Pressenævnet kritiserer Frihedsbrevet
Frihedsbrevet omtalte i februar måned, at en museumschef var chef for sin mor, svoger og fætter. Den omtalte museumschef, Thorbjørn Kolbo, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften var misvisende, idet han ikke var chef for sin mor. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med et misvisende indtryk af, at han var chef for sin mor, og kritiserer Frihedsbrevet for at bringe den misvisende overskrift. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.