Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Mens Qatar mas­se­an­hol­der migran­t­ar­bej­de­re, der strej­ker, fast­slår DBU’s direk­tør, at for­hol­de­ne i Qatar er gode nok til at sen­de lands­hol­det afsted til VM

DBU har det som en mærkesag at forbedre vilkårene for migrantarbejderne – både før, under og efter VM i Qatar. Derfor har Frihedsbrevet spurgt DBU, hvad de synes om, at migrantarbejdere bliver anholdt i massevis, når de strejker, fordi de ikke får løn. Når du så læser, at 60 migrantarbejdere bliver anholdt, fordi de strejker, kan man så ikke se det som et tilbageslag for udviklingen? “Det kunne man godt, men hverken du eller jeg ved, hvad der er gået forud for de anholdelser, og derfor synes jeg, at det er meget, meget svært at udtale sig om den konkrete sag,” siger DBU’s direktør Jakob Jensen til Frihedsbrevet.

Histo­risk pres­se­mø­de om embeds­mænds vide­re skæb­ne blev ind­kaldt med kort var­sel – og det blev en usæd­van­lig sean­ce

Direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) Signe Friberg Nielsen samt skatteminister Jeppe Bruus (S) i forbindelse med pressebriefing om den rådgivning, styrelsen har givet til statsministeren, justitsministeren og miljøministeren som opfølgning på Minkkommissionens beretning, i København onsdag den 24. august 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

En lille time. Så kort tid fik pressen til at forberede sig til et længe ventet og historisk pressemøde onsdag eftermiddag med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som vært. På mødet løftede styrelsens direktør sløret for, hvad der skulle ske med nogle af de mest omtalte skikkelser i dansk politik de seneste måneder, nemlig de ti embedsmænd, som har fået opsigtsvækkende hård kritik i minksagen. Hovedoverskriften var, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen slap med en advarsel, mens der indledes forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard – begge sendes hjem øjeblikkeligt. Forud for det hastigt indkaldte pressemøde havde ingen journalister haft mulighed for at læse styrelsens juridiske vurderinger i den komplekse sag og får det måske aldrig. Alt synes mørklagt i det prekære forløb. Trods adskillige forsøg står flere centrale spørgsmål om forløbet også ubesvarede hen efter pressemødet, som udviklede sig til en bizar forestilling.

Det dan­ske mode­hus Gan­ni træk­ker kopi-ankla­get top til­ba­ge, men næg­ter at kal­de det en kopi

Den danske designer Elaine Hersby anklagede for en uge siden modegiganten Ganni for at have kopieret hendes design. “Det er virkelig nedslående at se mit design blive kopieret i et så dårligt forsøg på en efterligning. Og med tanke på den store forskel i størrelsen på vores virksomheder, føler jeg mig ret flov på jeres vegne over, at I ikke har designet noget selv,” skrev hun på sin Instagram-profil i et opslag, hvor hun vedhæftede et billede af en top fra Elaine Hersby og en top fra Ganni, der ifølge Elaine Hersby ligner til forveksling. Det danske modehus ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Ganni har trukket deres top ud af deres kollektion, på trods af at de ikke mener, at der er tale om en kopi.

Nye sager om seksu­el­le kræn­kel­ser i Bered­skabs­sty­rel­sen: Chef spurg­te om vær­neplig­tig var jom­fru og tog fle­re på låret

"Er du jomfru?" Sådan lød en henvendelse fra en knap 60-årig værkstedschef til en værnepligtig på et af Beredskabsstyrelsens seks centre, hvor der samlet er cirka 500 værnepligtige. Værkstedschefen kunne ofte finde på at skrive seksuelle beskeder og tilnærmelser til de unge værnepligtige kvinder, fortæller flere af dem til Frihedsbrevet. For tre kvindelige værnepligtige blev det i 2018 for meget, og de skrev derfor en klage til chefen på beredskabscentret. Det kom der ikke meget ud af, fortæller kvinderne i dag. Frihedsbrevet har talt med to af de tre kvinder bag brevet til ledelsen om værkstedschefen.

Dan­mark Rundt set fra sport­s­di­rek­tø­rens bil

Magnus Cort Nielsen (EF Education - EasyPost) PostNord Danmark Rundt. 2. etape, Enkeltstart ved Assens, onsdag den 17. august 2022. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Årets Danmark Rundt kørtes over fem etaper fra Sjælland over Fyn til Jylland, hvor løbet sluttede i Vejle. På første etape fra Allerød til Køge var jeg med Brian Holm i Quick Steps bil. Arbejdet som sportsdirektør er intenst. Det kræver overblik og ro, for rollen er vigtigst, når løbet er mest turbulent, uforudsigeligt og farligt. Jeg sagde intet i bilen, men fulgte med blikket landskabet og rejsen fra by til by, hvor rytterne badede sig i glade tilråb og klapsalver fra publikum langs vejkanten. Magnus Cort, der kørte i bjergtrøjen i Tour de France og vandt en etape, var sammen med OL-guldvinderen Michael Mørkøv de ryttere, der blev hyldet mest konsekvent, og hyppigt så jeg bannere og skilte, hvorpå deres navne stod skrevet med store bogstaver. Fra bilruden så jeg tusindvis af smilende ansigter, som mødte rytterne, der ufortrødent gik i gang med endnu en dags arbejde, en ny dag med slid, bevægelse og jagten på sejr.

