Lige nu flyder flere pramme med gravemaskiner rundt ude på Øresund.  Maskinerne er i gang med at grave tonsvis af den bløde havbund op for at kunne anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen, der er Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt.  På sigt skal halvøen, placeret ud for Københavns Havn, huse 35.000 beboere og sikre hovedstaden mod stormflod.  Og spørger du By & Havn, der er selskabet bag Lynetteholmen, om det mon kan have konsekvenser for vandkvaliteten at grave i havbunden, er svaret lige og faktisk såre simpelt: Nej. Men spørger du derimod nogle af de førende danske eksperter på området om det samme, lyder svaret også prompte: Selvfølgelig gør det det. Frihedsbrevet har i løbet af efteråret foretaget en række ufiltrerede vandprøver, som viser en stærk forurening af tungmetaller i området omkring Lynetteholmen. Havbundsmaterialet er fyldt med årtiers forurening – og det vil få alvorlige miljømæssige konsekvenser for Øresund at grave i området, lyder vurderingen nu fra en række eksperter. 

Der var tale om envejskommunikation, da en række DSB-medarbejdere kontaktede deres underleverandør Knorr-Bremse i sommer. Medarbejderne var forvirrede over de priser, der blev opkrævet for vedligeholdelsen af DSB’s tog – for de var meget højere, end de plejede at være. Derfor rettede en række DSB-medarbejdere henvendelse til Knorr-Bremse om flere konkrete faktureringer, hvor de mente, at prisen krævede en forklaring. 12 henvendelser blev det til i alt – men Knorr-Bremse vendte aldrig tilbage på en eneste af dem, fremgår det af Frihedsbrevets aktindsigt i sagen. Ifølge Roger Buch, ekspert i offentlig forvaltning ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skulle DSB have været opmærksomme og reageret. “Alle alarmklokker hos økonomiafdelingen bør ringe over det her. Det virker virkelig til, at der er rod i Knorr-Bremses fakturaer,“ siger han og uddyber:  “Hvis der er tvivl om rigtigheden af regningerne, bør man jo sådan set lade være med at betale dem, indtil det er afklaret”.

Der går let inflation i ordet “historisk”. Ikke mindst i medierne. Men der bliver vitterligt taget hul på et stykke dansk retshistorie, når opløsningssagen mod rockerklubben Bandidos MC onsdag indledes ved Retten i Helsingør.  Det er ganske vist ikke første gang, at en forening bliver forsøgt opløst med grundloven i hånden – det skete senest for gadebanden Loyal To Familia (LTF), som Højesteret i 2021 gjorde endegyldigt forbudt på dansk jord – men det er første gang, at myndighederne ved domstolene prøver at forbyde en rockerklub med alt, hvad dertil hører. Her vil nogen måske anføre, at der ikke er nogen forskel; at det kan komme ud på et, om det er en gadebande eller en rockerklub. Dansk politi er som kommunikativ pointe for længst holdt op med at skelne og bruger ordet “bande” om begge typer organisationer. Og den forestående sag mod Bandidos kan sagtens ses som en afledt konsekvens af udfaldet i sagen mod LTF. Men der er både kulturelle og organisatoriske forskelle på de to fænomener. Gadebander er oftest løsere strukturer funderet i et lokalområde, mens rockerklubber er formaliserede fællesskaber bygget på blandt andet hierarkier, regelsæt og ritualer samt en forankring i fysiske klubhuse. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den politiske filosof Nathan Pinkoski. Det har jeg, fordi Pinkoski i efteråret offentliggjorde et opsigtsvækkende essay med titlen Actually Existing Postliberalism i tidsskriftet First Things, der blev grundlagt i 1989 af en lutheransk præst ved navn Richard John Neuhaus, som senere blev katolik.  Ifølge Pinkoski er hans essay et forsøg på at sætte ord på, hvordan det liberale samfund i USA og Europa de seneste årtier er blevet afviklet. Han har fundet både højre- og venstrefløjens kritik af henholdsvis woke-kultur og identitetspolitik på den ene side og økonomisk ulighed på den anden for utilstrækkelige. I stedet ser Pinkoski i sit essay på de institutionelle forandringer, Vesten har undergået siden 1989. Hans konklusion er, at det er Vestens liberale regeringer i USA og EU, der har begravet liberalismen ved systematisk at underminere fundamentale liberale principper – ikke Donald Trump eller populistiske regeringer og bevægelser i Europa.  Han indleder sit essay med ordene: “Det 20. århundredes civilisation er kollapset.” Det er et skjult citat fra den ungarsk fødte politiske økonom Karl Polanyis klassiske værk fra 1944 The Great Transformation: The Political and Economic Origins of Our Time, som begynder med sætningen: ”Det 19. århundredes civilisation er kollapset.”

