På en skjult lydoptagelse lyder det fra Lars Løkke Rasmussen og tidligere partisekretær i Moderaterne Kirsten Munch Andersen, at partiet har optaget et hemmeligt lån på tre millioner kroner for at finansiere den seneste valgkamp.  Frihedsbrevet har forgæves forsøgt at få Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen til at svare på, hvem partiet lånte pengene af, og hvordan de skal afdrages.  Ifølge flere eksperter bør partier passe på med lån fra privatpersoner.

Det burde være det mest simple spørgsmål at besvare: Tilbød Moderaterne Jon Stephensen penge for at få fingrene i hans folketingsmandat, ligesom de gjorde med Mike Fonseca?  Men Moderaterne forsøger på alle tænkelige måder at smyge sig udenom.   De har sendt den netop tiltrådte partisekretær Britt Bager i byen for at lege den leg, der åbenbart altid skal leges, når spinmaskinen skal holde sandheden skjult, og formand Løkke skal skærmes.  Britt Bager skiftevis gemmer sig og toner frem for at fodre den glubske presse med nok et udenomssvar.  Strategien synes at være at trække tiden så længe, at ingen til sidst orker at følge med, og sandheden kan listes ud en sen fredag eftermiddag, hvor de fleste er gået på ferie og ikke kan høre på mere snak om Lars Løkkes mandatkøb i Folketinget.  Det er en bedrøvelig affære at være en del af. Og hvis du sidder derude og af og til tænker, at journalister kan være nogle irriterende og forstyrrende elementer, der stresser politikerne med småting, så er denne sag et skoleeksempel på, at der netop er brug for journalister, der ikke tager til takke med vrøvl, når der kan svares “ja” eller “nej”.

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.

En direktør i Hvidovre Kommune har hjulpet et lobbybureau med at spekulere mod en folketingskandidat i forbindelse med et anlægsprojekt i millionklassen, viser dokumenter. Men det er “problematisk” og “ikke en forvaltningsopgave”, mener viceborgmesteren i kommunen, som bakkes op af Hvidovres borgmester, der hælder sin tidligere direktør ned ad brættet. “Jeg tager tydelig afstand fra den tilgang,” siger Hvidovre-borgmester. Direktørens eneste fortrydelse er, at han formulerede sig på skrift, så sagen kunne se dagens lys.

Syv personer i alderen 14-26 år er siden den 1. maj blevet pågrebet eller anholdt i forbindelse med drabsforsøg i Danmark. Fire af de syv er svenske statsborgere, mens de resterende tre er mistænkt for at facilitere drabsforsøgene ved at skaffe våben, ammunition og logi til brug for attentatmændene.

På et lukket topmøde tidligere på ugen blev regeringstoppen præsenteret for konkrete planer for en færøsk løsrivelsesproces. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter flere samtaler med toppolitikere fra Færøerne, som bekræfter, at Færøerne har konkrete og snarlige planer om løsrivelse. De vil have Danmark til forhandlingsbordet allerede på den anden side af sommerferien.

Tro det eller ej, men i de første otte år som Ruslands præsident insisterede Vladimir Putin ufravigeligt på sit lands europæiske rødder og fremtid. Faktisk helt frem til 2022 og den russiske invasion af Ukraine, hvor der sker et radikalt skifte i den officielle russiske diskurs. Men hvorfor? Og hvad siger det om den russiske selvforståelse? Det har professor Paul Robinson, der er tidligere efterretningsofficer i den britiske hær, et ret godt bud på.

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne Carsten Damgaard Møller siger nu til Frihedsbrevet, at han er sikker på, at Jon Stephensen er blevet tilbudt penge i en form for fratrædelsesordning med Moderaterne.  Det skulle være sket under forhandlinger med Jon Stephensen, da man på grund af en række møgsager forsøgte at få Jon Stephensen ud af partiet, men samtidig ville beholde hans mandat.  Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt i et gammelt interview offentliggjort af DR i august 2023, at man tilbød Stephensen noget, så han kunne komme godt videre.  Den tidligere profil fra Moderaterne Jeppe Søe fortæller desuden i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet, at han er bekendt med, at Mike Fonseca ikke er den eneste, der har fået sådan et tilbud.  Frihedsbrevet erfarer derudover fra flere kilder, at Jon Stephensen har fortalt, at han fik tilbudt en aftale, som minder om Mike Fonsecas, men det har trods gentagne henvendelser til både Moderaterne og Jon Stephensen været umuligt at få bekræftet.

