Christina Lagoni

Som med resten af Folketinget denne første fredag i november måned forekommer også tredje sal til højre, gul gang midt for, renset for al menneskelig aktivitet. Bortset fra nogle enkelte folketingsbetjente, der vandrer hvileløst rundt, som var de Non Playable Characters i et meningsløst computerspil, sker der slet ingenting. Men scenografien og rekvisitterne taler dog sit eget sprog om, hvor grusomt et folketingsvalg kan være for taberne. Hårdest gik det ud over den blå blok, og især partiet Venstre, der næsten blev halveret af vælgerne. Som resultat heraf er der allerede nu – blot to dage efter valget – blevet stillet flyttekasser og ruller med hvide plasticposer op foran dørene til velkendte Venstre-profiler. Som for eksempel Eva Kjer Hansen. En meget underspillet måde at sige “god tur hjem” på. Det eneste, de bortviste kan glæde sig over, er, at de nu kan blive medlem af den sagnomspundne loge F.F.F., kort for Foreningen af Forhenværende Folketingsmedlemmer, der faktisk holder til oppe på tredje sal, gul gang.

Da topadvokaten Johan Schlüter i 2018 blev dømt for omfattende svindel, blev han sat i skammekrogen. Selvom advokaten slap med en betinget fængselsdom på fire år, kom han uden for det gode selskab. Men han fortsatte med at være involveret omkring nikotinvirksomheden Considaret, der blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule. Her har han fortsat spillet en rolle som en form for rådgiver for virksomheden, hvor han indtil 2017 var bestyrelsesformand.

I denne uges udgave af Friis’ diplomatpost skal vi en tur over Atlanten til weekendens valg i Brasilien, hvor den siddende præsident tabte marginalt til en kandidat, der står i skarp modsætning til ham selv. Dernæst vender vi blikket mod Tyrkiet, landets vigtige position i verdens udenrigspolitik og dets måde at føre diplomati på, før vi til sidst forsøger at skimte konturerne af et diplomatisk spor i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Voldtægter, forsøg på voldtægter, fysisk og psykisk vold… Engelsk fodbold er præget af den ene horrible overgrebssag efter den anden, og nu vil en række organisationer have toppen af systemet til at tage affære. Til slut runder vi (igen) fodboldspiller-bogklubben i SønderjyskE for at få svar på det spørgsmål, ingen sportsjournalist formentlig har stillet før: Er der ligheder mellem Fjodor Dostojevskij og Ryan Giggs’ forfatterskaber?

På tirsdag er der kongresvalg i USA. Lige nu ser det ud, som om Republikanerne får flertal i Repræsentanternes Hus, mens resultatet er på vippen, når det gælder Senatet. Bag den politiske kamp, som karakteriserer et valg, findes der vigtige strømninger og tendenser, som ofte er mere afgørende end udfaldet af det ene eller andet valg. I et forsøg på at komme et spadestik dybere har jeg til denne uges Fri Tænkning talt med Christopher DeMuth, en af de vigtigste intellektuelle i USA's konservative bevægelse gennem de seneste årtier.

Når man har fulgt flittigt med i valgkampen, som jeg har, så er tilstanden i dansk politik lige nu mildt sagt et paradoks. Mette Frederiksen har ikke misset en chance for at betone, hvor alvorlig en situation landet står i med krig i Ukraine, energikrise og inflationen. Det samme er i varierende styrke gjaldet fra de andre partiledere. Og hele Socialdemokratiets effektive valgkampagne har været bygget op om at indgyde frygt hos danskerne. Usikkerhed og frygt. Derfor skulle vi stemme på Mette, for hende kender vi jo, og hende ved vi, hvor vi har. Hun er nemlig god til at samarbejde og klippefast, når det blæser, er vi blevet fortalt igen igen.

I månederne op til Folketingsvalget har partierne og deres ungdomspartier haft travlt med at føre valgkamp på videomediet TikTok. Men nu viser det sig, at Alternativets Unge, Dansk Folkepartis Ungdom, Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom alle har brudt ophavsretsloven ved at bruge musik fra kunstnerne Blæst, Drengene fra Angora, Birthe Kjær og Nik & Jay uden tilladelse. Ifølge advokater er der tale om klare brud på ophavsretsloven, men oven i hatten kan det krænke kunstnernes brand, når det drejer sig om politiske sammenhænge.

Mange af landets biografer, der blev tildelt støtte under corona-nedlukningerne, skal nu betale støtten tilbage. Selvom de blev opfordret til at søge pengene, og selvom de brugte penge på at få revisorer til at udarbejde støtteansøgningerne, så var hjælpepakkerne bare aldrig designet til biografer, og det mener biograferne, at de godt kunne have fået at vide. Nu er flere biografer sandsynligvis i fare for at lukke, fordi de har brugt nogle penge, som de aldrig skulle have haft.

I går var det valgdag, og i dag skal vi høre om nogle heroiske og uheroiske mænd. Men ikke før et udflippet forslag om, at vi egentlig burde have et “Litteraturparti”, forstået som et parti, der systematisk kæmper for litteraturen og forfatterne. Vi lever nemlig vores liv gennem fortællinger. Det er trivielt sandt, men det har store konsekvenser. For stjernekokken Anthony Bourdain blev visse fortællinger fatale. For den danske filosof og virksomhedsleder Morten Albæk lykkedes det tværtimod at finde frem til nogle sunde og livgivende beretninger. Vi skal stifte bekendtskab med Albæks nye bog, Falske sandheder i livet (Gyldendal), og samtidig forbi Bourdains vilde liv via Charles Leerhsens biografi Down and Out in Paradise. The Life of Anthony Bourdain (Simon & Schuster). Ude på sidefløjene har vi den gamle romerske senator og retoriker Cicero (106-43 f.Kr.), der i sit værk Forpligtelser (Gyldendal) kan siges at være ret enig med Albæk; og vi har polarforskeren og eventyreren Knud Rasmussen med Den store slæderejse. Den fantastiske polarekspedition nord om Amerika (Gyldendal). Kom det til et rent litteraturvalg, kunne vi uforbeholdent stemme på dem alle fire; men i forhold til at leve sit liv godt er det nok klogt at vælge et par af dem fra.

I flere både offentlige og hemmelige grupper på sociale medier bliver der lånt penge ud mellem private. Ofte er lånene så dyre, at de er direkte ulovlige. Men når de private udlånere skal låne penge ud eller tjekke op på dårlige betalere, bliver der taget vilde metoder i brug. Siden kviklånsloven blev vedtaget i juli 2020, er de private lån, som også går under navnet p2p-lån, blomstret gevaldigt frem. Det på trods af at de i mange tilfælde er ulovlige. I flere opslag og private beskeder fra flere af grupperne på sociale medier, som Frihedsbrevet har fået tilsendt, tilbyder udlånere at tjekke op på nye kunder og dårlige betalere i både CPR-registret og i Forsvarets medarbejdersystem.