Når IC5-togene i 2027 skal suse gennem Danmark, bliver det med den bagerste og forreste vogn aflåst. For den er helt gal med tilstanden på Horsens Banegård – perronerne er nedslidte og i øvrigt for korte til de nye IC5-tog. Selv om Folketinget allerede i 2017 godkendte, at der skulle ske ombygning og forlængelser af Horsens Banegård, er der indtil videre intet sket. Banedanmark regner først med at få gjort perronen klar i 2030. Ifølge sikkerhedschef Jesper Ravn fra RavnBane er togstationen i så dårlig stand, at man bør lukke den.

Et af medlemmerne af Parkeringsklagenævnet, der står for at behandle borgeres klager over parkeringsbøder, har et interessant arbejde ved siden af. For samtidig er han nemlig også advokat for Danmarks største private parkeringsfirma og dets inkassofirma. I flere tilfælde har advokaten været med til at afvise borgeres klager i nævnet og senere repræsenteret parkeringsfirmaet i retten mod borgeren i selvsamme sag. “Helt utroligt,” siger en juraprofessor.

“Da vi stod ved Brugsen, sagde de, at hvis vi tager med, så er der frokost.”  Ordene kommer fra en lokal indbygger, der stod foran indgangen til Nuuks måske fineste hotel, Hotel Hans Egede. Vedkommende var iført den velkendte røde Make America Great Again-kasket, der i årevis har været et af Trump-bevægelsens mest genkendelige stykker merchandise – og symboler, ikke mindst. Frokostinvitationen kom fra en række unge amerikanere, også iført røde kasketter. De var ankommet allerede dagen forinden for at bane vejen for USA’s kommende præsidents søn, Donald Trump Jr., der ifølge ham selv var på privat ferie. 

Det er i dag ti år siden terrorangrebet på Charlie Hebdo, der fik danske politikere til at stå last og brast om ytringsfriheden i værdikampen mod islamistiske kræfter. I sympati med Danmark havde Charlie Hebdo bragt muhammedtegningerne, og nu skulle europæerne stå sammen om vestlige værdier. Godt en måned senere fulgte angrebene på Krudttønden og synagogen i København, og værdikampen var på sit højeste. Men ifølge den daværende franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray er det kun gået den forkerte vej siden.  Zimeray fremhæver koranloven som et eksempel på, hvor skævt det er gået siden – og så mener han endda, at Charlie Hebdo-ofrene ville overveje, om de risikerede deres liv forgæves.  Også den polske kunstner Agnieszka Kolek, der overlevede terrorangrebet på Krudttønden i København, mener, at den danske regering med koranloven har givet køb på værdikampen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer koranloven og siger, at den har virket efter hensigten. 

Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Anders Vistisen, har ansat to assistenter med en yderst kontroversiel fortid på sit kontor i Bruxelles.  Begge har været en del af den højreekstreme organisation Generation Identitær, der vil have alle muslimer ud af Europa. Det har skabt intern røre i Dansk Folkeparti, der har en lang tradition for at ekskludere medlemmer, der har sympatier til højre for partiet. Mens Anders Vistisen har ansat de to, så har flere af hans gruppefæller i EU arbejdet aktivt for at gøre bevægelsen ulovlig i deres respektive lande. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Frankrigs tidligere ambassadør i Danmark Francois Zimeray. Det har jeg, fordi det i næste uge er ti år siden, at to islamiske terrorister trængte ind på det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion i Paris og myrdede 12 mennesker, heriblandt flere af bladets mest berømte tegnere. De følgende dage blev yderligere seks mennesker dræbt, da en af terroristernes bekendte trængte ind i et jødisk supermarked i Paris og tog flere gidsler. Måneden efter fandt et lignende terrorangreb sted i København, da en bevæbnet ung mand den 14. februar 2015 forsøgte at tvinge sig adgang til et arrangement i Krudttønden på Østerbro med titlen Kunst, blasfemi og ytringsfrihed, hvor Francois Zimeray var blandt talerne. En af deltagerne blev dræbt og flere betjente såret. Senere samme dag forsøgte terroristen at trænge ind i synagogen i Krystalgade, hvor en jødisk vagt blev dræbt. Gerningsmanden blev senere skudt af politiet. Vi talte om Charlie Hebdo, hvad der skete i Krudttønden, om den islamiske puritanisme, der har fundet sammen med woke-puritanismen, og som ifølge Zimeray har haft held til at intimidere det meste af den vestlige kulturkreds. Vi talte også om Den Internationale Straffedomstol, som ifølge Zimeray ligger i ruiner, og om, hvorfor vi måske er vidne til afslutningen på en epoke, hvor menneskerettighederne stod i centrum. Endelig talte vi om, hvad der er gået galt for Europa og Frankrig.

