Christina Lagoni

Litteraturens rige er bogstavelig talt uendeligt – der er altid nye opdagelser at gøre, hjørner, der kan drejes omkring, mørke kontinenter, der skal udforskes, vilde urskove, der skal trænges ind i. Det gælder også i denne uge, hvor vi sammen med to yngre mænd skal på en både virkelig og svimlende opdagelsesrejse i den 12.000 år gamle Hambach-skov nede i det sydlige Tysklands Nordrhein-Westfalen. Vi skal runde den schweiziske forfatter Christian Krachts fænomenale roadtrip med sin oldgamle mor i romanen Eurotrash; vi skal forbi et par vigtige litterære nyheder og til slut lægge op til næste uges uhørte sensationer.

Man­ge par­ti­er er fal­det i, og Libe­ral Alli­an­ce er alt­så ingen und­ta­gel­se. I den skjul­te opta­gel­se med Mads Grøn­lund Dine­sen kom­mer Carl Ander­sen, der også selv er fol­ke­tings­kan­di­dat for par­ti­et, med fle­re for­slag til, hvor­dan man kan split­te dona­tio­nen op, så give­ren hol­der sig under beløbs­græn­sen på 22.200 kro­ner og der­med er ano­nym. Sam­ta­len er en klok­ke­klar instruk­tion i at omgå reg­ler­ne for par­ti­støt­te, lyder det fra en ræk­ke eks­per­ter, som Fri­heds­bre­vet har vist opta­gel­ser­ne til. Da Fri­heds­bre­vet kon­fron­te­rer Carl Ander­sen med de skjul­te opta­gel­ser, siger han, at han skal være den før­ste til at bekla­ge, hvis det lig­ner, at han hjæl­per med at omgå reg­ler­ne.

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

På forsiden af Ekstra Bladet kunne man mandag læse historien om, at Søren Pape Poulsen (K) gik stik imod Udenrigsministeriets rejsevejledninger, da han tog til Den Dominikanske Republik sidste sommer. “Ny ferieafsløring: Pape i coronabrøler,” lød det. I dag kom det så frem, at artiklen var forkert. Pape brød ingen rejsevejledninger, fordi han var færdigvaccineret og derfor godt måtte rejse. De fleste medier skrev historien om, at Ekstra Bladets forsidehistorie om Papes påståede coronabrøler var en fejl, og Berlingske skrev for eksempel “Ekstra Bladet i Pape-brøler: Chefredaktør lægger sig fladt ned”. Men sådan hed det altså ikke hos Ekstra Bladet selv, der ellers har en sød tand for ordet “brøler”, når andre medier laver fejl. Frihedsbrevet har spurgt chefredaktør Knud Brix, hvorfor det endte, som det gjorde.

Det var en tyde­ligt begej­stret Alex Ahrendt­sen fra Dansk Fol­ke­par­ti, der tog imod den tid­li­ge­re bed­ra­gri­døm­te Mads Grøn­lund Dine­sens til­bud om en ano­nym dona­tion på 50.000 kro­ner. Men hvis man skal tro Ahrendt­sens egen udlæg­ning af situ­a­tio­nen, er opta­gel­ser­ne bare et udtryk for godt sku­e­spil. Alex Ahrendt­sens mis­sion var nem­lig at “lok­ke svind­le­ren ud af busken”, da han over to sam­ta­ler vej­led­te Mads Grøn­lund Dine­sen i, hvor­dan han kun­ne omgå par­ti­støt­te­reg­ler­ne. En slags selv­tægt, som hav­de til for­mål at udstil­le, hvor langt den “svin­del­døm­te fyr” vil­le gå for at for­bli­ve ano­nym, selv­om græn­sen for ano­ny­me dona­tio­ner er 22.200 kro­ner.

Det var fis og ballade, da spidskandidat for Moderaterne i København, Jon Stephensen, takkede ja til at modtage en hemmelig donation. Glæden lød ellers oprigtigt stor, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Dinesen henvendte sig til den tidligere teaterdirektør med et tilbud om at donere 50.000 kroner – under krav om anonymitet. “Hold da op, det er jeg sgu taknemmelig for. Det kommer på et tørt sted,” siger Jon Stephensen på Frihedsbrevets skjulte optagelser, hvor man også kan høre ham garantere, at overførslen forbliver anonym.

