mester­hol­dets træ­ner er dra­get i krig

Sheriff's head coach Yuriy Vernydub walks by the touchline during the Europa League playoff, second leg, soccer match between SC Braga and Sheriff Tiraspol at the Municipal stadium in Braga, Portugal, Thursday, Feb. 24, 2022. (AP Photo/Luis Vieira)

I september var Juriy Vernydub manden bag det største resultat i den moldoviske fodboldhistorie. Nu har cheftræneren forladt sin stilling for at melde sig til tjeneste i den ukrainske hær. Den historie kan du læse i ugens udgave af Fri Spark, hvor du også får den seneste tilstandsrapport om græstæppet i Parken samt et nyt bud på en fanhymne til Christian Eriksen.

Ukrainsk eks­pert: Jeg støt­ter Zelenskiy, men er bekym­ret for hans auto­ri­tæ­re til­bø­je­lig­he­der

Handout photo made available by Ukrainian Presidency shows Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy holds a press conference following a meeting with Austrian Chancellor in Kyiv on April 9, 2022. Nehammer on Saturday joined the stream of European leaders showing their support for Ukraine by traveling to the nation's capital. He pledged that the EU would continue to ratchet up sanctions against Russia "until the war stops." Photo by Ukrainian Presidency via ABACAPRESS.COM

Krigen i Ukraine har nu varet i snart to måneder, men der er ingen udsigt til en snarlig ende på krigshandlingerne. Den russiske invasion er ikke gået som planlagt, eftersom Ukraine har ydet større modstand end både Moskva og Washington havde ventet. Mark Milley, firestjernet general og chef for USA's væbnede styrker, fortalte således i februar til Kongressen, at Kyiv kunne falde indenfor 72 timer. Det skete som bekendt ikke, og det kan få betydning for Ukraines fremtidige sikkerhed, uanset krigens videre forløb.

NENI: Magi­ske mel­le­møst­li­ge sma­ge i et even­tyr­ligt far­ve­mek­ka

Skal du med os en tur sydpå? Vi har besøgt en europæisk favoritkæde, der langt om længe også er dukket op i København. Den allerførste NENI-restaurant åbnede i Wien tilbage i 2009. Bag konceptet står en israelsk familie, The Molcho’s; et vaskeægte powerhouse, der har haft flyvende succes med at udbrede den israelsk-mellemøstlige cuisine via hotelkæden. Der er en NENI i Paris, Berlin, Hamborg, Zürich, München, Köln, Amsterdam, på Mallorca og nu også i København – finally!

Midt i epi­de­mi­en fik Vest­as-top­che­fer “uover­truf­fen” hjælp af Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et til at und­gå rege­rin­gens restrik­tio­ner

Der er regler, der gælder for alle, og så er der regler, der kan bøjes, hvis de rigtige spørger. Da spredningen af den mere smitsomme britiske coronavariant sidste vinter fik Udenrigsministeriet til at farve verdenskortet rødt og på det kraftigste fraråde “alle rejser til hele verden”, var det ikke alle rejser, som ministeriet bad alle danskere aflyse. For mens udenrigsminister Jeppe Kofod udadtil forklarede, at det gjaldt om ikke at sætte “alt det, vi har kæmpet for, over styr”, så knoklede ministerens egne folk i kulisserne for at få Vestas’ topledelse til Singapore.

Ind­køb af 2 mil­li­o­ner jod­tab­let­ter væk­ker undren: “Tim­in­gen er under­lig”

A general view of the New Safe Confinement (NSC) structure over the old sarcophagus covering the damaged fourth reactor at the Chernobyl Nuclear Power Plant, in Chernobyl, Ukraine April 7, 2022. REUTERS/Gleb Garanich REFILE-CORRECTING SPELLING OF CITY

Det var givetvis ildevarslende for mange, da Sundhedsstyrelsen mandag meddelte, at man nu finder det nødvendigt at købe 2 millioner jodtabletter af den slags, som kan indtages, hvis “et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk” i vores nærområde eller fra “en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

Radio4’s mest lyt­te­de podcasts er pro­du­ce­ret fra hoved­sta­den: DF’s tid­li­ge­re medi­e­ord­fø­rer for­try­der nu krav om udflyt­ning af det tid­li­ge­re Radio24syv

I 2019 besluttede den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti, at man skulle rykke det, der dengang hed Radio24syv, ud af København for at sikre genkendelighed i radioens indhold blandt den almindelige dansker og gøre op med københavneriet. Det borgerlige flertal på Christiansborg – anført af Dansk Folkeparti – besluttede, at 70% af radioen fremover skulle produceres 110 kilometer væk fra København, hvilket betød, at folkene bag Radio24syv besluttede ikke at søge udbuddet. Ud af Radio24syvs aske rejste Radio4 sig som en fugl føniks med hovedsæde i Aarhus. På trods af kanalens adresse viser det sig dog nu, at de mest populære og lyttede programmer fra kanalen stadig bliver produceret i hovedstaden.

Histo­ri­ker efter våben-afslø­rin­ger: “Det kal­der på den sto­re under­sø­gel­se”

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Par­ti­fæl­le rystet over Mor­ten Løk­ke­gaard: “Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige”

Det er en dybt mærkværdig rolle, Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har haft med sit lukrative bijob som kriserådgiver for den kontroversielle rigmand og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard. Sådan lyder vurderingen fra Venstres leder i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, der udtrykker kritik af Morten Løkkegaard, efter Frihedsbrevet fredag afslørede, at venstrepolitikeren i det skjulte rådgav Jesper Skovsgaard om donationer til Socialdemokratiet og en række andre ting, hvilket Løkkegaard indkasserede mindst 109.500 kroner for i 2012 ved siden af sit velbetalte job som europaparlamentariker i Bruxelles.