Frihedsbrevet har lavet et stort interview med Mike Fonseca, som du kan se på video i denne artikel. Små to år efter den mediestorm, der sendte Mike Fonseca ud af Moderaterne, har han valgt at overdrage Frihedsbrevet de skjulte optagelser, han lavede under sine sidste dage i partiet. På optagelserne tilbyder Lars Løkke Rasmussen Fonseca 370.000 kroner for hans folketingsmandat. Men hvorfor skal offentligheden høre optagelserne nu? Og hvad er Fonsecas motiv?

Flere partier i Folketinget vil nu have undersøgt, om Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har tilbudt andre folketingsmedlemmer penge for at nedlægge deres mandat og overdrage det til Moderaterne.  Siden søndag har Moderaterne nægtet at svare på, om det udelukkende har været tilfældet med Mike Fonseca. Tre ud af fire tidligere politikere fra Moderaterne har alle afvist, at de har modtaget et lignende tilbud. Den eneste, der ikke har, er løsgængeren Jon Stephensen.  Da det blev offentligt, at Jon Stephensen havde meldt sig ud af partiet og blev løsgænger, sagde en skuffet Løkke, at man havde gjort det klart over for Jon Stephensen, at man ville bidrage til at “hjælpe ham godt videre”, hvis han forlod Folketinget og overlod sit mandat til Moderaterne.

Velfærdsvirksomheden Carelink – der har tætte bånd til Moderaterne – fik millioner af skattekroner på at teste danskerne under coronakrisen. Men internt var der store uenigheder om virksomhedens teststrategi mellem Carelink-toppen og en whistleblower. Det afslører fortrolige mails, som whistlebloweren – en centralt placeret medarbejder – har delt med Frihedsbrevet. Problematisk og en sag for myndighederne, mener flere eksperter.

Kan det passe, at Mike Fonseca er den eneste, der har fået tilbudt en pose penge for at overdrage sit mandat til Moderaterne? Spørgsmålet synes indlysende nemt at svare på, men Moderaterne har siden søndag ikke kunnet fremmane et svar.  Særligt når Frihedsbrevet spørger, om løsgængeren Jon Stephensen har fået et tilbud, der minder om Mike Fonsecas, bliver der stille.  “Det har jeg ingen kommentar til,” lyder det fra partisekretær Britt Bager til Frihedsbrevet. Til TV 2 lød det i går, at hun ikke vidste det, fordi det var før hendes tid.  Jon Stephensen nægter også at give en kommentar til Frihedsbrevet.  I et gammelt interview med DR om Jon Stephensen siger Lars Løkke Rasmussen, at man tilbød Jon Stephensen noget, “så han kunne komme godt videre”.

Bliv medlem af Frihedsbrevet, og læs eller lyt til bogen og de hemmelige optagelser. Mike Fonseca var en kun 27-årig ung mand fra Køge, der søgte valg til Folketinget, fordi han oprigtigt troede på det nystiftede parti Moderaterne, når de sagde de var arnested for en helt ny politisk kultur. En politisk kultur, der var sund og frisk. Og god. Paradoksalt nok fandt Mike Fonseca for enden af vejen en politisk kultur, der er så grim og snavset, at den ikke tåler dagens lys. I den forstand er det passende, at denne fortælling kulminerer i en kælder på Islands Brygge, hvor partiformanden Lars Løkke Rasmussen virkelig tager bladet fra munden. Med skjulte lydoptagelser, dagbogsnotater og fortrolige mails – og tekstbeskeder dokumenteres her det forløb som ledte frem til at Mike Fonseca blev smidt ud af regeringspartiet Moderaternes folketingsgruppe, fordi han var blevet kæreste med en 15-årig pige. Desuden fortæller Mike Fonseca for første gang selv om de hændelser, der stadig plager ham. For kan det virkelig passe, at Lars Løkke Rasmussen forsøgte at købe både hans tavshed og hans mandat, og hvor stiller det så vores demokrati?

Da Moderaterne forsøgte at presse Mike Fonseca til at sælge sit folketingsmandat, nøjedes de ikke med at gå efter ham.  Fonsecas dengang 15-årige kærestes far fortæller til Frihedsbrevet, hvordan han flere gange blev ringet op af Ulla Østergaard, der dengang var kommunikationschef i partiet. “Ligesom for at få os til at overtale Mike til at trække sit mandat,” siger han i interviewet, der også indgår i bogen Det koster et mandat af Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger.

