Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Syd­jyl­lands Poli­ti efter­ly­ste barn med gul hud: “Bar­net var af asi­a­tisk afstam­ning, så det var gult”

Søndag klokken 17:40 efterlyste Sydjyllands Politi en lille dreng, der var blevet fundet uden sine forældre af en borger i Gråsten. “Han beskrives som: 3 år, gul hud, sort hår, iført trøje, strømpebukser,” står der i tweetet, hvor det også beskrives, at han ikke har sko på og heller ikke umiddelbart har noget sprog. Flere brugere på Twitter har undret sig over, hvorfor politiet skriver, at drengen har “gul hud”, og til Frihedsbrevet forklarer en kommunikationsmedarbejder, at borgeren havde beskrevet ham sådan, fordi drengen var af asiatisk udseende. “Ja, barnet var af asiatisk afstamning, så det var gult,” siger Helle Lundberg, der er kommunikationsrådgiver ved Sydjyllands Politi.

Fri Mads #59 – Da Ras­mus Pre­hn våg­ne­de op i baro­nens seng

Jeg kan godt savne de somre, hvor den største nyhedshistorie var, at Dansk Folkeparti (igen) ville forbyde halal-kød i offentlige institutioner. Det er på mange måder, som om verden bare var et mere ubekymret og simpelt sted dengang sammenlignet med den forgangne uge, hvor Japans tidligere premierminister Shinzo Abe blev skudt og dræbt på åben gade, mens Storbritanniens premierminister efter utallige forsøg endelig lykkedes med at begå politisk harakiri. Dertil kommer pilotstrejken i SAS og selvfølgelig efterdønningerne af det tragiske masseskyderi i butikscenteret Field’s. Det er til at blive helt forpustet af.

S‑storsponsor dømt for vold

Den nordjyske byggematador Jesper Skovsgaard er kendt for lidt af hvert: Problemer med illegal arbejdskraft, et samarbejde med et firma ejet af en Hells Angels-præsident og økonomiske bånd til Socialdemokratiet. Nu kan Frihedsbrevet – i vores nye podcastserie – Ulven fra Aalborg – fortælle en ny og opsigtsvækkende historie om den kontroversielle rigmand.

Men­ne­sket hjer­ne­va­sker med glæ­de sig selv

Konsensus føles godt, mens uenighed og ubekvemme spørgsmål ofte er forbundet med konflikt og ubehag. Derfor det er fristende at bilde sig ind, at det behagelige og bekvemme er det rigtige, mens det ubehagelige og ubekvemme er forkert. Ifølge Nemeth forholder det sig lige omvendt. Det er særlig vigtigt at være opmærksom på, fordi alle grupper har en tilbøjelighed til over tid at udvikle konsensus og undertrykke dissens og afvigende meninger.

CURB: Vej­en til for­vær­ring af tøm­mer­mænd

I anledningen af at Roskilde Festival er overstået for første gang i tre år, og at vi har drukket alt for mange øl og sovet for dårligt, kommer der i denne uge en anmeldelse fra Curb — one stop shop med flere køkkener i ét, som kun er tilgængeligt via app bestilling. Sund skepsis betød åbenbart ikke mindre skuffelse, da vi prøvede kræfter med, hvad der kunne have været et helt genialt tømmermandskoncept.

Toma­ten på Sici­li­en

Jeg sidder foran noget, der ligner en blanding imellem en kiosk og en babytøjsbutik, som på siden kører et lille taverna-agtigt cafékøkken. Min gode ven, en kok fra Catania, der hedder Melanie og er fra Sicilien, arbejder nu på en af verdens fineste restauranter i Milano. Hun anbefalede mig SPECIFIKT at besøge denne her lille perle, hvis jeg lovede højt og helligt aldrig at fortælle andre om den.

Hyl­dest til van Aert

På trods af at være iført både løbets gule førertrøje og den grønne pointtrøje var van Aert ikke tilfreds på podiet i Sønderborg søndag aften. Jeg så ham i øjnene, og han virkede stolt og bevidst om sin position øverst i hierarkiet, men det skurrede i hans triumftog, at han ikke havde vundet en etape.

Poli­tisk kom­men­ta­tor feste­de og spi­ste på Pre­hns reg­ning: “Græn­sen går ved per­son­li­ge ven­ska­ber”

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ved flere lejligheder brugt statens kreditkort til at lægge ud for dyre regninger på beværtninger og restauranter i København. I denne uge kom det så frem, at der blandt ministerens middagsgæster er flere profilerede journalister, som har spist og drukket godt for skatteydernes penge. Det gælder både B.T.’s debatredaktør Sanne Fahnøe og Ekstra Bladets egen politiske kommentator, Hans Engell.

Fag­for­e­ning kaste­de mil­li­o­ner efter Tour de Fran­ce: “Vi har sat en mas­se fokus på sund­hed”

20220701 - Tour de France, Grand Depart Copenhagen 2022. Etape 1 - Enkelt start / Time trial in Copenhagen Photo: Lars Moeller / Grand Depart Copenhagen 2022

Folkeoplysning om sundheden i Danmark. Promovering af uddannelsen som cykelmekaniker. Og et bidrag til en folkefest.

Der er mange forklaringer på, hvorfor fagforeningen Dansk Metal brugte millioner af medlemskroner på at blive dansk landesponsor for Tour de France, da verdens største cykelløb i sidste weekend lagde vejen forbi Danmark.

Ifølge næstformand René Nielsen betalte Dansk Metal et hemmeligt millionbeløb for sponsoratet, der stod på under de tre etaper, der foregik på de danske landeveje.

Men det var ikke for at få flere medlemmer, at fagforeningen betalte den franske virksomhed ASO, der er løbsarrangør på Tour de France.

“Vi har sat en masse fokus på sundhed. Det er det, der har handlet om,” forklarer René Nielsen, der ikke vil sætte kroner og øre på, hvad Dansk Metal betalte.

“Vi synes, vi har fået det til en god pris. Jeg kan sige, at vi har givet langt mindre, end vi har fået eksponering for,” siger Dansk Metal-næstformanden, der dog svarer nej til, at der var tale om et tocifret millionbeløb.