En splinterny hjemmeside med dertilhørende support, servicepakker og markedsføring på Google og på Facebook, og så vil det ellers vælte ind med kunder i butikken.  Sådan lød salgstalen til en lang række små virksomheder, da de indgik en aftale med Danmarks to største webbureauer Group Online og Web-Koncept.  Men det gode tilbud kom dog med en betingelse – virksomhederne skulle skrive under på en syvårig kontrakt med webbureauerne.  Og det har været et dyrt bekendtskab for mange virksomhedsejere.  Frihedsbrevet har været i kontakt med i alt 26 tidligere og nuværende virksomhedsejere, der har været kunder hos Group Online og Web-Koncept.  Samstemmende fortæller de, at de ikke har fået, hvad de er blevet lovet, og at kontrakterne har været tæt på umulige at komme ud af, hvilket i flere tilfælde har været årsagen til, at de har måttet dreje nøglen om.  “Det er helt umuligt at komme ud af, og de har aldrig leveret nogen god markedsføring eller optimering, der har gavnet min forretning,” siger murer Denis Vasiltchenko, der står til udgifter på mere end 280.000 kroner efter at have indgået en aftale med Group Online. Hos de små- og mellemstore virksomheders brancheorganisation, SMVdanmark, kender man også til de to webbureauers metoder. 

Det kor­te af det lan­ge  Mere end tre mil­li­ar­der kro­ner er ble­vet hvid­va­sket gen­nem en af Dan­marks mind­ste ban­ker, Køben­havns Andelskas­se, på bare halvan­det år. Men ban­ken – der siden er ble­vet over­ta­get af sta­tens skral­des­pands­sel­skab, Finan­si­el Sta­bi­li­tet – slip­per for at beta­le bøden på 794 mil­li­o­ner kro­ner.  Ban­kens davæ­ren­de ledel­se er gået der­fra stort… Continued

Når byrødderne mødes til diverse topmøder i Kommunernes Landsforening, får kommunekortet ikke lov at ligge stille i pungen.  Det bliver svunget både før og efter møderne, viser aktindsigt i kommunernes udgifter. Der er blandt andet tale om champagne til fejring af et ridderkors og øl og burgere efter midnat.

“Jeg kan ikke mere, mor. Jeg kan ikke mere,” hulkede Nikolaj. Over telefonen tryglede han sin mor om at hente ham fra Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. I den anden ende forsøgte Ann-Kristin Jensen at berolige sin søn. “Jeg laver vejrtrækningsøvelser med ham. Vi tæller skridt sammen, mens han går rundt i det tomme rum. Han græder og siger ‘jeg vil hjem, mor’. Han er bare syg, syg, syg,” siger Ann-Kristin Jensen. Hver aften igennem 12 dage fik Nikolaj lov til at ringe til sin mor i 30 minutter. Her forsøgte Ann-Kristin Jensen at hjælpe sin søn med at få kontrol over stemmerne i hans hoved. Stemmerne kom fra usynlige mænd og kvinder, der truede med at dræbe hans familie, hvis ikke han lyttede efter. Efter otte dage brækker den dengang 23-årige Nikolaj sin hånd ved at slå den ind i væggen. Men selvom han klager over smerterne, der har farvet hånden i gule, blå og sorte nuancer, bliver han først opereret, efter at han bliver udskrevet.  Ved udskrivningen er sønnen i meget dårlig forfatning, forklarer Ann-Kristin Jensen. “Da Nikolaj bliver udskrevet, er han mere psykotisk og har det dårligere, end da han blev indlagt,” siger hun.  En måned efter at sønnen er blevet udskrevet, skriver Ann-Kristin Jensen en klage over den behandling, som sønnen modtog. Klagen blev den 26. september 2020 sendt direkte til Tina Ebler, den øverste direktør for psykiatrien i Region Midtjylland. Hidtil er hun gået fri i sagen om Afsnit C, mens ledelseslaget under hende på psykiatrisygehuset i Randers er blevet fyret efter Frihedsbrevets afsløringer. Selv har Tina Ebler forklaret, at hun kun har modtaget to advarsler i sagen, henholdsvis i januar og oktober 2023. Historien om Nikolaj viser noget andet.