Udenrigsminister og partiformand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen svor på live-tv, at der ikke var plads til Mike Fonseca i Moderaterne, så længe Fonseca havde en relation til en 15-årig.  Men nu afslører skjulte optagelser, at Lars Løkke lovede Mike Fonseca, at han kunne fortsætte som medlem af Moderaterne, hvis han trak sig fra Folketinget og overdrog sit mandat til partiet.  Løkke udelukkede desuden ikke, at Mike Fonseca på et tidspunkt kunne stille op for partiet igen. Samtidig kan Frihedsbrevet nu afsløre, at Løkke ville holde aftalen med Fonseca skjult for folketingsgruppen.

Mit vækkeur ringer lidt efter 11, og det er med en ærgerlig fornemmelse, at jeg må se mig nødsaget til at anerkende dette, for hvis jeg både skal nå at børste tænder og spise helstegt pattegris nede i Venstres baghave her om en lille times tid, bliver jeg simpelthen nødt til at bevæge mig i bad nu. Jeg er dog relativt veludhvilet, for jeg har både fået seks timers søvn og sovet i en seng, hvilket er to ting, der ikke kan tages for givet et sted som her. Således gjort er jeg klar til at gribe dagen, og indtager min morgenmenu, der består af en flaske vand med to af det smertestillende præparat Treo, mens jeg bevæger mig væk fra det dejlige glampingområde. Nede på Havnen passerer jeg mange mennesker, der mere ligner nogle, der starter dagen med en bolle med en groftskåret ost, som man antageligt har importeret til Bornholm i weekendens anledning. Det er i dag tale om lørdag den 14. juni, og jeg befinder mig i Allinge til Folkemødets tredje dag.  Hvis man arbejder som journalist inden for det emnefelt, vi betegner som værende dansk politik, er det en naturlig del af arbejdslivet at tage del i festlighederne. En del journalister udnytter arrangementets naturlige kompakthed til at jagte politiker med paparazzilignende metoder, der er ulovlige hjemme på Christiansborg. Det er den årlige mulighed for at samle nok klikvenlige videoklip ind til resten af sæsonen, der viser, hvor dum en eller anden politiker er, jeg hører fx et rygte om, at B.T. går rundt og spørger dem alle sammen, hvor mange køn der er. Selv udnytter jeg primært arrangementet til at drikke lidt øl med potentielle venner, og så ville der heller ikke være nogen mening i at befinde sig inde på Christiansborg i disse dage, da alle, der er noget, er her, og alle, der ikke er noget, vel arbejder hjemmefra.

Da Mike Fonseca afviste Lars Løkke Rasmussens forsøg på at købe hans mandat, gik Løkke amok.  Det afslører flere timer lange skjulte optagelser, som Mike Fonseca har optaget under sine sidste dage som medlem af Moderaterne, og som du kan høre i artiklen. Kom med ned i kælderen under Hotel Guldsmeden og hør, hvordan det lyder, når Lars Løkke Rasmussen bedriver politik, når han tror, ingen lytter med.

Partiformand for Moderaterne og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for hans folketingsmandat. Med andre ord: Danmarks udenrigsminister forsøgte at købe et mandat i Folketinget.  Forløbet afsløres af en optaget telefonsamtale mellem Løkke og Mike Fonseca samt nogle særdeles belastende lydoptagelser fra et møde i en kælder på Islands Brygge. Du kan høre uddrag af lydfilerne i denne artikel. Forløbet er imod ånden i Grundloven, lyder det fra ekspert. 

Enten er hun bare fløjtende ligeglad, eller også har statsminister Mette Frederiksen fået nogle så tophemmelige og belastende ting at vide, at hun har besluttet sig for at fremstå apatisk for at slippe for at udtale sig. Det er svært at tolke statsministerens manglende reaktion på de nye afsnit af TV 2-dokumentaren Den sorte svane på andre måder.  “Jeg har kun set det i overskriftsform,” lød det fra statsministeren, da hun torsdag formiddag på Folkemødet på Bornholm blev spurgt ind til dokumentaren, hvor det blandt andet kommer frem, at politiet har brugt Amira Smajic til at spionere mod ansatte på både TV 2 og Frihedsbrevet. Og hvordan politiet tilsyneladende instruerer Amira Smajic i at lyve, så hun undgår at skulle vidne i en retssag.  Udtalelsen faldt, lige efter at hun havde holdt sin åbningstale i Allinge, hvor hun heller ikke nævnte sagen med et ord.  Mette Frederiksens manglende reaktion står i skærende kontrast til, hvordan hun sidste år – da de første fem afsnit af Den sorte svane rullede over skærmen – var på pletten med det samme og krævede handling.  Dengang lød det sådan her: “Der var faktisk en, der sagde, at han var ved at kaste op. Og jeg havde det faktisk på samme måde,” sagde Mette Frederiksen til TV 2 i juni 2024, hvor alle danskere fik et kig ind i det mørke rum, hvor over- og underdanmark med stolthed og stor kreativitet planlagde kriminalitet og tog røven på fællesskabet. I samme omgang kom vi på fornavn med Fasar og lærte om “ålerusemetoden”.  Den samme kvalmefremkaldende effekt giver det, når man ser, hvordan hun i år gemmer sig. Kan det virkelig være rigtigt, at regeringen godt kan skride ind med det samme, når TV 2 afslører kriminelle udlændinge og luskede advokater, men intet kan foretage sig, når det handler om, at myndighederne tilsyneladende overvåger og spionerer mod medierne og instruerer et vidne i at lyve forud for en retssag? Så Frihedsbrevet brugte naturligvis en del energi under Folkemødet på at forsøge at få statsministeren i tale.  Dokumentaren udkom onsdag. Og vi tænkte, måske lidt naivt, at hendes niveau af viden, vilje og engagement i denne vigtige sag ville vokse, efterhånden som torsdag blev til fredag, og hendes embedsmænd fik klædt hende på til at have en holdning.  Hun er trods alt pressens minister, så mon ikke hun ville komme på banen før eller siden? Vi opsøgte naturligvis også en række andre politikere, som vi i årets løb har savnet svar fra for at få dem til at forholde sig til de sager, vi har skrevet om.

