Christina Lagoni

Min genialske plan er, at mit nyhedsbrev nummer 38 åbner med to scener. Den ene scene handler om klimaminister Dan Jørgensen (S), og den anden scene handler om dansk diplomati. Begge dele tilhører i øvrigt kategorien anekdotisk bevisførelse, men som mine faste læsere vil vide, er det en gænge, jeg gerne gør mig i. Desuden skriver jeg om, hvad der udkommer fra Frihedsbrevets side i denne uge. Plus lidt af det løse, som for eksempel hvad jeg ellers går og tænker på. Velkommen til.

I forrige udgave af Fri Spark fortalte cheftræner i Brentford FC, Thomas Frank, om sin historie med Christian Eriksen, som han nu skal arbejde sammen med igen. I denne uge forklarer Kasper Hjulmand, hvordan man som træner skal forstå Danmarks bedste fodboldspiller gennem de seneste ti års tid, således at han kan folde sine helt særlige kvaliteter ud. Det hele eksklusivt for Fri Sparks læsere.

Da jeg for 30 år siden kort efter Sovjetunionens opløsning rejste rundt i Ukraine, virkede landet rigere, gladere og fredeligere end Rusland. Og mens der i Moskva i oktober 1993 udspillede sig en væbnet magtkamp mellem præsident Jeltsin og hans modstandere, gik tingene anderledes civiliseret til i Ukraine. Sommeren 1994 var jeg i Kyiv for at dække Ukraines første valg siden uafhængigheden i december 1991. Den siddende præsident, Leonid Kravtjuk, tabte til Leonid Kutjma og anerkendte sit nederlag, således at Ukraine blev det første land i det tidligere Sovjetunionen, hvor der skete et fredeligt magtskifte.

I denne udgave af Fri Tid vil der forekomme gastroerotisk sprog, som kan virke stødende. Læs derfor dette i en voksens nærvær eller på et sted, hvor du kan sidde alene og ånde tungt, gnubbe og gnide – uden at være til gene eller fare for andre. SÅ er det sagt. Velkommen i klubben, Mulle.

Eftersom vi i sidste uge legede veganere på Restaurant Ark, besluttede vi os for, at vi hellere måtte gå all in på meat denne gang. Derfor susede vi fluks mod den kinesisk/koreanske Captain H med forventning om et sandt kødorgie til at fejre, at det ifølge kinesisk astrologi er tigerens år. Og sjældent har vi indtaget så mange dyr i løbet af bare én middag. Vi fik både gris, okse, kylling og frø!

At være politisk ordfører for Socialdemokratiet er så afgjort øretævernes holdeplads. I folkemunde har posten ligefrem fået øgenavnet “Komiske Ali” efter Saddam Husseins informationsminister, der til en pressekonference benægtede at amerikanske kampvogne var ved at indtage Bagdad, mens den opmærksomme seer kunne høre dem i baggrunden. Men kigger man på nyere historie, har posten for flere S-politikere også vist sig at være den lige vej til Mette Frederiksens hjerte og en ministertaburet.

For en uge siden var der 1.800 ansatte i Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing. Så strøg styrelsen sin fyringspensel, og nu er der kun 1.200 tilbage. En massefyring, som dog viser sig at være imod masseafskedigelsesloven. Det betyder, at mellem 200 og 400 af de tidligere ansatte nu skal have en godtgørelse, der lyder på fuld løn i 30 dage. Det bekræfter HK Hovedstaden og vikarbureauet Moment over for Frihedsbrevet.

Højst opsigtsvækkende valgte statsminister Mette Frederiksen at bryde den tåge af tavshed, der ellers har omgærdet sagen om den fængslede FE-chef Lars Findsen. Det skete under spørgetimen i Folketinget i tirsdags, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kritiserede, at sagen er totalt mørklagt for offentligheden. Det faldt tydeligvis Mette Frederiksen for brystet: “Det er netop sådan, at Venstres formand selvfølgelig er informeret om, hvad der er indholdet af den her sag, nøjagtig som det bør være i et demokrati,” sagde hun.

Den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, landets største erhvervsmand gennem tiderne, var tilsyneladende personligt involveret i flere af de våbenhandler, som den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat foretog i efterkrigstiden. Det viser omfattende dagbogsmateriale på tusindvis af sider skrevet af syndikatets repræsentant i Asien, som Frihedsbrevet har fået adgang til via den nu afdøde mands familie. Frihedsbrevet har systematisk nærlæst og gennemgået dagbogsmaterialet siden september sidste år.

Når stjernefilosoffen Vincent Hendricks turnerer med sin dannelsesfortælling i medierne, handler den om en ung mand med mod på livet, der i 1988 som 18-årig tager til New York og læser filosofi på Columbia University, men i stedet ender med at lægge sine kræfter i at feste med fotomodeller og gå i catsuits. Historien kan læses i interview efter interview – i alt fra Djøfbladet til Femina. Frihedsbrevet har sat sig for at skrue tiden tilbage og trykteste den festlige og livsbekræftende historie, og the million dollar question er: Har Vincent Hendricks egentlig nogensinde læst filosofi på Columbia University?