Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Sådan gen­ska­ber man udsig­ten til Øre­sund midt i ørken­land­ska­bet

Når det danske fodboldlandshold flyver til Qatar tirsdag den 15. november, er Christian Nørkjær en af de passagerer, der har direkte kurs mod sin tredje store slutrunde i træk. 50-årige Nørkjær har været chef for herre-A-landsholdet siden 2018, og i denne udgave af Fri Spark fortæller han om de ender, han skal have til at mødes, frem mod og under VM. Det handler om udsigten fra hotellet og om kokkens muligheder for at lave mad i omklædningsrummet. Blandt meget andet.

Fri Kri­stof­fer #2: At arbej­de eller ikke at arbej­de, det er sagen

Om bare fire døgn er der folketingsvalg, og jeg skulle lige til at skrive, at når du hører fra mig igen næste fredag, så har Danmark fået en ny regering. Men det kommer nok ikke til at ske. I stedet befinder vi os, når den tid kommer, formentlig midt i en eller anden grad af parlamentarisk kaos, hvor politikerne sidder bag lukkede døre og diskuterer, hvordan de kan forme en regering sammen, selvom de lige har sagt, at de ikke kan lide hinanden, og selvom de har lovet vælgerne noget vidt forskelligt. Er demokratiet ikke bare smukt? Er det ikke en herlig tanke, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen lige nu er favoritter til at fortsætte deres vilde ridt inde i Statsministeriet, hvor de sammen i løbet af de seneste tre år har smedet den ene skandale efter den anden, og hvor den ene lyver hurtigere, end den anden kan nå at instruere i hvordan man sletter sms’er?

Lar­men­de tavs­hed fra S og V efter afslø­rin­ger: Ingen vil sva­re på, om reg­ler­ne for par­ti­støt­te skal ændres

Folketingets Âbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet taler med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.

Spørgsmålet synes i al sin enkelthed let at besvare: Er der behov for at ændre reglerne, som regulerer pengestrømmene i dansk politik? Men intet er tilsyneladende så simpelt, som det ser ud. I hvert fald ikke i hverken Socialdemokratiet og Venstre, de to gamle magtpartier, som vægrer sig voldsomt ved at skulle forholde sig til spørgsmålet om de nuværende regler, som igen er højaktuelt. I en artikelserie har Frihedsbrevet via en række skjulte optagelser afsløret, at et bredt udsnit af partierne er klar til systematisk at omgå reglerne for at få fat i en hemmelig donation. Godt nok svarer en række af selvsamme partier fra begge fløje, at reglerne nu skal ændres efter de seneste afsløringer, men i Venstre og Socialdemokratiet – som har de afgørende stemmer, hvis en ændring reelt skal have gang på jord – er tavsheden larmende.

Ida Auken betal­te ikke skat af honorar: Nu vil hun have sig selv under­søgt for mulig skat­tesvig

Ida Auken på talerstolen ved Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag den 18. september 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Radikale Venstres partileder, Sofie Carsten Nielsen, kan arbejde uden at betale skat, som Frihedsbrevet kunne afsløre onsdag. Men det kan Socialdemokratiets Ida Auken tilsyneladende også. Hun har – ligesom Sofie Carsten Nielsen – arbejdet for netværksvirksomheden Samuelsen, hvor hun har ledet et miljøpolitisk netværk. I stedet for at blive beskattet er pengene blevet overført som en donation til hendes egen støtteforening, Foreningen Grøn Omstilling. Men der skulle være betalt skat, lyder vurderingen fra flere eksperter. Ifølge skatteadvokaten Michael Bjørn Hansen er der endda tale om “forsøg på skattesvig”.

Mes­ser­s­ch­midt mod­si­ger sin egen næst­for­mand og myn­dig­he­der­ne, når han fast­hol­der, at DF-for­slag gør aftens­ma­den bil­li­ge­re “i år”

Spørgetime med statsministeren på Christiansborg. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt.

Med et ønske om at hjælpe trængte danskere allerede i år, foreslår Dansk Folkeparti som en del af udspillet “En hjælpende hånd NU” at halvere momsen på fødevarer fra 25 procent til 12,5 procent. Det vil ifølge partiets beregninger spare en familie for over 6.000 kroner om året. Direkte adspurgt, om forslaget hjælper danskerne med at betale aftensmaden i år, lyder svaret fra Morten Messerschmidt, at det “bestemt er målet”, som, han “mener”, er realistisk. Dermed udtaler partilederen sig i strid med ikke bare Skatteministeriet og flere eksperter på området, men også sin egen politiske ordfører René Christensen. I et interview med DR har han tidligere erkendt, at forslaget vil tage mere end 12 måneder at gennemføre.