I årtier har Anders Fogh Rasmussen haft et ekstremt varmt og passioneret forhold til USA. Men den tid er forbi. Gennem de seneste måneder har den tidligere NATO-generalsekretær foretaget et hamskifte ved at melde sig som en af de mest USA-kritiske stemmer i Danmark. Skiftet er særdeles markant, fordi der nærmest ikke har været en større fortaler for USA i den offentlige debat i Danmark. Hans forhold til især George W. Bush har haft enorm indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvor Danmark under Fogh blev en krigsførende nation.  Foghs gode forhold til Guds eget land har også været tydeligt, idet der er røget amerikanske dollars til hans demokratifond Alliance of Democracies, der blev stiftet i 2017.  Men det er slut nu. USA har lukket for det varme vand ved at trække støtten til fonden, som den amerikanske ambassade i Danmark ellers troligt har støttet i flere år.

Som højtstående mafiaboss var han med til at planlægge, beordre og udføre en lang række af de spektakulære og skruppelløse attentater, som i begyndelsen af 1990’erne hærgede Sicilien. Efter 25 år bag tremmer blev han i 2021 prøveløsladt for god opførsel. Under overvågning og med begrænset bevægelsesfrihed.  Men for nylig blev restriktionerne ophævet, og nu er Giovanni Brusca med tilnavnet “Svinet” en fri mand. Og selv om flere føler sig krænket over løsladelsen, peger andre på, at det er en rimelig pris at betale for bekæmpelsen af mafiaen. For de fleste italienere er Brusco synonym med et af de mest kendte bombeattentater i landets nyere historie. Drabet på dommeren Giovanni Falcone, som repræsenterede et hidtil uhørt håb om, at mafiaen kunne bekæmpes. Braget kunne høres over det meste af den sicilianske hovedby Palermo, da den tonstunge bombe tidligt om aftenen den 23. maj 1992 detonerede under Giovanni Falcones bil. Den 53-årige dommer, der var på vej til lufthavnen, blev dræbt på stedet. Det samme gjorde hans hustru og tre livvagter. Timingen var ikke tilfældig. Den såkaldte Maxiproces var under behandling i den italienske højesteret. Affæren blev dengang kendt som verdens største straffesag, og det ville være det 20. århundredes groveste underdrivelse at kalde retsopgøret en torn i øjet på den sicilianske mafia. Ved sagens begyndelse i februar 1986 var 475 mænd tiltalt for alt fra afpresning og drab til narkosmugling og anden form for organiseret kriminalitet. 338 mafiosi blev dømt, heraf flere in absentia, da de aldrig dukkede op i retten. 19 blev idømt fængsel på livstid, mens de øvrige tilsammen fik 2.665 års fængsel.

Til denne uges Fri Tænkning har Flemming Rose læst den schweizisk-italienske forfatter Giuliano da Empolis fascinerende og tankevækkende essay Rovdyrenes tid, der udkom på dansk i den forgangne uge.

