Christina Lagoni

Jo, Manchester United ligger sidst i Premier League, men da Fri Spark ikke er den type, der konkluderer i blokbogstaver efter to spillerunder, har vi i stedet ladet os inspirere af det tidligere engelske storholds forfærdelige sæsonstart for at undersøge, hvordan fodboldtrænere straffer uduelige, uengagerede spillere. Erik ten Hag, Uniteds nytiltrådte manager, nyfortolkede en gammel kending i genren, nemlig løbetur på en fridag, i søndags, men hvad er kulturen i andre klubber? Og hvordan har den udviklet sig? Vi slutter i retten.

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om, hvordan et af Salman Rushdies mest effektfulde argumenter for ytringsfrihed tog form. Det skete i forlængelse af hans forsøg på at gyde olie på vandene, efter at han blev truet, kritiseret og klandret for alverdens ulykker.

I denne uge skal I med til Amager, hvor vi har besøgt en lille hyggelig sommerrestaurant, der serverer italiensk og spansk hverdagsmad. Selvom sommerferien i Danmark har været (helt vildt) solrig, havde vi brug for en lille mental rejse til sydligere himmelstrøg, og på flere punkter levede Restaurant Pulpo op til vores forventninger om netop dette. Og så kiggede vi på mænd i bar kasse og konspirerede lidt om noget mafia.

Skulle det ske, at Søren Pape Poulsen (K) i en ikke så fjern fremtid bliver statsminister, sådan som han selv ønsker det, kan det meget vel blive et gensyn med hans gamle makker; Barbara Bertelsen, den allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet. Den konservative formand og nyslåede statsministerkandidat har tidligere udtrykt sin udelte begejstring for Barbara Bertelsens fornemmelser for embedsmandshåndværket. Hun er “en kapacitet”, en “arbejdshest”, som i “stedet for at sige, at det ikke kan lade sig gøre, prøver at se på, hvordan det kan lade sig gøre”, har Pape Poulsen udtalt til Berlingske. Det var inden Minkkommissionens beretning, hvor topjuristerne pillede glansen af fænomenet Barbara Bertelsen. Hun har “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar”, lød det. Men hvad så nu? Har den måske kommende regeringschef Pape Poulsen stadig tillid til sin gamle højre hånd, eller har den historisk hårde kritik af den højt besungne embedsmand slået skår i tilliden? Det forsøgte Frihedsbrevet at få svar på hele to gange i denne uge, men Pape Poulsen gled af.

I 2007 meddelte Kriminalforsorgen efter en henstilling fra ombudsmanden, at deres 50 dobbeltceller rundt om i de danske fængsler ville blive afviklet “indenfor en overskuelig årrække”. Men i stedet er antallet næsten tredoblet i dag. Adskillige danske fængsler har flere indsatte, end de har pladser, og derfor må både varetægtsfængslede og dømte i stigende grad afsone to og to. Selv i det helt nyoprettede kvindefængsel er pladsen for trang, og siden februar har Kriminalforsorgen hver eneste måned fremrykket løsladelser på grund af “akut pladsmangel”. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har søgt. Kriminalforsorgen vil ikke svare på, hvor lang tid pladsmangel kan siges at være “akut”. De forklarer dog, at de har forsøgt at lave prognoser på antallet af afsonere, men at dette “kan være svært”.

Den højreorienterede og kontroversielle blog Uriasposten lukker efter 19 år. Debattøren Kim Møller, der alle år har siddet bag tasterne, siger i flere medier, at han opgiver skriverierne efter trusler om retssager og økonomiske erstatningskrav fra blandt andre Danmarks Radio. Årsagen til det er, at Uriasposten igen og igen har brudt ophavsretten og bragt billeder og screendumps fra blandt andet DR. Og Kim Møller mener altså ikke, at han kan drive bloggen videre, såfremt han ikke kan blive ved med at bruge disse billeder. Kim Møller har i flere medier kørt sig i stilling som et offer for politisk forfølgelse på grund af denne sag. Frihedsbrevet har talt med ham om, hvorfor han med åbne øjne har brudt ophavsretsloven, og om han egentlig ikke selv har stået for netop politisk forfølgelse af sine modstandere.

Efter forfatter Salman Rushdie, der siden 1989 har levet med en fatwa hængende over hovedet fra det iranske præstestyre, blev forsøgt dræbt til et litteraturarrangement i staten New York fredag den 12. august, strømmede det med det samme ind med sympatierklæringer fra statsledere i hele verden. Til gengæld var der larmende tavst fra den hæderkronede menneskerettighedsorganisation Amnesty, der ellers slår sig op på at kæmpe for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm er folketingskandidat for Lars Løkke Rasmussens politiske parti Moderaterne, hvor han slår på tromme for at “genindføre fornuften” på asylområdet. For nylig skrev han sammen med netop Lars Løkke Rasmussen et indlæg i Berlingske, hvor budskabet var, at man skal fokusere på menneskerne i asylsystemet. En række hidtil ikke omtalte afgørelser fra Advokatnævnet viser nu, at samme Tobias Grotkjær Elmstrøm selv har haft en kritisabel omgang med sårbare asylansøgere. I alt fik han i 2018 tre bøder af Advokatnævnet på samlet set 80.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik i asylsager. Det fremgår af en række dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Advokatnævnet.

I denne uges Fri Kritik kører jeg karrusel i multiverset via indie-succesen Everything Everywhere All at Once, der efter et langt og indbringende biografliv nu sætter strøm til streamingtjenesterne. Og så ser jeg, hvad den canadiske komiker Nathan Fielder har fundet på i sit nye, bindegale tv-show The Rehearsal. Det er ikke småting, skulle jeg hilse og sige.

Sene natte-beskeder, sjofle druklege, forespørgsler om seksuelle emner samt massage op ad benet. Det er adfærd som denne, som flere kvindelige medarbejdere i milliardvirksomheden Copenhagen Medical har måttet stå model til fra virksomhedens HR-direktør Ronnie Andersen. Ifølge en tidligere projektleder kan kritikken ikke være kommet bag på Copenhagen Medicals ledelse. I juli sidste år gik hun til Copenhagen Medicals driftsdirektør Carsten Balleby med dokumentation for flere af de hændelser, som Frihedsbrevet nu har beskrevet. Hun hjalp også en kollega, der på en arbejdstur havde oplevet, at HR-direktøren blev fysisk overfor hende, med at arrangere et møde med driftsdirektøren. Få uger efter projektlederen gik til ledelsen med sin viden om HR-direktørens adfærd, måtte hun se sig om efter et nyt job. Her udløb hende ansættelseskontrakt uden mulighed for forlængelse.