Prisvindende historiker: Illiberalismen er lige så amerikansk som grundlæggelsesidealerne
Hver gang Trump gjorde eller sagde noget, affødte det chokreaktioner i medierne, der insisterede på, at han “overtrådte liberale demokratiske normer” – at Trump og Det Republikanske Parti brød med USA’s politiske traditioner og liberale principper og værdier; det kunne være manglende respekt for individuelle rettigheder og friheder, fair valg eller den amerikanske pluralisme. En af USA’s mest respekterede historikere opfattede mediernes vanlige respons på Trumps adfærd og snakken om, at han ødelagde liberale, demokratiske normer, som besynderlig.