Christina Lagoni

Emnet for årets første Fri Tænkning drejer sig om et menneske, som de færreste i Danmark har hørt om. Hans navn er Aleksandr Ljubisjtjev. Han blev født i det russiske imperium i 1890 og døde i Sovjetunionen i 1972. Længe før nutidens snak om time management og anden narrefisse havde Ljubisjtjev udviklet et system, som skabte grundlaget for det mest virkelighedsnære forhold til tid, jeg er stødt på. Ljubisjtjev tog tiden alvorligt, og netop derfor lykkedes det ham at knække dens kode.

Happy New Year! Vi har spist på cirka 150 restauranter, bagerier, caféer, whatever i 2021, og i det her nyhedsbrev samler vi op på året, der nu er slut. Til allersidst kommer vi med et par fifs til den weekend, du går i møde. Enjoy, og vi ses på den anden side!

Siden jeg var 17 år, har jeg været på arbejde de fleste nytårsaftener. Først som garderobe-dreng på Arkaden i Roskilde, et legendarisk sted med en café, en bar, et diskotek og en sindssyg mexicansk restaurant med karaoke anlæg.  Senere blev jeg forfremmet til afrydder, derpå til bartender og til sidst til DJ. Nytårsaften var en af de HELT store dage. Folk kom i byen ved 01.00-tiden, og det var altid pænt vanvittigt. Det var her, jeg første gang hørte udtrykket “amatørernes verdensmesterskab”. Et lidet flatterende udtryk men enormt rammende for nogle af de folk, for hvem J-Dag, firmajulefrokost og NYTÅRSaften er de gange på året, hvor der lægges op til dans, galskab og ”Jeg-er-stadig-pisse-ung”-attitude. Heldigvis er nytårsaften for de fleste en højstemt aften med pænt tøj, dum hat, torsk og bobler.

Hvis du allerede har styr på torsken, champagnen og den dumme hat, så synes jeg, at du nu skal smække benene op på bordet, læne dig godt tilbage og nyde dette tilbageblik på årets bedste politiske historier fra Frihedsbrevet. Der er nok at tage af og læsestof til adskillige timer, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det blandt andet må skyldes dette noget ekstraordinære år, som vi nu kører i garagen. For er du vimmer, hvor har det dog været et helt igennem vanvittigt år i dansk politik. Jeg troede ellers ikke, at det kunne blive vildere efter 2020, hvor corona brød ud og metoo tog den ene mandlige politiker ud efter den anden. Jo, det hele kunne åbenbart godt overgås. 

Denne uges Fri Kritik, som også er årets sidste, giver en anbefaling af en uaktuel udgivelse om verdens mest radikale hukommelsestab. Desuden afsløres min største læseoplevelse i det forgangne år.

Ugens nyhedsbrev bliver altså lidt anderledes, for her i løbet af årets sidste dage har jeg valgt at strikke et tilbageblik sammen over nogle af årets bedste kulturhistorier fra Frihedsbrevet. Det er selvfølgelig en meget subjektiv øvelse, men om ikke andet tænker jeg, at du gennem den følgende kavalkade, vil få et meget godt indtryk af, hvad det er, vi stræber efter at opnå med vores kulturjournalistik.

Jeg vil gerne tage dig med en tur rundt i bagkataloget for det første halve år på Fri Finans. Man kan kalde det en Tour de Greatest Hits over de finanshistorier, som har været blandt de mest læste hos os samt noget af det, som jeg personligt har været gladest for. Historierne skulle gerne give dig et godt pejlemærke om, hvad det er for en journalistisk vision, som du abonnerer på hos Frihedsbrevet.

I denne uge vil jeg ikke belemre dig med en historie fra jihadismens verden, men derimod give dig mulighed for selv at dykke ned i ekstremisternes kaninhuller. Hvad skulle man ellers bruge sin juleferie på? Derfor får du her et par idéer til aktuelle artikler og rapporter, som kan gøre dig klogere på stort og småt i det ekstremistiske univers. 

Når man nu er så heldig at have en flot og fin kæphest, skal den jo også bruges til noget. Min kæphest er selvfølgelig, at mediestøtten efterhånden har nået et niveau, hvor staten har penge i stort set al medievirksomhed i dette land. Dog med få undtagelser, heriblandt Frihedsbrevet, der har til formål at vise, hvad et rigtigt frit og uafhængigt medie kan præstere. Det er mig bekendt, at nogle mennesker finder min konstante knevren om mediestøtten trættende, men desværre ligger det i min natur at gå mine omgivelser på nerverne. Så derfor har jeg nok engang fundet min kæphest frem – for at tage endnu en runde i manegen. 

Supreme Committee of Delivery and Legacy opererer fra Al Bidda Tower i Dohas skyskraber-dækkede West Bay-kvarter. Komiteen blev grundlagt i 2011 og har siden da haft ansvaret for at sikre, at infrastrukturen er på plads, når Qatar inviterer resten af verden indenfor til VM i november og december 2022. Vi taler blandt andet om anlæg af en helt ny lufthavn, opgradering af vejnet, etablering af et offentligt transportsystem, opførelse af hoteller samt planlægning af en helt ny by, Lusail, hvor den lille golfstats Formel 1-bane glimter om kap med det stadion, der skal huse 80.000 tilskuere til slutrundens finale 18. december næste år. Og vi taler også om de øvrige seks nyopførte stadioner – kun Khalifa International Stadium eksisterede i forvejen – der er skudt op i landet, som i omfang knap og nap kan måle sig med Sjælland, Lolland-Falster og Fyn tilsammen.