Christina Lagoni

En af Danmarks mest populære politikere sætter sig igen i stolen for at udføre det stykke arbejde, hun bliver betalt 23.000 euro, svarende til 171.000 danske kroner, for hver måned. Der er selvfølgelig tale om Margrethe Vestager, som nu vender tilbage til posten som ledende næstformand i EU-Kommissionen. Det meldte hun selv ud på det sociale medie X. I sig selv er der jo ikke noget odiøst i det, hvis det ikke lige var, fordi der var gået tre måneder, siden at Vestager den 5. september tog orlov fra topposten. Simpelthen fordi hun opdagede, at der var noget andet, hun hellere ville lave end at være Danmarks EU-kommissær.

I en bygning et stenkast fra Nyhavn i hjertet af København, som er ejet af en fond, bor en af landets mest magtfulde fagbosser. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, lejer således ejendommens penthouselejlighed, selvom han ifølge flere eksperter slet ikke overholder fondens vedtægter for at få en lejlighed. Claus Jensen kalder boligsagen for privat.

Flere af jer læsere har efterlyst mere om det, der stikker under den organiserede kriminalitet: Store summer penge og et klandestint kredsløb, der vasker dem hvide og klar til at blive brugt uden for underverdenen. Uagtet den forestående højtid vil jeg naturligvis gerne imødekomme ønsket, og derfor er den netop afviklede “European Money Mule Action 2023” omdrejningspunktet for ugens nyhedsbrev. Som i øvrigt er nummer 40 af sin slags fra min hånd.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske komponist, forfatter og musikhistoriker Joseph Horowitz. Den 75-årige Horowitz har netop udgivet et fascinerende studie af kulturkampen under Den Kolde Krig med USA's præsident John F. Kennedy og to af det 20. århundredes største komponister, Igor Stravinsky og Dmitrij Sjostakovitj, der begge havde russiske rødder, men vidt forskellige kunstneriske skæbner, i hovedrollerne. Titlen er The Propaganda of Freedom: JFK, Shostakovich, Stravinsky, and the Cultural Cold War.

Argentina er et eksempel til skræk og advarsel på, hvor galt det kan gå, hvis man fører en forkert økonomisk politik. I begyndelsen af det 20. århundrede var Argentina ellers et af de rigeste lande i verden, men nu ligger landet nummer 65 målt på BNP per indbygger. Det er på trods af, at Argentina er rig på naturlige ressourcer og har en veluddannet befolkning.

Denne uges udgave af Fri Forsvar er lidt anderledes end normalt. Vi har nemlig været med til den årlige forsvarskonference på Center for Militære Studier. Det er, hvis man er nørd, et who’s who, hvor toppen af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik trykker hænder og mødes over paneler og anderilette på fade.

Til denne uges nyhedsbrev har vi begået et faktatjek af Moderaternes nye stjernekandidat til EU, Stine Bosse, i forbindelse med at hun er blevet overrakt et tysk hædersbevis, og vi har været til pressemøde hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til en snak om skyld. Sidst, men ikke mindst, har vi talt med formanden for statsrevisorerne, Mette Abildgaard, om en af de mest alvorlige beretninger, hun har været afsender på som statsrevisor.

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og måske går du som mange andre mænd netop nu rundt og klør dig i håret over, hvilken julegave du i år skal købe til din elskede, som hun efterfølgende kan gå ud og bytte til det, hun virkelig vil have? Sådan forholder det sig i hvert fald at dømme efter en særlig genre af passiv-aggressive julereels, der er begyndt at dukke op i mit Instagram-feed.

Hvad laver en spionchef, der ikke lige er spionchef for tiden? Meget tyder på, at Lars Findsen foruden at være i retten har brugt en del tid på at give den som praktisk gris i nogle lokaler på Islands Brygge, der hedder Sturland. I 24syv-programmet Mette og de Blå Mænd beskriver værterne Sanne Fahnøe og Anna Thygesen i en radioudsendelse, hvordan Findsen både maler og ordner stole. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at lokalerne derudover danner endnu en forbindelse mellem ansvarshavende chefredaktør på 24syv, Simon Andersen, og Lars Findsen.

Man kan jo ikke være over det hele. Således var jeg ikke med, da finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede finansloven for 2024, og kaldte det for “en historisk aftale”. Glip gik jeg også af Juletræsfesten i Folketinget, som blev afholdt lørdag den anden december. Hvilket jeg faktisk er særligt ked af, for her – har jeg ladet mig fortælle – optrådte SF’s Karsten Hønge som julemand, og det havde jo ellers været en lækkerbisken for min pen.