Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Fri Kul­tur uge 47: Che­fre­dak­tø­ren, der glem­te sine ven­ska­ber

Mandag i den forgangne uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard havde undladt at nævne, at hun ses privat med Barbara Bertelsen, da hun udgav en sønderlemmende kritik af pressens dækning af FE-sagen og Barbara Bertelsens person. Korsgaard erkendte senere, at det var en fejl ikke at deklarere relationen i sin kommentar, mens hun dog afviste, at det skulle have påvirket hendes dømmekraft at deltage i Barbara Bertelsens 50 års fødselsdag ni dage inden kommentarens udgivelse. Udover bekendtskabet med Barbara Bertelsen viser det sig også, at hun har en nær relation til Statsministeriets stabschef – og Mette Frederiksens særlige rådgiver – Martin Justesen.

Fri Finans uge 47: “Vi har pen­ge nok,” siger direk­tø­ren i omstridt sel­skab – nu viser regn­skab, at der mang­les mil­li­o­ner for at over­le­ve

Som du nok har bemærket, har vi på Fri Finans brugt en del fokus på at se nærmere på selskabet Pharma Equity Group. I denne uge har vi set nærmere på pengebeholdningen i selskabet, og det er på overraskende vis endt som en vild kamp om sandheden. Vi som journalister fælder aldrig dom over et selskab – men vi undrer os over, hvordan Pharma Equity Group over for aktiemarkedet, og dermed både nuværende og potentielt kommende aktionærer, formulerer dets finanser som et skønmaleri, når de tørre tal i regnskabet taler et andet sprog, som flere eksperter også har bemærket.

Media non gra­ta – kom med Fri­heds­bre­vet til Ven­stres lands­mø­de i Her­ning

Venstres Landsmøde i Herning bød på to dages benhård udelukkelse af Frihedsbrevet. Ifølge Venstres mediechef skyldtes det, at Frihedsbrevet, som de eneste i presserummet, ikke kørte efter en konsensussøgende dagsorden. Temaet om CO2-afgifter på landbruget blegnede ved siden af den kulørte afsløring om Moderaternes Mike Fonseca og hans 15-årige kæreste – og forholdets mulige konsekvenser for en karriere i Venstre. Samtidig kæmpede Venstre en brav kamp med at overbevise vælgerne om partiets genoprejsning og den fede forening mellem land og by.

Stærk tobak

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Der kommer flere og flere forskellige cannabis-produkter på markedet, og de bliver stærkere og stærkere. Og så udgør det øgede samarbejde mellem kriminelle grupperinger nye sikkerhedstrusler i Europa. Sådan lyder det i en dybdegående rapport fra det europæiske politisamarbejde Europol, som blev offentliggjort forleden. Jeg kigger nærmere på nogle af de opsigtsvækkende konklusioner, og hvad det betyder i dansk sammenhæng. Bagefter runder jeg to sager fra den svenske underverden, som mildest talt bliver ved med at overgå fantasien.

Da spro­get holdt ferie: “Hen­des penis stak ud af buk­ser­ne, da hun over­faldt ofret”

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske filosof og forkæmper for lesbiskes rettigheder, Kathleen Stock. Stock er forfatter til bestselleren Material Girls: Why Reality Matters for Feminism. Stock blev for et par år siden som følge af sine kontroversielle holdninger i kønsdebatten tvunget til at forlade sit job som professor i filosofi på University of Sussex. Hun har siden stiftet The Lesbian Project sammen med den tidligere tennisstjerne Martina Navratilova og Julia Bindel, og hun er kommentator ved det britiske medie UnHerd.

For­sva­ret skju­ler, hvor slemt det står til: “Hærens knyt­næ­ve” på 4.000 mand er først klar om 5–10 år, vur­de­rer che­fen

Velkommen til det første nyhedsbrev fra Fri Forsvar. Der er, som de fleste nok har bemærket, nok at tage fat i, når det kommer til dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. På forsvarsfronten står vi i en situation, hvor der til tider lader til at være gået sport i at finde milliarder til krudt og kugler. Det sker på et bagtæppe af, at Forsvaret gennem forlig på forlig er blevet sparet og indskrænket. Vi ser nu omstruktureringen af et forsvar, der primært skulle på ekspeditioner i Mellemøsten, på piratjagt nær det afrikanske kontinent og flyve i helikopter og kampfly til missioner i Sahel og Baltikum. Fremover skal Forsvaret stå sin styrkeprøve som afskrækning mod truslen i øst.

Fri Poli­tik uge 46: Har jurapro­fes­sor mis­for­stå­et en grup­pe tav­se dom­me­re i FE-sagen?

Vi skal forbi det kriseramte bondeparti Venstre, der i denne uge brød med et af deres egne “ideologiske principper.” Vi spørger, hvad Venstres principper efterhånden er værd. Dernæst tryktester vi en af FE-sagens måske mest fremtrædende kritikere, nemlig grand old lady of the law, Eva Smith. Hun mener nu, at PET-chef Finn Borch Andersen bør strafforfølges for brud på straffeloven. Vi taler med hende og sætter hendes argumenter på en prøve. Og ville det egentlig tælle som et rigtigt nyhedsbrev, hvis ikke det indebar politikere, der ikke vil svare på spørgsmål? Denne uge er i hvert fald ingen undtagelse.

Trau­me, tragik og My Litt­le Pony

Vi skal runde østrigske Stefan Zweigs roman Verden af i går (1941), og vi skal forbi den græske tragediedigter Sofokles’ totalt uopslidelige superklassiker Kong Ødipus, der nu er gendigtet af et oversætter-dream team, nemlig filologen Jørgen Mejer og digteren Søren Ulrik Thomsen, det er også besørget af Gyldendal. Og så har jeg simpelthen været nødt til at inkludere en lille, let og lys bog, der minder os om, at livet også kan være herligt og vidunderligt, nemlig Anne Marie Borcherts queer kærlighedsromance Lykkelig med M – den udkommer på forlaget OVBIDAT.