Christina Lagoni

Kampen om formandskabet i Dansk Folkeparti spidser til. Både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har i månedsvis kurtiseret Inger Støjberg, og frieriet nåede sit klimaks i denne måned, hvor Thulesen Dahl i sit nyhedsbrev gik all in: “Jeg har til gode at finde den første DF’er, som ikke synes, det vil være en gevinst at få Inger med på holdet. Alle, jeg møder på min vej, spørger forhåbningsfuldt får vi hende med hos os?,” skrev han. Og efter Inger Støjbergs eksklusion af Folketinget i tirsdags var Thulesen Dahl hurtigt ude og sige, at Støjberg sagtens kan blive formand for Dansk Folkeparti. I det andet ringhjørne står Morten Messerschmidt, som også gerne vil være formand. Og i takt med at formandsvalget nærmer sig, er det afgørende for kandidaterne at positionere sig i forhold til hinanden og overfor partiets medlemmer. Derfor er det interessant, når Morten Messerschmidt lægger sig tæt op ad Inger Støjberg på udlændingepolitikken. 

Efter bare to dage som nyudpeget medlem af Projektstøtteudvalget for Scenekunst i Statens Kunstfond trak kulturministeren sin beslutning om at gøre Lasse Bo Handberg til medlem af det prestigefyldte udvalg tilbage. Det skete på baggrund af flere henvendelser fra branchen. “Jeg forstår, at der er noget, jeg skal forstå,” siger Handberg i den forbindelse til P1 og forklarer, at han nu rækker ud for at få opklaret, hvad den manglende tillid handler om. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skulle årsagen til henvendelserne være, at den tidligere teaterdirektør har flere krænkelsessager i sin forhistorie – og at krænkelsessager i to tilfælde i 2019 var med til at koste Handberg topposter, hvilket han i øvrigt blev orienteret om.

Ane Halsboe-Jørgensen har været kulturminister i fire måneder, og med 12 tjenesterejser til ind- og udland er hun en af de mest berejste ministre i Mette Frederiksens regering. Kun udenrigsminister Jeppe Kofod har med 15 tjenesterejser rejst mere end Ane Halsboe-Jørgensen siden august. Det bemærkelsesværdige er, at otte ud af de 12 rejser har været med fly til Aalborg. “Aalborg er det mest naturlige sted at flyve til i Danmark,” siger Kulturministeriet. Alligevel er ingen af de øvrige ministre i regeringen lige så glade for at flyve til Aalborg. Blot to gange har nummer to på listen, Peter Hummelgaard, fløjet til Aalborg. I det hele taget har Ane Halsboe-Jørgensen, der selv er fra den nordjyske by Fjerritslev, rejst mere til Nordjylland end nogen anden minister.

Hvad er det sundhedsfaglige argument for blot at indføre arealkrav i kirkerne, mens eksempelvis biografer og teatre skal lukke helt? Det spørgsmål har Frihedsbrevet i denne uge forsøgt at få svar på. Det er nemlig ikke nærmere specificeret i det seks siders lange dokument fra Epidemikommissionen, som i sidste uge førte til, at et flertal i Folketinget lukkede teatre, biografer og museer, men nøjedes med at indføre arealkrav til kirkelige handlinger som for eksempel julens gudstjenester. Kulturlivet er frustreret, og særligt biograferne har svært ved at forstå, hvorfor man må synge salmer i kirken og drikke sig fra sans og samling med fremmede frem til klokken 22.00, men ikke må sidde i stilhed med to sæders mellemrum og se Spider-Man i biografen.

I denne uge følger Fri Kritik op på sidste uges brev om Robert Musils store modernistiske værk og giver indblik i dets transteoretiske dimension og idéen om ”urfantasiens hermafroditisme”. Desuden fortsættes decembers shortlist af årets mest bemærkelsesværdige udgivelser med tilføjelsen af en dansk oversættelse af en gammel science-fiction klassiker og et helt nyt og banebrydende neurovidenskabeligt værk om den menneskelige bevidsthed og illusionen om selvet.

Den seriedømte advokat Søren Vasegaard Andreasen har nu indstillet sine aktiviteter i Advokatnævnet indtil begyndelsen af næste år. Det sker, efter Frihedsbrevet har kunne afsløre, at den jyske advokat fire gange er blevet dømt af det uafhængige klagenævn, som han selv er medlem af. Senest i oktober, hvor han fik en bøde på 40.000 kroner for tilsætte god advokatskik ved at true en modpart med at indberette vedkommende til RKI.

Navnet på virksomhedsejer Anibal Damiao siger dig måske ikke meget. Men tænker du tilbage på den sidste jul før epidemien, husker du muligvis den bragende shitstorm, han udløste med sit salg af “klimavenlige juletræer” i virksomheden 100% Øko. Den tidstypiske og populære idé endte nemlig i et regulært julemareridt for mange danskere. I hundredvis af tilfælde dukkede juletræerne aldrig op, kunder fik ikke deres penge retur, og efter jul kom det frem, at træerne heller ikke blev genplantet i naturen som lovet. “Drøm om klima-juletræer er endt i kaos, klager og dødstrusler,” skrev Politiken for eksempel om det lidt for fixe juletræssalg, der førte til virksomhedens konkurs. Nu kan Frihedsbrevet så fortælle, at den entreprenante virksomhedsejer er erklæret konkurs igen. Denne gang med to grøntsagsforretninger, som blandt andet slår sig op på at sælge “ultralokale” grøntsager og æg fra 300 “flytbare” høns, som ingen tilsyneladende har set skyggen af.

Europa står i en energikrise. Men trods de tømte gasdepoter og det stigende europæiske behov for gas, har Rusland henover weekenden sænket gastilførslen til Tyskland yderligere. Ifølge eksperter, som Frihedsbrevet har talt med, er markedet for naturgas dog ikke ligesom andre markeder blot styret af udbud og efterspørgsel. Derimod er det filtret ind i politiske rænkespil.

I forrige uge landede endnu en formodentlig dansk fremmedkriger på dansk jord, men denne gang var det noget så usædvanligt som en kvinde, der vendte hjem fra Afghanistan. Sidste uges Fri Jihad zoomede ind på netop Afghanistan og Talibans regeringsførelse, så det er ganske belejligt, at vi nu kan blive på de breddegrader. Da jeg hørte nyheden om, at en dansk kvinde var landet i Danmark efter at have opholdt sig i Afghanistan siden 2017, blev jeg selvfølgelig nysgerrig. Timingen var næsten for pudsig, for få dage forinden havde en pakistansk kollega sendt mig et uddrag af en ny bog forfattet af Islamisk Stat i Afghanistan, hvor det beskrives, hvordan et betydeligt antal personer fra Danmark og Sverige har tilsluttet sig gruppen i de østafghanske bjerge.

“Næsten alle mennesker har et ekstremt sporadisk greb om virkeligheden. Kun ganske få ting, som illustrerer deres egne interesser og ideer, fremstår virkelige for dem. Andre ting, som faktisk er lige så virkelige, fremstår som abstraktioner for dem,” skrev den engelske forfatter og digter Stephen Spender fra borgerkrigen i Spanien. Det var sandt dengang, og det er sandt i dag. For eksempel har de fleste danskere den fikse idé, at de lever i et land med et demokrati, som i alle henseender er den gyldne standard for, hvad et demokrati bør være. Så når der sker ting lige foran deres næser, i fuldt dagslys, som peger i en helt anden retning, kan de slet ikke erkende det. I sagens natur er det endnu mere svært for dem at begribe, hvad der sker ude i horisonten.