Christina Lagoni

Frihedsbrevet har siden slutningen af forrige uge – uden held – forsøgt at få svar på, om rederigiganten Mærsk vil holde fast i det krav om coronavaccine, som topchef Søren Skou præsenterede i Berlingske den 3. november. Den simple årsag er, at selskabets pressetjeneste behændigt har dukket sig og undveget at svare på det. Utallige opkald, mails og sms’er fra Frihedsbrevet er nemlig ikke blevet besvaret.

Copenhagen Business School (CBS) kommer ikke til at rejse et erstatningskrav mod universitetets tidligere formand Karsten Dybvad, der godkendte et engangsvederlag på 692.000 kroner til den afgående rektor Per Holten Andersen i 2019. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse, som har haft Kammeradvokaten til at granske sagen, efter Rigsrevisionen tidligere på året rettede kritik af eks-formanden for at have tilladt uretmæssigt vederlag til rektoren.

Fra torsdag til lørdag var jeg til det traditionsrige 6-dagesløb, som nu er et 3-dagesløb i Ballerup Super Arena arrangeret af DBC. Oplevelsen er et stilstudie i fart, men også et forsøg på at holde fortiden og minderne om 6-dagesløbet i Forum og fortidens helte som Kay Werner og Evan Klamer i live. Her er min reportage.

I dag tager jeg dig med ind i Københavns Byrets retslokaler. Vi skal se på to aktuelle terrorsager. Den ene sag er nær sin afslutning, og der mangler nu kun strafudmålingen, mens den anden sag netop er begyndt. Den ene sag er snart slut, mens den anden først lige er begyndt. I den første er den ene af to tiltalte fundet ikke-skyldig i terrortiltalen. Det er i sig selv historisk og vidner om et ganske kritisabelt forløb fra anklagemyndighedens side. Den anden sag omhandler tre personer, der blandt andet er tiltalt for at ville producere eksplosivet TATP for derpå at udføre en terrorhandling. Og selvom det ikke har været muligt for anklagemyndigheden at identificere deres mål, så havde de særligt fokus på en politisk figur. To af de tre tiltalte er også medlem af flere netværk, som jeg har fulgt over en årrække, og derfor bliver det en sag, jeg kommer til at følge tæt over de kommende måneder. Du kan derfor forvente at komme til at høre mere til sagen i Fri Jihad, og derfor er det på sin plads, at du får mulighed for at følge sagen fra begyndelsen af.

Senest er det kommet frem, at Justitsministeriets departementschef Johan Legarth også er medlem af den celebre kreds af magthavere, der har telefonen kalibreret til at slette sms’er automatisk. Selvfølgelig kan Justitsministeriet ikke fortælle os, hvornår det lige var, at Johan Legarth slog auto-slet til på sin mobilos – på samme måde som Statsministeriet ikke vil fortælle, om tidligere stabschef Martin Rossen også slettede sine sms’er automatisk, da han arbejdede hos statsminister Mette Frederiksen. Efter flere henvendelser fra Frihedsbrevet henviste Statsministeriet til sidst til det ikke-svar, Mette Frederiksen kom med, da Frihedsbrevets Sofie Frøkjær til pressemødet i Spejlsalen i forrige uge spurgte hende, hvorvidt Rossen også var blevet rådgivet til at slette sms’er. “Det ved jeg ikke,” lød Mette Frederiksens lakoniske svar, før hun hastede videre til næste spørgsmål, for den diskussion havde hun faktisk ikke lyst til at gå ind i. 

Justin Carr er ikke bare frisør, han er fodboldspillerfrisør, og enhver, der ser fodbold med jævne mellemrum, kan regne ud, at det er fast arbejde: Professionelle fodboldspillere er, sammen med bankelever og pursere, verdens hyppigst klippede erhvervsgruppe på herresiden. Sommerens slutrunde var Justin Carrs tredje med det engelske landshold. Under EM i Frankrig i 2016 fik han indrettet et værelse kendt som The Barber’s Room på spillerhotellet nord for Paris, ligesom han blev fløjet ind til VM i Rusland to år senere. Den forgangne sommer klippede han samtlige engelske landsholdsspillere med undtagelse af Marcus Rashford, Jadon Sancho og Raheem Sterling, som stillede med eget coiffure-mandskab. Den typiske fodboldspiller bliver klippet én gang om ugen eller én gang hver anden uge, fortæller Justin Carr. Det er med til at få dem til at føle sig klar til kamp. ”Trimmed and down,” kalder han spillernes gængse og enkle behov.

Corona-krisen har på samme måde som først finans- og eurokrisen og dernæst flygtningekrisen splittet EU i to blokke. På den ene side står den nordlige og vestlige del af Europa, mens øst og syd befinder sig på den anden side. I nord og vest har pandemien påvirket folks liv i langt mindre grad end i syd og øst. Det gælder både økonomisk og sundhedsmæssigt, men europæernes syn på frihed er også i opbrud, og her er der både regionale og aldersmæssige forskelle.  

Der gemmer sig næppe mange overvejelser bag vores brug af krydderier. De har jo altid været der, og krydderiblandinger vinder frem på danskernes emhættehylder og i custom skuffer designet til krydderiglas: pizzakrydderi, pastakrydderi, kyllingekrydderi og mexicansk krydderi. I supermarkedet bed jeg forleden dag mærke i, at de største poser og glas med krydderier er færdigblandede produkter, der hedder noget med ”-krydderi”. Det præsenteres altså, som om der er tale om et enkeltstående, nyt krydderi. Jeg undres.

“Hvad nu, hvis smitten bæres af et net af illegale østeuropæiske arbejdere, der i vid udstrækning arbejder på en hel del danske minkfarme? Hvad hvis disse østarbejdere bor sammen under trange forhold og går under radaren både skattemæssigt, boligmæssigt og nu også sundhedsmæssigt?”, skrev Magnus Heunicke i en mail den 22. oktober sidste år, og opfordrede til at undersøge sagen nærmere. Ifølge tidligere enhedschef for statens coronaopsporing Søren Aggestrup er ministerens mistanke ikke overraskende nyt. Længe før den 22. oktober var det nemlig en “helt almindelig opfattelse” i smitteopsporingen, at både legale og illegale østarbejdere bidrog til at sprede smitten.

Behovet for at genindføre restriktioner rejser spørgsmålet, hvordan det går for regeringens andet ben i epidemikontrollen, smitteopsporingen, som ifølge sundhedsministeren skal være blandt “verdens allerstørste og allerbedste”.    Mens epidemien accellerer, er smitteopsporingen nemlig også gradvist blevet større. Indsatsen, der koster 60-70 millioner kroner om måneden, har løbende ansat hundredvis af medarbejdere og har i dag en kapacitet til at opspore 5000 smittede om dagen. I modsætning til sidste vinters kollaps har smitteopsporingen dermed rigeligt med sul på kroppen. Alligevel skal vi ikke regne med, at smitteopsporingen alene kan holde samfundet åbent. Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke til Frihedsbrevet tidligere på ugen.