Sofie Car­sten Niel­sen afslø­ret: Fik honorar udbe­talt skat­te­frit til egen støt­te­for­e­ning – imod loven, vur­de­rer skat­te­eks­per­ter

Hvem kan arbejde uden at betale skat? Det kan lederen af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, der nu bliver centrum for en opsigtsvækkende sag om mulig skattefusk. For den radikale leder betalte ikke én krone i skat af de penge, hun tjente som mødefacilitator i netværksvirksomheden Samuelsen. I stedet blev de 47.000 kroner, hun fik for at arbejde som mødeleder til arrangementer, kanaliseret direkte ind i den radikale valgkamp som en donation i 2019. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

Rej­se til mør­kets hjer­te – i mid­ten af Euro­pa

Litteraturens rige er bogstavelig talt uendeligt – der er altid nye opdagelser at gøre, hjørner, der kan drejes omkring, mørke kontinenter, der skal udforskes, vilde urskove, der skal trænges ind i. Det gælder også i denne uge, hvor vi sammen med to yngre mænd skal på en både virkelig og svimlende opdagelsesrejse i den 12.000 år gamle Hambach-skov nede i det sydlige Tysklands Nordrhein-Westfalen. Vi skal runde den schweiziske forfatter Christian Krachts fænomenale roadtrip med sin oldgamle mor i romanen Eurotrash; vi skal forbi et par vigtige litterære nyheder og til slut lægge op til næste uges uhørte sensationer.

LA-kan­­di­­dat vej­led­te om at skju­le dona­tion: Skal være den før­ste til at bekla­ge, hvis man får det ind­tryk

Den afgående formand Carl Andersen. Liberal Alliances Ungdom holder landsmøde på Høje Taastrup Gymnasium, lørdag den 23. februar 2019. Syv kvindelige medlemmer af Liberal Alliances Ungdom (LAU) fortæller i anonyme vidnesbyrd om voldtægt, seksuelle krænkelser og tilnærmelser begået af mandlige medlemmer af ungdomspartiet.De bliver offentliggjort på LAU's landsmøde lørdag. Sagerne er blevet anmeldt til politiet torsdag, og der er nu åbnet en efterforskning. Det bekræfter Københavns Politi, ifølge Dagbladet Information, som er blevet oplyst om sagerne af tidligere formand for LAU Rasmus Brygger.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Man­ge par­ti­er er fal­det i, og Libe­ral Alli­an­ce er alt­så ingen und­ta­gel­se. I den skjul­te opta­gel­se med Mads Grøn­lund Dine­sen kom­mer Carl Ander­sen, der også selv er fol­ke­tings­kan­di­dat for par­ti­et, med fle­re for­slag til, hvor­dan man kan split­te dona­tio­nen op, så give­ren hol­der sig under beløbs­græn­sen på 22.200 kro­ner og der­med er ano­nym. Sam­ta­len er en klok­ke­klar instruk­tion i at omgå reg­ler­ne for par­ti­støt­te, lyder det fra en ræk­ke eks­per­ter, som Fri­heds­bre­vet har vist opta­gel­ser­ne til. Da Fri­heds­bre­vet kon­fron­te­rer Carl Ander­sen med de skjul­te opta­gel­ser, siger han, at han skal være den før­ste til at bekla­ge, hvis det lig­ner, at han hjæl­per med at omgå reg­ler­ne.

Sikan­dar Sid­dique har en mystisk for­bin­del­se til man­den bag Paki­stans før­ste atom­bom­be

Sikandar Siddique (FG) ankommer til DR's partilederdebat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet på Krigsmuseet i København, onsdag den 11. maj 2022. Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet onsdag den 1. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

Ekstra Bla­det bru­ger ger­ne ordet “brø­ler”, når andre medi­er laver fejl, men ikke når de selv dum­mer sig

På forsiden af Ekstra Bladet kunne man mandag læse historien om, at Søren Pape Poulsen (K) gik stik imod Udenrigsministeriets rejsevejledninger, da han tog til Den Dominikanske Republik sidste sommer. “Ny ferieafsløring: Pape i coronabrøler,” lød det. I dag kom det så frem, at artiklen var forkert. Pape brød ingen rejsevejledninger, fordi han var færdigvaccineret og derfor godt måtte rejse. De fleste medier skrev historien om, at Ekstra Bladets forsidehistorie om Papes påståede coronabrøler var en fejl, og Berlingske skrev for eksempel “Ekstra Bladet i Pape-brøler: Chefredaktør lægger sig fladt ned”. Men sådan hed det altså ikke hos Ekstra Bladet selv, der ellers har en sød tand for ordet “brøler”, når andre medier laver fejl. Frihedsbrevet har spurgt chefredaktør Knud Brix, hvorfor det endte, som det gjorde.