Christina Lagoni

Til dit nye (ferie-)liv har jeg så gemt to helt særlige boganbefalinger, som jeg vil præsentere dig for i denne uges Fri Kritik. Strengt taget er der faktisk tale om tre bøger, nemlig den amerikanske romanforfatter og essayist Marilynne Robinsons nyklassiker Gilead (2004) og billedkunstneren Peter Brandes’ tobinds-skabelses-værk AARHDOM I og II, som udkom i april. Det er værker, som begge har et ærinde med tro og guddommelighed, og som blandt andet er karakteriseret ved, at de med deres tålmodige spørgsmål til og refleksioner over lyset, rummet, øjeblikket, det synlige og usynlige, ansigtet, glæden og sorgen ikke så meget er aktuelle og specifikke, som de er tidløse og universelle. Hvorfor de her i Fri Kritik alligevel er uomgængelige nyheder, bliver vi forhåbentlig klogere på i det følgende.

En kroejer fra Sønderjylland bliver nu hvirvlet ind i en stor svindelsag i Forsvaret, hvor en kvindelig tidligere chef er sigtet for bedrageri for 2,8 millioner kroner – blandt andet anklages hun for fusk med flytteopgaver. Kroejeren Johannes Andresen stiftede i januar 2022 et flyttefirma, som begyndte at modtage flytteopgaver fra den tidligere chef i forsvaret. Politiet har nu indefrosset 716.000 kroner på flyttefirmaets konto.

"Hver eneste Orestes ved, før han overhovedet rører en cykel, at han vil få en Pylades. Hver Girardengo ved, at han får sin Ganna, hver Binda sin Guerra, hver Bartali sin Coppi.“ Sådan skriver den italienske forfatter Curzio Malaparte i sit essay om Fausto Coppi og Gino Bartali, der udkom som optakt til Tour de France i 1949. Malaparte beskriver rivalen som en broderlig fjende. En forbindelse til en konkurrent, som er så stærk, at det imiterer et blodets bånd. Jeg forstår ham efter at have overværet denne weekends cykelløb i Jurabjergene og Alperne, hvor Tadej Pogacar har udfordret Jonas Vingegaard.

Et højt brag afbrød i søndags den sommerlige aftensummen på Indre Nørrebro i København. Lyden kom fra en brand i en etageejendom i det tætbefolkede kvarter, og sort røg strømmede efterfølgende ud fra vinduerne. Heldigvis kom ingen til skade, men da det efterfølgende viste sig, at netop denne bygning på Kapelvej kan kædes til mindst én prominent skikkelse fra den forbudte bande Loyal To Familia (LTF), begyndte spekulationerne om en mulig bandekonflikt straks at svirre. Hvad går det ud på, og er det virkelig kommet dertil, hvor nogen kan finde på at stikke ild til en opgang i en helt almindelig etageejendom? Det og mange andre ting kigger jeg nærmere på i denne uges udgave af Fri Bandit.

Viktor Fischer var engang en af Europas mest talentfulde fodboldspillere, men nu stopper han sin karriere, inden han er fyldt 30 år. Fri Spark genbesøger i denne udgave af dit fodboldnyhedsbrev spillerens eget syn på den udvikling og den melankoli og de andre forhindringer, han mødte på sin vej.

I denne uges Fri Tænkning tager vi endnu en omgang med Putins forhenværende kok, Jevgenij Prigozjin, og hans Wagner-gruppe, som ifølge præsident Putin slet ikke eksisterer. Vi ser også på efterskælvet fra Prigozjins mytteri for tre uger siden, hvor 13 russiske generaler og højtstående officerer ifølge et medie er blevet tilbageholdt på en mistanke om deres rolle i Wagner-affæren, men noget af det handler nok også om, at Prigozjins kritik af hærledelsen ikke er taget ud af den blå luft.

Da Joe Biden overtog præsidentembedet i USA, forventede mange en omvurdering af landets forhold til Kina. Donald Trumps Kina-politik havde været defineret af en hård handelslinje, en tydelig støtte til Taiwan og strategisk positionering i forhold til kritiske råvarer og forsyningskæder. Under Trumps ledelse havde USA fulgt en politik om "de-coupling", hvor landet forsøgte at mindske sin afhængighed af Kina.

Siden 20 tidligere medarbejdere i Frihedsbrevet rettede en skarp kritik af arbejdsmiljøet under Anne-Birgitte Fonsmark på det nordsjællandske museum Ordrupgaard, har direktøren selv ikke villet give interviews. Men nu, to måneder efter første historie blev bragt, er “fruen på slottet”, som hun kaldes af nogle, klar til at stille op. Hun tegner et helt andet billede af arbejdsmiljøet på Ordrupgaard og beskriver sin egen ledelsesstil som “omgængelig” og “venlig”.

En kassebeholdning, der forsvandt. 93 malerier, der blev væk. Og hov, hvor var ambassadens fine sølvtøj nu henne? Rundt omkring på de danske ambassader forsvinder der værdigenstande og kontanter. Det afslører en række indberetninger fra Udenrigsministeriet til Rigsrevisionen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

I en tid, hvor milliardærer ofte portrætteres som visionære og altruistiske helte, træder Christian Stadil, den prominente og buddhistisk-inspirerede erhvervsmand, frem som en særlig en af slagsen. Gennem en årrække har medierne beskrevet Christian Stadil som en skarp og dygtig erhvervsmand, der med sin unikke ledelses- og brandingstil prædiker god karma, mens han driver det verdensomspændende milliardkonglomerat Thornico. Men flere tidligere medarbejdere og en række hændelser, som Frihedsbrevet nu kan oprulle, tegner et andet og mindre flatterende billede af Christian Stadil.