ATP prædiker endnu en gang ét, men gør noget andet. I årevis har det nemlig lydt, at pensionskassen vil være bannerfører for en ansvarlig skattepolitik.  Men ATP har alligevel investeret danskernes pensionsmidler side om side med den danske rigmand Hans-Christian Bødker, der har adresse i den schweiziske alpeby Verbier.  Det er foregået i pensionskassens interne kapitalfond, hvor få udvalgte rigmænd har kunnet investere deres formuer sammen med danskernes pensionsmidler under særdeles gode vilkår.  “Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ‘skattely’ er, og der findes ikke nogen klar definition,” lyder forsvaret fra ATP.

Hvis man har fulgt med i dansk politik de seneste år, har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til Lars Boje Mathiesen. Den indvandrerkritiske politiker har været særdeles dygtig til at markere sig i den offentlige debat, og særligt på Facebook har han et godt tag i vælgerne. Den aarhusianske stemmesluger og fritidsmusiker var en markant profil i Nye Borgerlige – men han forlod partiet i foråret 2023 under et gigantisk og meget velbeskrevet drama.  Kortvarigt var han blevet formand for partiet, men det var han i ikke mere end en måned, før han blev ekskluderet.  Baggrunden var blandt andet et krav om et enormt formandshonorar, som over fire år ville indbringe ham 2,4 millioner kroner.  Frihedsbrevet har tidligere kunnet afdække, hvordan Boje ifølge flere kilder forsøgte at lyve sig til honoraret ved at sige, at han havde opbakning til det i folketingsgruppen.  I dag har Boje stiftet Borgernes Parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men skeletterne i skabet fra Lars Boje Mathiesens tid i Nye Borgerlige spøger stadig. Den markante politiker fik nemlig Nye Borgerliges partikasse til at refundere udlæg på 35.848 kroner. Det dækkede blandt andet over undertøj, strømper og en MacBook.

Hos Nimbi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling – uddeler man offentlig støtte til udviklingen af danske computerspil.  Hvem der skal have pengene, er op til bestyrelsen, der er nøje sammensat af animatører, spiludviklere og folk fra computerspilbranchen. Og så er der Christian Walther Øyrabø, der har lavet en virksomhed, der sælger p-skiver og andet elektronisk habengut til biler. Det er Kulturministeriet og altså i sidste ende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der har udpeget den lønnede bestyrelse.  I den sammenhæng er det værd at nævne, at Christian Walther Øyrabø var en af pengemændene i Moderaternes erhvervsklub, der var hemmelige, indtil Frihedsbrevet i maj kunne afsløre, hvem der var med til at finansiere Moderaterne. Men håndplukningen af p-skivesælgeren til computerspilinstituttet har intet at gøre med det finansielle bidrag, Øyrabø har givet til Moderatene, hvis man spørger Jakob Engel-Schmidt.  “Det er, fordi han er en af de dygtigste tech-iværksættere, vi har her i landet. Hvis du ser på antallet af virksomheder, der er vokset, så er hans en af dem, der har vokset mest. Og jeg synes, at det er rart, at mennesker, der ved, hvad de taler om, også kan bidrage,” fortæller ministeren til Frihedsbrevet på Folkemødet.

Den californiske journalist og tidligere politiske rådgiver Gil Duran er bekymret og frustreret. Men også lettet over, at verden omsider begynder at lytte.  I årevis har han, nærmest som enmandshær, råbt vagt i gevær om de antidemokratiske ideer, der vinder frem i Silicon Valleys øverste lag. Nu ser han tech-fyrsternes visioner udfolde sig i fuld flor med Donald Trump i Det Hvide Hus.  Det, der engang virkede som hede, science fiction-agtige feberdrømme, præger nu den officielle politik i Washington, siger Duran til Frihedsbrevet og henviser til USA’s nye forhold til Kongeriget Danmark. “Donald Trump har længe været fascineret af Grønland,” siger Duran over en telefonforbindelse.  “Men det, vi ser nu, er, at fortællingen om øens geostrategiske placering og naturressourcerne flettes sammen med tech-verdenens ambitioner om at opbygge nye zoner, netværksstater, i Grønland.” En vision, som USA’s kommende ambassadør i Danmark, Kenneth Alan Howery, efter sigende deler, fortæller tre kilder til Reuters. Howery er en af Silicon Valleys gulddrenge. Den 49-årige iværksætter og investor var med til at grundlægge betalingsløsningen PayPal, som revolutionerede online-handlen, og senere venturefond-giganten Founders Fund med sin nære ven Peter Thiel. Nu står han overfor sit livs måske største og mest komplicerede aftale.  For hvis han bliver godkendt som ambassadør, hvilket ventes at ske i løbet af de næste par måneder, vil Howery formentlig blive Trumps spydspids i mulige forhandlinger om at indlemme Grønland i De Forenede Stater — noget, han ifølge venner var særligt tiltrukket af.