Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Alter­na­ti­vets nye kli­ma­ord­fø­rer har flø­jet mere end 24 gan­ge på fem år: “Jeg mener ikke, at jeg skal være fore­gangs­per­son”

Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.

DBU mang­ler at vise hand­ling og mis­se­de oplagt mulig­hed med One Love-arm­bin­det, mener eks­pert: “De brænd­te et straf­fes­park”

Da det danske fodboldlandshold drog mod Qatar, var det med en klar trussel i bagagen. “Vi truer ikke med at blive væk, vi truer med at møde op og fortælle om vores værdier”, skrev DBU på Twitter. Men efter de danske drengens ankomst har der ikke været handling bag ordene, selvom landsholdet og DBU ellers fik en gylden mulighed for at lave et historisk statement med One Love-anførerbindet. Sådan lyder det fra Mads Byder, kommunikationsekspert og ejer af kommunikationsbureauet Help PR og Kommunikation.

“Kryster-agtigt” og “ret usselt”: Poli­ti­ke­re kri­ti­se­rer kul­tur­mi­ni­ste­ren og rege­rin­gen for at gem­me sig i debat­ten om VM i Qatar

Mens sandkornene hvirvler om ørerne på det danske landshold og deres chefer i DBU under VM i Qatar, sidder det officielle Danmark derhjemme. Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan desværre ikke tage af sted, lyder det. Det er ikke, fordi der er tale om en boykot eller en protest eller noget, der klinger derhenad. Det er af praktiske årsager. “Jeg er kun fungerende kulturminister og kan i den egenskab ikke rejse,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Politiken den 9. november. Skal man tage det for pålydende, må det betyde, at hun egentlig gerne ville have været i Qatar, hvis hun altså kunne. Og det er, selvom Dan Jørgensen (S) lige har været i Egypten som fungerende klimaminister til FN’s klimakonference COP27. Halsboes forklaring giver Enhedslistens Søren Søndergaard og Venstres Jan E. Jørgensen ikke meget for. De mener, at regeringen som en anden skildpadde gemmer sig for problemerne.

Tid­li­ge­re Aal­borg-borg­me­ster for­sva­rer druk­tur med event­chef: “Det var meget varmt”

I dag er der ingen, der kan svare på, hvad skatteyderne i Aalborg Kommune fik for pengene, da kommunens eventchef købte 24 fadøl, drinks og vin til et selskab på fire. Ud over eventchef Søren Thorst deltog pensionerede kommunaldirektør Jens Kristian Munk samt kommunens daværende vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen og Aalborgs mangeårige S-borgmester Henning G. Jensen i den våde middag på restaurant Strandpavillonen. Alligevel mener Henning G. Jensen, at det var helt på sin plads, at det tørstige selskab tørrede regningen af på borgerne i Aalborg.

Tobi­as Rahims tis­se­mandstekst og to kvin­ders bio­gra­fi­er

Nu skal det hele ikke gå op i pik og blå briller, så inden vi går videre med Tobias Rahim, skal vi forbi to kvinder: Agnete Braads exofiktion Franciska (Gyldendal) om malerinden Franciska Clausen; ”exofiktion” er navnet på en slags meget litterær biografi, hvor skribenten med fri brug af fantasi og lidt research går ind i sin hovedperson. Og Linn Ullmanns selvbiografiske erindring, om dengang hun i 1983 i Paris som knap sekstenårig blev forført af en 44-årig, amerikansk modefotograf. Den hedder Pige, 1983 (Gyldendal). Efter de to kvinder vender vi tilbage til Rahim og hans tissemand, der i den forgangne uge satte en del anmeldere i forlegenhed.

Dansk isla­mist snød syste­met under sin behand­lings­dom: “De betal­te mig for at radi­ka­li­se­re folk”

Det lykkedes den nu kendte radikalisator Yaqoub Ali at narre flere myndigheder, da han fra 2010 til 2019 spillede en nøglerolle i det militante islamistiske miljø i Danmark. I samme periode afsonede han nemlig en femårig behandlingsdom for grov vold og var i hyppig kontakt med læger, psykologer og adskillige socialrådgivere. Alligevel opdagede tilsyneladende hverken Kriminalforsorgen eller det psykiatriske system, at Yaqoub Ali arbejdede som en ledende figur i Kaldet til Islam, som dengang var den mest markante islamistiske gruppering i Danmark. Gruppen kan ifølge Frihedsbrevets oplysninger kobles til et større antal hellige krigere herhjemme. Altså danskere, der er draget i krig for at etablere et islamistisk kalifat. Mindst en af dem har Yaqoub Ali med egne ord rekrutteret og radikaliseret.