Hvert år oversvømmes naturen flere steder i landet på et øjeblik af flere tons gylle med alvorlige miljøkonsekvenser til følge. Kilden til forureningerne er blandt andet gylletanke og biogasanlæg. Selvom ulykkerne sker mange gange årligt og ifølge fagfolk kan efterlade omkringliggende åer og søer i livløs tilstand, har ingen overblik over problemets omfang.  Danmark har lige fået en “historisk” Grøn Trepart, men alligevel har hverken Miljøstyrelsen eller den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overblik over ulykkernes antal eller omfang. Landets 98 kommuner har nemlig ikke pligt til at indberette de massive gylleudslip.

Siden 2018 har franske TotalEnergies været en central spiller i Danmarks olie- og gasproduktion. Selskabet købte dengang det tidligere Mærsk Oil og overtog dermed ansvaret for flere af de vigtigste olie- og gasfelter, herunder Gorm-feltet, som er Danmarks næstmest produktive, der ligger i Nordsøen 200 km vest for Esbjerg. Når olie og gas pumpes op fra undergrunden, følger der ofte uønsket gas med. For at slippe af med gassen og undgå farlige tryk på platformene, brændes denne gas af i en proces kaldet “flaring”. Tilbage i 2022 kunne EnergiWatch så berette, baseret på satellitdata, at TotalEnergies udledte massive mængder CO2 gennem deres såkaldte rutineflaring, og afdækningen førte til et samråd, der fik den daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til at forbyde rutineflaring fra den 1. juli 2023. TotalEnergies udleder dog stadig CO2 gennem såkaldt “sikkerhedsflaring”, og satellitdata viser, at der gemmer sig en markant forskel mellem de officielle udledningstal, og det, uafhængige forskere kommer frem til.

“Please, hjælp mig med at introducere vores næste taler: Honninggrævlingen. Vores kommandør. MAGA-mystikeren – Stephen K. Bannon,” brøler Vish Burra, en af de unge arrangører bag aftenens soiré, inden han tager imod hovedtaleren, Trumps tidligere chefstrateg.  Bannon, som er iklædt sin sædvanlige slidte Barbour-jakke og en krøllet skjorte med tre kuglepenne klemt fast mellem knapperne, indtager scenen til patriotiske toner, der runger ud gennem den grandiose balsal og giver genklang i det høje hvælvede loft og de korintiske søjler bag ham. “Yo! Er I stive allerede?!” lyder det fra Bannon, mens han smiler stort til salen, der er pakket til randen med hujende republikanere fra den yderste højrefløj.  “Det, I gjorde her i New York, var exceptionelt. I viste, at den her koalition er multietnisk. Det handler kun om, hvorvidt man er populist eller nationalist,” siger Bannon til de tusinder af gæster, der er iført festskrud omkring rundbordene.  “Alt det I gjorde, indvarslede den koalition, som vandt den 5. november,” fortæller han sine unge disciple.  “Den her klub er fra gaderne, fra the boroughs. Vi vinder ikke det her, vi river ikke det her system ned fra CEO-suiterne. Vi gør det fra gaden!”  Der bliver skålet, klappet og hylet. “I har den samme kvalitet som Trump,” fortsætter han. “Swagger, ikke? Swagger! I spytter dem i øjet og siger, at de tager fejl.” 

I år kunne Frihedsbrevet for første gang præsentere vores svingdørsjulekalender – en service til de medlemmer, der efterhånden har mistet overblikket over, hvilke magtfulde personer der har taget turen fra lobbybureauerne til Christiansborg eller omvendt. Bag hver enkelt låge har der gennem hele december gemt sig en magtfuld person, der har taget turen gennem svingdøren, og en lille julehilsen til vedkommende. Fordi det i dag er den 24. december, har vi samlet alle kalenderlågerne her – og nu kan du læse eller lytte til dem, mens juleanden hygger sig i ovnen. Glædelig jul!

