Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Fri Mads #45: Op i røven med den demo­kra­ti­ske sam­ta­le 😈

Ordet compliance kommer fra engelsk, men det kan også bruges på dansk, og hvis man udtaler det ligesom “ambulance”, lyder det ovenikøbet ret godt. Hvad ordet betyder, er “føjelighed” eller “indvilligelse”; altså at man giver efter eller indordner sig. Og hvis man sætter andre ord bag på, som for eksempel “kvartetten”, ligner det næsten en romantitel: Compliancekvartetten. Hvem ville ikke gerne læse den bog?

Rus­si­ske jager­fly fløj “aggres­sivt” tæt på dansk mili­tær­sejlads i Øster­sø­en

Jagerberedskabet er det danske afvisningsberedskab i luften. Det er Danmarks hurtigste sheriffer og holder til på Fighter Wind Skrydstrup.

En gruppe på fire russiske militærfly fløj den 5. marts i år særdeles tæt på den danske fregat Niels Juel, mens militærskibet eskorterede et dansk fragtskib fyldt med militærmateriel hele vejen gennem Østersøen til Estland som en del af Danmarks NATO-bidrag. Det viser en hidtil klassificeret rapport fra Forsvaret, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I rapporten om hændelsen lyder det, at de fire russiske jagerfly var særdeles pågående i nærheden af den danske militæreskorte lørdag den 5. marts. Meldingerne om de russiske fly betød, at Forsvarets såkaldte afvisningsberedskab – flere F-16-jagerfly – blev sendt på vingerne for at undersøge de formodede russiske fly.

Afslø­ring: Unge sol­da­ter brug­te dan­ske våben i Viet­nam­kri­gen

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.

Marat­honsvind­ler gem­te sig i vete­ran­mil­jø i Fre­de­ri­cia

Den danske Youssef Khaters bedrageri strækker sig på tværs af Atlanterhavet fra Hvidovre til Chile, men marathonsvindleren befandt sig i marts i Fredericia, hvor han gemte sig blandt krigsveteraner. Frihedsbrevet har talt med en række af krigsveteranerne i det miljø, hvor svindleren har gemt sig. Et trygt miljø for veteraner med ar på sjælen, krigstraumer og i nogle tilfælde PTSD. Veteraner, som her møder Youssef Khater, der går under navnet August Eriksen.

Flan­dern Rundt: Bel­gisk hybris, bro­sten og regn

I morgen køres et af årets vigtigste, hårdeste og mest prestigefulde cykelløb, når de 18 flamske brostensbeklædte hellinge skal overvindes i monumentet Flandern Rundt. For cykelkendere er Flandern Rundt betragtet som et decideret højdepunkt i sæsonen, og alt, hvad der idoliseres i forårsklassikerne af barskhed og vedholdenhed, kommer til udtryk i løbet af de svimlende 275 kilometer. Her udfolder der sig et udskilningsløb, hvor styrt og træthed sorterer de svage fra, og i løbets finale skal favoritterne udfordre hinanden på de legendariske paveer som Kanarienberg, Patersberg og Koppenberg. Endnu engang er Wout van Aert sammen med sin ærkerival Mathieu van der Poel i hovedrollerne, og deres største udfordrer gennem hele forårssæsonen er Kasper Asgreen.

Ame­ri­kansk akti­vist: Putin har begå­et krigs­for­bry­del­ser, men Kina er den stør­ste trus­sel mod men­ne­ske­ret­tig­he­der på glo­balt plan

Med krigen i Ukraine og de krænkelser af menneskerettigheder, som finder sted, er det på sin plads at minde om, at Human Rights Watch har sine rødder i Moskva, og at det var her, man først insisterede på at omsætte Helsingfors-slutaktens ord til handling. Helsingfors-slutakten førte efter Den Kolde Krig til etablering af OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, som de seneste otte år har været til stede i det østlige Ukraine for at monitorere krigens gang. I forlængelse af den historie har jeg til denne uges Fri Tænkning talt med Kenneth Roth, som siden 1993 har været direktør for Human Rights Watch (HRW). HRW er blevet en verdensomspændende organisation med flere hundrede ansatte i 50 lande og et årligt budget på omkring en halv milliard kroner.

Bar­ba­ra Ber­tel­sens for­nem­mel­se for ansvar

Barbara Bertelsen fra Statsministeriet ankommer til Retten på Frederiksberg fredag den 1. april 2022.Minkkommissionen holder genafhøringer, da den skal afdække omstændighederne i forbindelse med aflivningen af minkene under coronapandemien.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Der udspillede sig et mærkværdigt lille øjeblik midt på eftermiddagen fredag, da Barbara Bertelsen, allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet, blev bedt om at forholde sig til en række stærkt omdiskuterede sms’er fra hendes hånd.

Hjer­tet på ret­te sted

Dagens nyhedsbrev er dedikeret til et af de allermest noble, hæderlige og fine proteiner fra dyreriget: lammehjertet. Kan man lave lammehjerter i flødesovs? Øh, ja! Selvfølgelig kan man det, og som det oftest er med den ret, er det en nem og velsmagende sejr at bære til bordet. Men der er så uendeligt mange andre retter med det lille uldne dyrs vigtigste muskel, der kan fungere som vaskeægte lammehjerteknusere.