Klok­ken fem om mor­ge­nen våg­ne­de jeg ved, at F. P. Jac lå i foden­den af min seng: ”Skal vi spil­le Mata­dor?” spurg­te han

I dag skal vi endnu engang bese litteraturens mægtige sociale og politiske kraft – det skal vi gøre ved at høre om Salman Rushdie; ved at flimre forbi nogle af de største begivenheder og navne på årets Louisiana Literature; og endelig ved at dykke ned i et par af sæsonens vigtigste tidlige udgivelser; den unge journalist Johan Varning Bendtsens fremragende reportagebog om Sverige, Det svenske eksperiment (Gads Forlag); George Orwells desværre udødelige klassiker Animal Farm (Lindhardt & Ringhof) og endelig Nobelpris-modtageren Peter Handke, der skildrer litteraturen som ”det andet sværd”.

Omfan­get af ulov­lig aflyt­ning i fængs­ler­ne er reelt ukendt: Kri­mi­nal­forsor­gen ved slet ikke, hvad de har under­søgt

Sagen om de ulovligt optagede og aflyttede telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i landets fængsler kan potentielt vokse betydeligt i omfang. For selvom den opsigtsvækkende praksis kan have stået på så langt tilbage som til 2016, så ved Kriminalforsorgen reelt ikke, om der er blevet optaget og aflyttet telefonsamtaler før september 2021. Det viser en gennemgang af myndighedernes egen redegørelse om sagen, som Frihedsbrevet har lavet, og Kriminalforsorgen bekræfter selv, at det er tilfældet

Omstridt iværk­sæt­ter fik offent­li­ge mid­ler ved at inklu­de­re inte­ta­nen­de eks­pert i ansøg­nin­gen: Brug­te pen­ge­ne på at hyre stu­den­ter­med­hjæl­per i ste­det

Ove Christensen er en anerkendt ekspert inden for e-læring, og normalt arbejder han på professionshøjskolen Absalon, men i 2017 var han, uden at han vidste det, også tilknyttet et projekt i det stærkt omstridte selskab CanopyLAB med iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth i spidsen. I en ansøgning til knap en halv million kroner sendt til Innovationsfonden fra CanopyLAB bliver Ove Christensen nemlig fremhævet af selskabet som en person, der er “essentiel” for, at projektet kan lykkes. Problemet er bare, at Ove Christensen ikke var klar over, at hans navn stod på ansøgningen, før Frihedsbrevet gjorde ham opmærksom på det i sidste uge.

Fri Mads #65: Ope­ra­tion Mor­gen­luft 🌻

Som sådan minder Mette Frederiksens figur i disse dage lidt om den administrerende overlæge Einar Moesgaard – suverænt spillet af Holger Juul Hansen – i Lars von Triers Riget (der nu kan streames hos Viaplay, mens vi venter på Riget Exodus). Tidligt i tv-serien ser vi, hvordan Moesgaard forsøger at booste nedtursstemningen hos personalet på Rigshospitalet med en dybt kikset HR-kampagne, han kalder for “Operation Morgenluft”. En fast bestanddel af “Operation Morgenluft” er afsyngningen af den klassiske børnesang, hvor man synger “vi er her alle sammen, jeg synes, der mangler nogen”. Pointen med sangen er, at alle skal føle sig set. Og hørt. Og velkomne. Pointen med scenen i Riget er at vise, at Moesgaard har spillet fallit som leder, for stemningen på hospitalet står ikke længere til at redde. Det hele er på vej til Helvede i en håndtaske.

HR-direk­tør i Copen­ha­gen Medi­cal stop­per efter tid­li­ge­re ansat­tes beskyld­nin­ger om græn­se­over­skri­den­de og seksu­a­li­se­ret adfærd

Indtil for nyligt var HR-direktør Ronnie Andersens navn stadig at finde på milliardvirksomheden Copenhagen Medicals hjemmeside. Det er det ikke længere. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes det, at HR-direktøren ikke længere er ansat i virksomheden. Det sker, efter Frihedsbrevet i sidste uge kunne afdække, at Ronnie Andersen ifølge flere tidligere medarbejdere har opført sig “grænseoverskridende”, “upassende” og “ubehageligt” over for dem.