Christina Lagoni

Der er et bredt politisk ønske om at indføre værnepligt for kvinder i et kommende forsvarsforlig, men beretninger fra et tocifret antal kvinder fortæller om en side af livet som værnepligtig kvinde, der møder hård kritik. En lang række kvinder beskriver nu, at de under deres værnepligt af overordnede sergenter og løjtnanter er blevet sat til at synge sexistiske, racistiske og nedværdigende march-sange.

En håndfuld vaskeægte rockerguld ryger i næste uge under hammeren hos auktionshuset Bruun-Rasmussen. To ringe, et halssmykke samt et bæltespænde med Hells Angels’ navnetræk og det verdenskendte bevingede kranie er blandt de regalier, du kan byde på, inden auktionen lukker på onsdag. Smykkerne er ifølge B.T. konfiskeret fra et medlem i forbindelse med en hash-sag for flere år siden. Manden blev frikendt, men myndighederne beholdt guldet – angiveligt på grund af en gæld til det offentlige. Men hvordan er det nu lige med den slags skatte prydet med motorcykelklubbens insignier – kan enhver erhverve bijouteriet, føje det til samlingen derhjemme og bære det efter forgodtbefindende? Eller er det potentielt problematisk?

Ugens Fri Spark samler op på den snart forgangne uge i international fodbold: Vi rammer et rørende generationsskifte i La Liga, hilser på engelsk fodbolds Mr. Fix It og slutter af med nyklassikeren Wagatha Christie i teatret.

I går markerede den officielle danske kalender store bededag for sidste gang. Da biskop Hans Bagger indførte helligdagen i 1686, var hensigten, at den skulle bruges til bod, bøn og faste – aktiviteter, der på den ene eller anden måde skulle fremme forladelsen af vores synder, tvinge os til at se vores brister og begrænsninger i øjnene og måske gøre os til bedre mennesker. Al handel og beværtning lukkede ned aftenen før, og i løbet af den særlige bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester. Som en sidste tribut til store bededag har jeg læst den rumænsk fødte amerikanske filosof Costica Bradatans nye bog om nødvendigheden af at lovprise fiaskoen og nederlaget som en vej til ægte ydmyghed. Ikke fordi det i sig selv har værdi at dyrke sine mangler og begrænsninger, men fordi en mere realistisk vurdering af den enkeltes plads i verden kan bane vej for vigtige indsigter.

Californien er i brand, og denne gang er det ikke skovene, som står i flammer. Den demokratiske foregangsstat er i dyb krise. De store teknologivirksomheder nedskalerer, beskatningsniveauet er ude af trit med levestandarden og de større byer har spøgelseslignende karakter.

Arbejdsmiljøet på Ordrupgaard er råddent og har været det i årtier, og det er museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmarks skyld. Sådan lyder kritikken fra 20 tidligere medarbejdere, der alle har slået sig på Fonsmarks ledelsesstil, der beskrives som manipulerende, dominerende, utryg og uforudsigelig.

Min syvogtyvende stuegang tog sin begyndelse ved Borgens hovedindgang. Her løb jeg ind i Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Han var røget ud af Folketinget efter valget, men efter at Sofie Carsten Nielsen lod sig lokke af Dansk Industri og strøg gennem svingdøren for at blive noget så abstrakt – og sikkert også lukrativt – som EU Bio Project Director, var Stinus Lindgreen nu vendt tilbage. Denne dag, den første maj, var hans første dag som genfødt på tinge, men som Stinus Lindgreen selv konstaterede, da jeg mødte ham, skete der absolut ingenting derinde. Stinus Lindgreen havde ret. Der var helt dødt derinde, men det er jo noget, jeg tager i stiv arm.

I månedsvis har Lars Løkke turneret med sætningen, at regeringen “snart” ville træffe en beslutning i sagen om de danske børn, der sidder tilbageholdt i en syrisk fangelejr. Da Frihedsbrevet igen spurgte ham, hvornår “snart” indtræffer, lød svaret: “Ret snart.” Sagen har altså rykket sig, må man forstå. Regeringen har udsat en afgørelse for at få et “opdateret beslutningsgrundlag” i sagen. Da Frihedsbrevet spurgte udenrigsministeren, hvorfor en lægefaglig vurdering af børnene ikke indgik i det opdaterede grundlag, lød svaret fra Lars Løkke: “Jeg har et lidt klarere billede af, hvad det er for nogle informationer vi har, end du har.”

”Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed.” Det er en berømt sætning fra en af det dansk-norske geni Aksel Sandemoses romanhovedpersoner. Men i dag skal vi omformulere sætningen en lille smule, sådan at den lyder: Det eneste, der er værd at skrive om, er mord og sex. Det kunne næsten lyde som de digitale avisredaktørers morgenbøn, men det er også indgangen til en ny bog fra Gyldendal, der handler om, hvordan kvinder onanerer.

Novo Nordisk lovede at suspendere yderligere markedsføring i Rusland efter Ukraine-krigen begyndte den 24. februar sidste år. Frihedsbrevets research viser, at medicinalgiganten – stik imod sine løfter – førte kampagne frem til oktober 2022, hvor russiske kunder kunne få stor rabat på et populært slankemiddel. Ifølge ekspert udstiller det et dilemma. Novo Nordisk afviser, at der er tale om markedsføring.