Christina Lagoni

Partiets nyvalgte klimaordfører, den klimapolitiske forsker Theresa Scavenius, er midtpunkt i en ophedet offentlig debat. Det er sket efter udgivelsen af en artikel i Frihedsbrevet, hvor det kom frem, at hun har fløjet 24 gange på fem år i arbejdsregi, mens hun privat flyver “et par gange om året”. Selv har hun i adskillige interviews efterfølgende med både Berlingske, Politiken, TV 2 og DR afvist, at hun som politiker har et moralsk ansvar for at gå forrest. Ledelsen i Alternativet er derimod tavse og afviser at stille op til interview. Siden begyndelsen af denne uge har vi således forsøgt at få svar på, hvordan partiets egen interne rejsepolitik ser ud. Tidligere har partiet ved flere lejligheder i klimaets navn søgt at gennemføre strikse retningslinjer for offentligt ansattes rejser, men hvordan mener partiet, at deres egne folkevalgte, herunder Scavenius, skal agere, når de skal rundt i ind- og udland? Intet svar. Senest har vi også forsøgt at finde ud af, hvordan politisk leder Franciska Rosenkilde ser på sagen. Mener hun ligesom Theresa Scavenius, at man som klimaordfører i Danmarks grønneste parti ikke har et særligt ansvar for at gå forrest for at løse klimakrisen? Heller intet svar.

I den lille by Skærbæk i Tønder Kommune har der indtil for en uge siden ligget en radiostation, Skærbæk Nærradio, der har sendt 18 timers FM-radio om ugen siden slutningen af 2018. Men nu er eventyret slut. “Grundet visse omstændigheder har vi på SBNR været nødsaget til at lukke og slukke. Der vil IKKE blive kommenteret på noget fra vores side,” står der, når man går ind på hjemmesiden i dag. Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvad det er for “visse omstændigheder”, der har ført til, at radioen nu er blevet lukket. Det viser sig, at den lille lokalradio i Sønderjylland har dækket over, at en af radioens stiftere i 2021 blev dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel. Det havde de bare ikke sagt til nogen.

Hele denne uge har jeg haft den mærkeligste følelse af litterært at være transporteret tilbage til det Herrens år 1955. Enten har fortiden indhentet mig, eller også har jeg været trukket tilbage til fortiden. Uanset hvad så har journalisten Tonny Vorms thriller fra Anden Verdenskrig og historikeren Bent Jensens selvbiografi været utroligt effektive maskiner til at skabe en litteraturhistorisk stemning af 1955. Derfor skal vi ikke tilbage til fremtiden, som den herlige film med Michael J. Fox sagde det, men vi skal derimod regelret tilbage til fortiden. Vi har også tid til et rasende faderopgør hos digteren Thomas Boberg, og det er litterært ret så nutidigt, så der er vi gudskelov tilbage i 2022.

Men tag nu en dyb indånding, for vi skal rejse i tid, helt tilbage til 1955, for 67 år siden. Det var dengang, man skrev barske spændingsromaner med rigtige mænd, og dengang man skrev old-school gammeldags selvbiografier, ikke autofiktion og exofiktion. Det var dengang, alt handlede om Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig mellem øst og vest. Sådan er det i hvert fald i Tonny Vorms roman Spor i sneen og i Bent Jensens selvbiografi Modløber.

Den hjemsendte og nu forhenværende departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard, har landet et nyt topjob. Fra årsskiftet sætter han sig nemlig i stolen som direktør i Miljø- og Teknikforvaltningen i Esbjerg Kommune. Henrik Studsgaard fik i Minkkommissionens beretning voldsom kritik for sin ageren i det forløb, hvor regeringen uden lovhjemmel beordrede alle mink aflivet. Kritikken førte til, at Studsgaard i sensommeren blev fritaget for tjeneste, mens en disciplinærsag med et tjenstligt forhør blev indledt mod ham for at afgøre konsekvenserne af hans forseelser. Mens sagen endnu pågår, har departementschefen nu valgt at søge nye græsgange i det vestjyske. Et sporskifte, der betyder, at sagen må droppes, før der er truffet afgørelse.