SF har læn­ge talt for at stram­me reg­ler­ne for par­ti­støt­te og der­med luk­ke hul­ler i lov­giv­nin­gen, så sto­re pri­va­te dona­tio­ner ikke kan hol­des ano­ny­me. Men nu kan Fri­heds­bre­vet afslø­re, at SF’s fol­ke­tings­kan­di­dat i Nord­jyl­land The­resa Berg Ander­sen og en kampag­ne­me­d­ar­bej­der fra SF Køben­havn vej­led­te om, hvor­dan man kun­ne omgå selv­sam­me reg­ler. I en ræk­ke skjul­te opta­gel­ser beskri­ver fol­ke­tings­kan­di­da­ten og kampag­ne­me­d­ar­bej­de­ren, hvor­dan man kan dele en stør­re dona­tion op i min­dre bid­der og der­med hol­de donoren ano­nym.

Joseph Muscat - Maltas tidligere premierminister - er dybt kontroversiel. I 2020 måtte han træde tilbage fra posten, efter at flere fra premierministerens inderkreds var blevet impliceret (og nogle sågar anholdt) i sagen om den bilbombe, der slog den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia ihjel. Som premierminister sad han på den øverste post, mens korruptionen bredte sig med vild hast på Malta. Det har både undersøgende journalister og tre uafhængige dommere beskrevet, mens EU har kritiseret Muscat kraftigt for det samme. Nu har Joseph Muscat så fundet sig en ny tjans – og den involverer ferieglade danskere og den danske fagbevægelse. Han er nemlig blevet bestyrelsesmedlem i selskabet Mellieha Holiday Centre Ltd. Det er et selskab, som ejes af Folkeferie.dk’s. Selskabet ejer en række ferielejligheder på Malta.

“Vores vurdering er, at han kan bidrage til bestyrelsesarbejdet på en positiv måde,” lyder det fra direktøren for Folkeferie.dk Knud Martens.

Han siger ligeledes:

“Jeg kan konstatere, at der ikke er rejst anklager imod ham.”

Men på Malta vækker udpegelsen hovedrysten. Før mordet på Daphne Galizia sagsøgte Joseph Muscat hende for injurier. Det er en sag, han ifølge hendes søn, fortsat holder fast i.

“Det er totalt uacceptabelt at en organisation, som er respekteret, har en person i deres bestyrelse, som fortsætter med at sagsøge en død journalist,” siger han til Frihedsbrevet.

Tillad mig at starte med at præsentere mig selv: Jeg hedder Kristoffer Eriksen og er chefredaktør på Frihedsbrevet. Det her er mit ugentlige nyhedsbrev Fri Kristoffer. I sommer vikarierede jeg på min chefredaktørkollega Mads Brüggers nyhedsbrev, og lad mig bare være ærlig: Det smagte af mere. Samtidig synes jeg, at vi på Frihedsbrevet har nået en omgangshøjde på vores journalistik, som gør, at vi efterhånden trænger til et ugentligt nyhedsbrev, der samler op på og kommenterer de historier, vi bringer. Både som en service til vores medlemmer, da jeg tænker, at det kun er de mest hårdkogte Frihedsbrevet-abonnenter, som i løbet af en uge når at læse eller lytte til alt det, vi udkommer med. Men selvfølgelig også som et udstillingsvindue til alle dem, der ikke ved, hvad der foregår inde bag betalingsmuren, og som er nysgerrige på, hvad man egentlig får for skillingerne, hvis man melder sig under Frihedsbrevets faner.

Hermed velkommen til mit nyhedsbrev nummer 74. Mit første nyhedsbrev, som er bag betalingsvæggen. Det kalder selvfølgelig på, at jeg gør mig ekstra umage som pennefører og ikke spilder læsernes tid med mine personlige kæpheste. Så lad os straks komme til sagen, nemlig min tredje stuegang i Folketinget.