Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Rege­rin­gens nye ban­de­pak­ke risi­ke­rer at for­stær­ke de pro­ble­mer, den ønsker at løse

I den nye bandepakke nævnes hverken ekstremisme eller terrorisme. I regeringens ”Fremmedkrigerpakke” fra 2020 fremgår det til gengæld, at forslaget om at idømme dømte fremmedkrigere et opholds- og kontaktforbud er inspireret af ”den eksisterende mulighed for at give personer, der dømmes for rocker- eller banderelateret kriminalitet, et lignende opholdsforbud”. Men hvad er egentlig forbindelsen mellem militant islamisme og banderelateret kriminalitet? Og bør vi tænke mere på den forbindelse i forhold til, hvordan man sætter ind? Det handler denne uges Fri Jihad om.

“Kvik­test-kon­gen” sat­se­de stort på kla­my­dia-even­tyr – nu vars­ler han plud­se­lig mas­se­fy­ring

Det er under et år siden, at rigmand og direktør i Copenhagen Medical, Jeppe Handwerk, kunne annoncere at kviktest-firmaet, der har tjent svimlende summer på at coronateste danskerne, havde store planer om at føre successen videre. Med åbningen af en række private sundhedscentre ville Copenhagen Medical udvide forretningen ved at tilbyde betalingsvillige danskere en række forebyggende sundhedsydelser som for eksempel blodprøver, helbredstjek og klamydiatest. Drømmen var ifølge Jeppe Handwerk at skabe et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Men den drøm ser nu ud til at lide et knæk. Ifølge et internt brev, der er sendt til Copenhagen Medicals medarbejdere den 26. august, står virksomheden nemlig over for nedlukning af centre, interne omstruktureringer og omfattende afskedigelser.

For 601 dage siden blev fal­le­re­de mæg­ler­kon­ger anholdt for cor­o­na-svin­del, men de har end­nu ikke været for ret­ten

I dag er det 601 dage siden, at det engang så celebre ejendomsmæglerpar Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard den 6. januar 2021 blev anholdt og sigtet for at have forsøgt af få fingrene i millioner af kroner fra corona-hjælpepakker ulovligt. Sidste efterår færdiggjorde Københavns Politi efterforskningen af ægteparret med en klar konklusion: Parret skulle i fængsel, fremgik det af anklageskriftet. Og straffen skulle følge den mulighed, der var, for at straffe svindel med hjælpepakker fire gange hårdere end tilsvarende forbrydelser. Desuden skulle Peter Norvig have en tillægsbøde på fem millioner kroner. Men der er endnu ikke faldet dom i sagen, der slet ikke har været ført for retten. Og det er uvist, hvornår det sker, oplyser Københavns Politi. Forklaringen skal findes i, at de danske fængsler er fyldt til bristepunktet. Derfor er loven nu blevet lempet, så coronasvindel ikke længere kan straffes fire gange så hårdt, men dobbelt så hårdt.

Fri Mads #66: J.K. Rowling er min tan­te 🧙‍♀️

I mit nyhedsbrev nummer 66 vil jeg både skrive om de konservatives partiformand Søren Pape Poulsen og fødevareminister Rasmus Prehn (S), og så skal vi også lige runde den seneste udvikling i Minksagen. Og hvis det ikke bliver for langt, vil jeg riste en rune til Søren Pind, der jo efterhånden opfører sig som en skuespiller, der er blevet bestilt til at lave en satire på Søren Pind.

Vel­færds­di­rek­tør kri­ti­se­res for sin omgang med offent­li­ge mid­ler: Løn­ne­de sine børn og sat­te dem i besty­rel­sen

Eksperter kalder det dybt mistænkeligt og muligvis ulovligt, at Mette Gadegaard har købt rejser, skønhedsbehandlinger, finansieret heste og betalt et hav af bøder på sine sociale tilbud. Nu er hele koncernen gået konkurs, og tilbage står offentlige myndigheder med en lang næse og et millionbeløb til gode i selskaberne. Afsløringerne har set dagens lys, efter Frihedsbrevet har fået adgang til materiale fra de konkursramte Gadegaard-virksomheder. Og nu afslører de lækkede, interne dokumenter yderligere, hvordan direktøren sørgede for, at hendes børn tilsyneladende nød godt af de mange millioner, staten har betalt for at sende syge, voldsramte og misbrugende borgere i armene på Mette Gadegaard. Kontoudtog og en medarbejderliste tyder nemlig på, at to af hendes børn modtog løn og pengeoverførsler i perioden 2016 til og med 2020. Ansættelsen samt beløbene får kritik fra både tidligere medarbejdere og eksperter.

Vin­du­es­pud­se­ren fra Ves­teg­nen

Ivan Nielsen var VVS’er, både før og efter han toppede som fodboldspiller. Men det var i som bekendt i 1980’erne, hvor pengene i professionel fodbold var knapt så store. På samme tid huserede en vis Friedl Ovesen i den danske 1. division, blandt andet i Kastrup Boldklub, og da han var både lynende hurtig og brandmand, rakte formiddagsbladenes fantasi ofte blot til at kalde ham ”Danmarks hurtigste brandmand”. I 1990’erne dukkede Henrik “Tømrer” Pedersen så op, selvom han vist nok kun var fejedreng og ikke tømrer, men siden har man skullet kigge langt efter danske fodboldspillere, der er blev forbundet med deres civile erhverv. Lige indtil nu, hvor Fri Spark kan præsentere Vinduespudseren fra Vestegnen. Men overskriften siger kun noget om den ene side af historien om Superligaens nye stjerneskud: At Silkeborg IF’s Tonni Adamsen ikke har taget den lige vej til fodbold på højeste plan. Den anden side tager udgangspunkt i et af dansk fodbolds mest løfterige kuld.

Bor­ger­krig i Vesten

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske kommentator og forfatter Douglas Murray om hans nye bog The War on the West. De fleste vil i den forbindelse sikkert tænke på Kina, Rusland eller andre autoritære regimer, der ses som Vestens fjender. Men ifølge Murray er den indre trussel langt større end den, der kommer udefra. Jeg har spurgt ham, hvad han mener med det og meget andet.

Sel­vud­nævnt ildsjæl skyl­der sta­ten et stort mil­li­onbe­løb: Køb­te rej­ser, skøn­heds­be­hand­lin­ger og finan­si­e­re­de heste med offent­li­ge mid­ler

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

Instruk­tør bag Kan­dis-doku­men­tar kri­ti­se­rer Met­tes nyfund­ne dansk­top-feber

Forsangeren i Kandis, Johnny Hansen, fortæller til Ekstra Bladet, at deres fælles performance af Kim Larsens “Tarzan Mama Mia” opstod på hans opfordring, og at statsministeren tilfældigvis “var i nærheden” af festivalen. Men ifølge festivalarrangøren blev der ringet på vegne af statsministeren flere dage før koncerten specifikt for at sikre Mette Frederiksen adgang til Kandis. Instruktøren bag dokumentarfilmen Kandis for Livet, Jesper Dalgaard, siger, at Kandis selvfølgelig må gøre, hvad de vil, men han forholder sig dog kritisk til Mette Frederiksens nyfundne Kandis-feber, der startede, da hun delte et billede fra filmen på sine sociale medier, da den udkom. “Jeg bryder mig ikke om at blive kontekstualiseret i hendes ønske om at skabe et eller andet folkeligt image. Det har jeg ikke givet samtykke til.”