Fremtrædende skikkelser i Moderaterne har eller har haft centrale poster i den magtfulde landbrugslobby i Landbrug & Fødevarer, mens folketingsmedlem Jeppe Søe har holdt peptalks for medlemmerne af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Begge organisationer er indædte modstandere af CO2-afgift for hele landbruget. Moderaternes holdning på området var i begyndelsen lettere vævende. Først gav partiet udtryk for, at man blot ville beskatte en meget lille del af landbrugets udledninger, men med mindre end en uge til valget var der så nye toner. Nu skulle der alligevel indføres en klimaafgift på hele erhvervets udledning, lød det. Kovendingen er ikke gået ubemærket hen i partiformandens bagland, viser det sig nu. I et interview med Frihedsbrevet erklærer godsejer Poul Henrik Prahl, der er Lars Løkke Rasmussens egen kredsformand, sig således lodret uenig i partiets landbrugspolitik. Udover selv at være landmand er han også medlem af Landbrug & Fødevares primærbestyrelse.

Frihedsbrevet har i ugevis forgæves forsøgt at få Aalborg Kommune til at udlevere eventchef Søren Thorsts bilag fra hans mange skatteyderbetalte middage og ture på værtshus. Som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, så har Søren Thorst i alt brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Aalborg Kommune har dog udleveret visse bilag, men her ligner det, at nogen bevidst har maskeret flere regninger og dermed udgifterne, lyder kritikken fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som har gennemgået bilagene.

Det er altid vigtigt at bevare sit overraskelsesmoment. Derfor har jeg denne gang bidt min ugentlige stuegang i Folketinget over i to dele. Første del fandt sted i torsdags, og så tog jeg en ny turnus om fredagen, der jo er min sædvanlige besøgstid. Hvad der følger nedenfor er en sammenfatning af min journal, som jeg har forsøgt at holde short and sweet. Blandt højdepunkterne kan jeg nævne, at jeg har fået skæld ud af MF Theresa Scavenius fra Alternativet, og så har jeg været nede i kælderen under Folketinget og her set et forladt kommandorum, der skulle have været brugt til forsvaret af Slotsholmen under Den Kolde Krig.

I august modtog regeringen advarsler om, at flygtninge sendt til Rwanda risikerer at blive tvunget til at deltage i væbnede konflikter i nabolandene. Det viser en aktindsigt. Advarslerne indgik på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor Mette Frederiksen sad for bordenden, og de danske planer om at sende asylansøgere til Rwanda blev drøftet.

I dag er der næsten gået én uge, siden FIFA-præsident Gianni Infantino åbnede VM i Qatar med den 55 minutter lange talestrøm, de fleste mener vil gå over i historien. Men inden du gør det oplagte og kopierer hele kerneafsnittet til din sølvbryllupstale, må Fri Spark henlede opmærksomheden på en semantisk knude: Hvis vi helt tilfældigt tager udgangspunkt i Qatars emir og regeringsleder, Sheik Tamim bin Hamad Al Thani, på hvis vagt op imod 6.500 migrantarbejdere som bekendt har mistet livet, kan det at være en qatarer så overhovedet være forbundet med at føle noget for andre eller som andre? Nå, men hovedbudskabet var jo, at når man som Infantino er vokset op med fregner under sit røde hår i Schweiz, så ved man sgu godt, hvordan det føles at være en handicappet, homoseksuel migrantarbejder i Qatar. Vi tolker i hvert fald pointen i den retning.

Jeg spurgte den 45-årige Jakhina, om hun mente, at der er en risiko for, at Rusland kan falde fra hinanden på samme måde, som Sovjetunionen gjorde. Mit spørgsmål hang sammen med, at forfatteren er født og opvokset i den autonome republik Tatarstan godt 800 km øst for Moskva. Republikken har små 4 millioner indbyggere, er halvanden gang så stor som Danmark, og over halvdelen af befolkningen er tatarer og muslimer, mens etniske russere udgør et stort mindretal.