Christina Lagoni

Under to hvide kupler på toppen af det færøske fjeld Sornfelli ulmer en betændt politisk konflikt mellem Danmark og Færøerne. Danmark vil nemlig opsætte en militær NATO-radar, som skal overvåge luftrummet, mens den færøske regering selv vil tage kontrollen, betale for radaren og afgøre, hvem der skal have adgang til overvågningen.

Der var for nylig i den hjemlige litterære andedam en debat om, hvilke køn der læser hvilke. En undersøgelse viste (en eller anden undersøgelse ”viser” altid et eller andet), at kvinder overvejende læste både mænd og kvinder, mens mænd stort set kun læste bøger af mænd, typisk faglitteratur, eller for eksempel krimier og historisk lekture. Så var scenen sat for en fuldkommen forudsigelig og kedsommelig pseudo-debat på de sociale medier om, at mænd var fy fy, og kvinder var mægtig gode. Senere viste det sig selvfølgelig, at undersøgelsens resultater var noget mindre forudsigelige og entydige, men da var flokken allerede galoperet videre til næste pseudo-debat. Alt dette blot for at pudse glorien. For i denne uge skal vi forbi tre kvindelige forfattere – og tre meget indbyrdes forskellige kvindelige forfattere.

I sidste uge indkaldte Enhedslisten beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd, efter Frihedsbrevet kunne afdække, hvordan en selvmordstruet og PTSD-ramt kvinde i årevis er blevet afvist retten til førtidspension. Årsagen til afslaget lød, at kvinden var for syg til at blive arbejdsprøvet af sin kommune. På den modsatte fløj af Christiansborg vækker sagen også opsigt. Hos Liberal Alliance vil man nu bringe sagen op i Folketingets beskæftigelsesudvalg for at drøfte, om loven bør laves om.

Ambitionerne var kæmpestore fra min side; dette skulle være min stuegang nummer 29, til hvad der er mit nyhedsbrev nummer 100. Betød det så, at jeg nu ville gå helt over gevind som med den britiske forfatter Wilf Self, der tilbage i 1987 blev fyret fra avisen The Observer for at tage heroin ombord på et indenrigsfly som fragtede Tony Blairs kampagnehold til East Midlands? Will Self havde ellers haft som ambition at lave en rigtigt flot gonzo-reportage fra hjertet af britisk politik, men så var det hele kommet lidt ud af kontrol.

En aften i sommeren 2021 slugte en 39-årig mandlig indsat i Jyderup Fængsel en pose med 2-3 gram hvidt pulver foran en fængselsbetjent. I stedet for at få lægehjælp og komme under særlig observation blev manden ført tilbage til sin celle. 12 timer senere døde han. På baggrund af politiets afhøringer af de ansatte, aktindsigter og interviews kan Frihedsbrevet oprulle sagen, hvor modsatrettede forklaringer og et glas og en pose med hvidt pulver spiller en central rolle i at finde en forklaring på, hvorfor den 39-årige mand skulle dø. En professor i kriminologi er kritisk over fængslets håndtering af sagen, og familiens advokat mistænker myndighederne for urent trav.

Satudarah Tetap, Tetap Satudarah og Angels Forever, Forever Angels. Sådan lyder et par af rockerklubberne Satudarah og Hells Angels’ mest berømte bonmoter. Med miljøets forkærlighed for bogstav- og talkoder ofte forkortet til STTS og AFFA. For er man først sluppet igennem nåleøjet til de ubrydelige broderskaber, som organisationerne bryster sig af at være, ja, så varer fællesskabet og troskaben mod klubbens navn, logo og farver for evigt. Eller… i hvert fald lige indtil klubben skifter navn, eller man selv bliver smidt ud.

Reformkommissionens forslag om at erstatte 10. klasse på landets efterskoler med et såkaldt ungdomsår vil “frarøve tusindvis af unge” muligheden for et efterskoleophold og lukke efterskoler i hele landet. Sådan lød dommen fra Efterskoleforeningen, kun få timer efter at kommissionens omstridte forslag blev præsenteret. Direkte adspurgt, hvad foreningen bygger sin konklusion på, erkender formand Torben Vind Rasmussen, at det er en “bekymring” uden beregninger bag. Samtidig viser foreningens egne tal, at op mod hver anden efterskole allerede i dag udbyder forløb, der til forveksling ligner kommissionens forslag.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Andrey Mir, som forsker og underviser i medier, kommunikation og kultur ved York University i Toronto. Mir, der er født og opvokset i det tidligere Sovjetunionen med en uddannelse i lingvistik og erfaring som erhvervsjournalist og redaktør, er forfatter til to bøger. Human as Media: The Emancipation of Authorship (2014) og Postjournalism (2020). I skrivende stund arbejder Mir på en tredje bog om, hvordan det, han kalder ”digital mundtlighed”, er på vej til at blive den nye hardware for vores samfund og afløse det skriftsprog og den trykpresse, som de seneste 500 år har givet os både kapitalisme, demokrati og en faktabaseret, tilstræbt objektiv journalistik.

Det kom som lidt af et chok for mig, da fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sammen med forsvarschefen Flemming Lentfer i sidste uge trissede ud foran den danske presse og fortalte, at Forsvaret var i så dårlig en stand, at det ville koste 38 milliarder kroner at få genoprettet tingene. Vist har der efterfølgende været bred omtale af miseren, men jeg har ikke kunnet undgå at fornemme den lidt samme ligegyldighed, som dengang vi åbnede sluserne og hældte kæmpe milliardbeløb ud i forbindelse med coronapandemien. 20 milliarder hér, 30 milliarder dér – hvem tæller, for der kommer jo ikke en regning?

En selvmordstruet og PTSD-ramt kvinde, der er for syg til at arbejde, er i årevis blevet afvist retten til førtidspension, da hun ikke har kunnet arbejdsprøves af sin kommune. Det er sket, på trods af at skiftende beskæftigelsesministre har fastslået, at syge borgere ikke skal tvinges i aktivering, hvis det kan forværre deres tilstand. Efter Frihedsbrevets afdækning af sagen bliver beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) nu kaldt i samråd.