Rock­wools ven på sky­deø­vel­se: Står i spid­sen for mobi­li­se­ring af rus­si­ske sol­da­ter

Hvert eneste år mødes den danske virksomhed Rockwool med præsidenten for den russiske republik Tatarstan. Så sent som i sommer mødtes Rockwools øverste direktør i Rusland med Tatarstans præsident for at lave aftaler. Mens Rockwool har kaldt det for både “forståeligt” og “normal praksis”, så viser nye videoer, billeder og artikler, hvordan Rockwools forretningspartner har involveret sig i stor grad i mobiliseringen af russiske tropper, der skal til Ukraine og kæmpe. I en video, optaget på Kazan Higher Tank Command School, er en gruppe mobiliserede soldater samlet om træning, inden de skal udsendes til slagmarkerne i Ukraine. Ind træder Rustam Minnikhanov – præsidenten for den russiske republik Tatarstan. Han ser på skydeøvelser og tjekker boforholdene for de mobiliserede. Og så observerer han de igangværende skydeøvelser.

Fri Mads #78: Det nye fol­ke­ting er en Newtons vug­ge med hånd­gra­na­ter hængt op som pen­du­ler ved siden af hin­an­den

Denne gang er min stuegang foregået i tre tempi. Først havde jeg en aftale med Jan E. Jørgensen fra Venstre, der skulle ned i tingets kunstdepot for at se, om der var nogle gode værker, der var kommet retur, efter at mange af de gamle MF’ere er røget ud. Det var om tirsdagen, den 15/11. Om onsdagen var jeg med til ceremonien i Fællessalen, hvor de 52 nye medlemmer af Folketinget skulle skrive under på, at de vil overholde grundloven. Og så, vanen tro, var jeg Folketinget rundt om fredagen for at gå min sædvanlige stuegang. Som altid har jeg kun været observerende og har ikke grebet ind. Jeg kigger bare.

Kom­mu­nal chef afslø­ret i omfat­ten­de bilags­rod: 133.000 kro­ner brugt i blin­de på pubcrawl, luksus­mid­da­ge og hotel­ler

I flere år har skatteborgerne i Aalborg – uden at vide det – været de glade givere, når kommunens eventchef, Søren Thorst, er draget på den ene pubcrawl efter den anden i ind- og udland og har indtaget eksklusive middage, hvor formålet og gæstelisten fortoner sig i uvisheden, mens alkoholindtaget derimod har været anderledes konkret og massivt. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre på baggrund af aktindsigter i de udgifter, som Søren Thorst har afholdt på det kommunale mastercard, Aalborg Kommune har udstyret ham med. I alt har Søren Thorst brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Med andre ord er det uklart, hvad pengene præcist er brugt på.

Tiden rin­der ud for en af FIFA’s aller­mest kor­rup­te gam­le mænd

Jack Warner fra Trinidad og Tobago er et af de mest gennemkorrupte medlemmer, FIFA’s eksekutivkomité nogensinde har kunnet mønstre, og det siger som bekendt ikke så lidt. I 2015 præsenterede FBI et anklageskrift på 29 forhold, herunder pengeafpresning, ulovlige transaktioner, hvidvaskning af penge og bestikkelse, for den pensionerede historielærer, men han har lige siden formået at appellere sig fra en udlevering til retsforfølgelse i USA. Lige indtil i torsdags, da The Judicial Committee of the Privy Council (JCPC) i London afviste den i dag 79-årige Warners sidste appelmulighed. VM i Qatar kunne vel dårlig få en mere symbolsk åbning, selv om vores helt egen Rasmus Tantholdt og engelske fans fra Kerala også byder kvalificeret ind i kategorien.