I udkanten af Aalborg Øst rejser et stort, sort domicil sig. Indenfor i atriummet hænger der fra loftet en racerbil, og på gulvet nedenunder finder man flere Ferrarier og andre sportsvogne udstillet.  Steder emmer af penge – og egentlig burde det også have været udstillingen af dansk virkelyst, innovation og ikke mindst velstand.  Det var i hvert fald planen, da Aalborgs daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i 2022 var med til at tage første spadestik til det danske gaming-selskab Aseteks nye hovedkontor til en pris på et trecifret millionbeløb.  Ved siden af borgmesteren stod administrerende direktør og grundlægger af selskabet, André Sloth Eriksen.  Med en gennemsnitlig månedsløn på 750.000 kroner de seneste fem år, eller hvad der svarer til 45 millioner kroner i løn, var det spritnye hovedkvarter billedet på André Sloth Eriksens og Aseteks bragende succes. En virksomhed, som direktøren havde startet i sin egen garage, havde nu rejst sig som en nutidig mastodont. Der er bare ét problem. Selskabet lånte 140 millioner kroner til den imponerende bygning, og nu er Asetek løbet ind i gevaldige økonomiske problemer. Problemer så store, at den engang hæderkronede og børsnoterede virksomhed, der blev grundlagt i 2000, nu kan se mørke skyer trække ind over hovedkontoret. 

Fire mænd er tiltalt for at videreføre rockerklubben Bandidos MC, som for tiden er underlagt et midlertidigt forbud. Det meddelte Midt- og Vestsjællands Politi torsdag i en pressemeddelelse. Sagen er den første af sin slags, siden myndighederne den 22. maj udstedte det foreløbige forbud mod foreningen. De fire mænd blev i maj standset syd for Roskilde, hvor de på motorcykel var på vej til en sammenkomst hos en lokal motorcykelklub. De tiltalte var iført beklædning, som politiet vurderer har fungeret som markering af et tilhørsforhold til Bandidos. På den baggrund vurderer anklagemyndigheden altså, at der er grundlag for at føre en sag ved retten om videreførelse af den forbudte forening.

Det vækker harme på Christiansborg, at en chef hos DSB har bedt sine ansatte om bare uden videre at betale regninger, der var op til 15 procent dyrere end forventet, som Frihedsbrevet tidligere på ugen kunne afsløre. Danmarksdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti kræver nu svar fra transportministeren, der ikke er vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelse.

Er der ingen ende på Georgiens lidelser? Det er spørgsmålet i denne uges Fri Tænkning, hvor Frihedsbrevet giver en status på balladen i det bjergrige land.

Kri­tik for ude­la­del­se af væsent­li­ge oplys­nin­ger Fri­heds­bre­vet omtal­te i maj måned, at virk­som­he­den Nor­dic Fema­le Foun­ders hav­de givet urig­ti­ge oplys­nin­ger til myn­dig­he­der­ne om del­ta­ge­re på et kur­sus, virk­som­he­den hav­de afholdt og anmo­det om offent­li­ge støt­te­mid­ler til. Fri­heds­bre­vet hen­vi­ste i omta­len til en tid­li­ge­re sag, hvor Erhvervs­sty­rel­sen hav­de vur­de­ret, at virk­som­he­den hav­de givet urig­ti­ge oplys­nin­ger til… Continued

I 2019 gik den nuværende radikale leder, daværende næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard, til kamp mod politisk annoncering.  “Resultatet af den politiske kommercialisering er nemlig, at dem med flest penge får mest eksponering og størst mulighed for at blive valgt,” skrev han dengang i en kommentar i Altinget. Men efterfølgende eksploderede Radikale Venstres egen annoncering på Facebook, noget de ellers ikke havde benyttet sig af overhovedet året forinden, det viser Facebooks annoncebibliotek for Radikales Facebook-side. 

PET er bange for, at følsomme oplysninger og dansk DNA kan være endt i de forkerte hænder i Kina. Bekymringen tager afsæt i danske universiteters samarbejde med den kontroversielle kinesiske virksomhed BGI Group. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Aarhus Universitet og Region Hovedstaden sendte 2.940 danskeres og 404 færingers blodprøver til analyse hos netop BGI Group mellem 2011-2016, og Region Hovedstaden, der havde ansvaret for prøverne, kan ikke fremvise de fornødne aftaler. “Klokkeklar skandale,” lyder det fra en ekspert, og Region Hovedstaden beklager forløbet.

En DSB-chef har instrueret medarbejdere i at acceptere fakturaer fra sin underleverandør på beløb, der er op til 15 procent dyrere, end DSB havde forventet. Og det er “dybt problematisk”, vurderer en ekspert i offentlig forvaltning. Selv mener DSB, at instruksen var “nødvendig”.