Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

EU’s jagt på rele­vans i det 21. århund­re­de

Corona-krisen har på samme måde som først finans- og eurokrisen og dernæst flygtningekrisen splittet EU i to blokke. På den ene side står den nordlige og vestlige del af Europa, mens øst og syd befinder sig på den anden side. I nord og vest har pandemien påvirket folks liv i langt mindre grad end i syd og øst. Det gælder både økonomisk og sundhedsmæssigt, men europæernes syn på frihed er også i opbrud, og her er der både regionale og aldersmæssige forskelle.  

Mun­ke og non­ner var for­ti­dens Aven­gers

Der gemmer sig næppe mange overvejelser bag vores brug af krydderier. De har jo altid været der, og krydderiblandinger vinder frem på danskernes emhættehylder og i custom skuffer designet til krydderiglas: pizzakrydderi, pastakrydderi, kyllingekrydderi og mexicansk krydderi. I supermarkedet bed jeg forleden dag mærke i, at de største poser og glas med krydderier er færdigblandede produkter, der hedder noget med ”-krydderi”. Det præsenteres altså, som om der er tale om et enkeltstående, nyt krydderi. Jeg undres.

Tid­li­ge­re chef i smit­te­o­p­spor­in­gen: Mistæn­ker ille­ga­le øst­ar­bej­de­re for at spre­de minks­mit­te

(ARKIV) Tomme bure på kombineret minkfarm og pelseri i Ørnhøj, mandag den 7. december 2020. Alle mink i Danmark er blevet aflivet på grund af frygt for smitte med muteret coronavirus under covid-19 pandemien.. Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

“Hvad nu, hvis smitten bæres af et net af illegale østeuropæiske arbejdere, der i vid udstrækning arbejder på en hel del danske minkfarme? Hvad hvis disse østarbejdere bor sammen under trange forhold og går under radaren både skattemæssigt, boligmæssigt og nu også sundhedsmæssigt?”, skrev Magnus Heunicke i en mail den 22. oktober sidste år, og opfordrede til at undersøge sagen nærmere. Ifølge tidligere enhedschef for statens coronaopsporing Søren Aggestrup er ministerens mistanke ikke overraskende nyt. Længe før den 22. oktober var det nemlig en “helt almindelig opfattelse” i smitteopsporingen, at både legale og illegale østarbejdere bidrog til at sprede smitten.

Heu­ni­cke slår fast: Rege­rin­gens mil­li­ondy­re smit­te­o­p­spor­ing kan ikke hol­de sam­fun­det åbent

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om corona situationen i Spejlsalen mandag den 8. november 2021. Sundhedsminister Magnus Heunicke. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

Behovet for at genindføre restriktioner rejser spørgsmålet, hvordan det går for regeringens andet ben i epidemikontrollen, smitteopsporingen, som ifølge sundhedsministeren skal være blandt “verdens allerstørste og allerbedste”.    Mens epidemien accellerer, er smitteopsporingen nemlig også gradvist blevet større. Indsatsen, der koster 60-70 millioner kroner om måneden, har løbende ansat hundredvis af medarbejdere og har i dag en kapacitet til at opspore 5000 smittede om dagen. I modsætning til sidste vinters kollaps har smitteopsporingen dermed rigeligt med sul på kroppen. Alligevel skal vi ikke regne med, at smitteopsporingen alene kan holde samfundet åbent. Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke til Frihedsbrevet tidligere på ugen.

Skat­te­ly-sniksnak: Kom­mu­ner­nes sto­re kampag­ne er varm luft

En lang række kommuner og to regioner har proklameret, at de vil være såkaldt skattelyfri ved at underskrive en erklæring fra interesseorganisationen Oxfam IBIS. Det betyder, at de ikke længere vil sende skattekroner i retning af virksomheder, der benytter sig af skattely. Men skåltalerne har enten været fuldstændigt overflødige eller slet ikke haft nogen effekt.  Frihedsbrevet har kontaktet samtlige af de 19 kommuner samt Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ikke én kommune eller region kan sige, at de har fravalgt en leverandør, efter de har underskrevet erklæringen. 

Nævn god­ken­der LOUDs nav­ne- og ejer­skif­te

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Frihedsbrevet erfarer, at Radio- og tv-nævnet har godkendt Radio LOUDs ønske om ejerskifte og navneændring.  Ifølge Frihedsbrevets oplysninger vil kanalen, der fra januar vil hedde 24syv, dog stadig være underlagt kravet om at sende live-timenyheder, ligesom der ikke uden videre kan produceres podcast, der ikke sendes på DAB.  Nævnet fastholder også, at radiokanalens primære målgruppe er de unge.

S‑spinmand og “rege­rin­gens komi­ske Ali” skal være medi­er­nes vog­ter

I sommer hoppede Mads Brandstrup direkte fra sit job som særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S) – en af de mest magtfulde poster i regeringens stabsapparat – og over i direktørstillingen hos Danske Medier. Socialdemokratiets spinmand skal derfor nu agere mediernes vogter frem for regeringens. Men den evne har Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup svært ved at få øje på.

“Jeg for­står godt, at de er røv­ban­ge for Jim Lyng­vild”

En historiker kritiserer i hårde vendinger Jim Lyngvilds måde at formidle historien på i hans vølveudstilling. Han holder sig ikke til de få ting, man faktisk ved fra forskningen, og Lyngvild overdramatiserer, lyder kritikken.  Selv siger Lyngvild, at han har sit på det rene, og han bakkes op af sin museumsdirektør. “De ved jo godt, at jeg har styr på mit shit,” siger Lyngvild og mener, at branchen er ømskindet.

P3 Guld set fra et jour­na­li­stisk war room

Frihedsbrevet kan ikke med selvsikkerhed skrive, at vi var til stede til P3 Guld, som det ellers var planlagt tirsdag aften i forbindelse med optagelserne til det store show, der sendes den kommende lørdag.  Alle udsendte journalister måtte nemlig opleve showet på en tv-skærm fra et aflåst mødelokale under salen, hvorfor de konkrete beskrivelser i denne reportage er baseret på flere forskellige kilder, der fik lov at være med. 

P1-værts ufat­te­li­ge inkom­pe­ten­ce

Det er en frustrerende, men interessant samtale, der udspiller sig mellem P1-værten Nanna Mogensen og den romanaktuelle Knud Romer i den seneste udsendelse af Skønlitteratur på P1. Mogensen møder op til interviewet med en forudindtaget modvilje, næsten fjendtlighed og en for en journalist forunderlig mangel på nysgerrighed. Man forventer, at denne indstilling vil blokere totalt for enhver produktiv udveksling, men mærkeligt nok åbner den netop Romer og lader ham villigt og ret rørende blotte sig.