Selvom Mette Frederiksen flere gange har bebudet, at regeringen ønsker mindre forhastet lovgivningsarbejde og mere gennemarbejdede lovforslag, får statsministeren nu kritik for netop det. Få dage før Mette Frederiksen drog til Folkemødet på Bornholm, modtog hun et brev fra Folketingets formand, hendes egen partifælle Henrik Dam Kristensen (S). I brevet indskærper han på vegne af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, at regeringen i et “utilfredsstillende” omfang har overskredet fristen for fremsættelse af lovforslag. Ifølge udvalgets optælling er næsten en femtedel af regeringens samlede lovforslag fremsat efter sidste frist den 1. april – en frist, der netop har til formål at sikre lovarbejdet den rette tid og grundighed.

For første gang siden januar indkaldte statsminister Mette Frederiksen i denne uge til pressemøde om corona-situationen i Danmark. Under pressemødet blev statsministeren uden om emnet også spurgt til konkrete eksempler på, at de danske medier ukritisk viderebringer grundløse påstande og forkerte oplysninger. En kritik, som statsministeren for nyligt har rejst i sin podcast Statsministeren spørger. Her kalder hun det en “ny tendens”, at hvem som helst kan få lov til at sige hvad som helst, og så trykker aviserne det. Men det afviste Mette Frederiksen at gå ind i. Pressemødet var ikke rette tid eller sted til at åbne den diskussion, lød svaret.

Den danske kvinde Jasmin El-Ghassani har snydt mænd online under aliasset “Perkerlinse”. I flere tilfælde forførte hun sine ofre med overdrevne kærlighedserklæringer og lokkede enorme pengebeløb ud af dem med en historie om, at en brutal bande afpressede hende. Men i en ny podcast-serie kan Frihedsbrevet afsløre, at Jasmin El-Ghassani slet ikke findes. Og at hendes dækhistorie tilsyneladende er det pure opspind. Alt peger i stedet på, at en dansk kvinde ved navn Soma står bag profilen “Perkerlinse”, hvorigennem mænd er blevet franarret hundredtusindvis af kroner.

Danmarks største forlag, Gyldendal, fik i går et rap over nallerne, da det kom frem, at Datatilsynet havde anmeldt forlaget til politiet – og derudover indstillet til en bøde på en million kroner. Bøden og politianmeldelsen sker på baggrund af, at Datatilsynet i 2018 var på kontrolbesøg på forlaget, og her fandt tilsynet ud af, at Gyldendal ulovligt opbevarede navne på 685.000 danskere, der tidligere havde været med i en bogklub hos forlaget.

I denne uges Fri Jihad fortæller jeg om, hvordan det står til med den empiriske (datadrevne) forskning inden for terrorisme-studier og forklarer, hvorfor den både er vanskelig og vigtig, hvis man gerne vil have svar på nogle af de spørgsmål, som den forgangne uges begivenheder på jihadisme-fronten har rejst.

Det har været en dramatisk uge. Årets kulmination er inden for rækkevidde med Tour de France i Danmark, men den turbulens, som altid hersker i cykelsportens univers, har endnu engang sat en uro i alle os, der følger sporten. Først styrtede Kasper Asgreen slemt i Schweiz Rundt og måtte syes i knæet, og derefter kørte Michael Valgren ud over en klippeskrænt i Route d'Occitaniee og kom alvorligt til skade, da han brækkede sit bækken. Asgreen kæmper med tiden for at blive klar ved startstregen på Rådhuspladsen, og Valgren er ude af konkurrence i månedsvis.

Der hersker øjensynligt ikke kun uenighed om den nye rettighedsaftale for danske filmarbejdere blandt parterne Create Denmark, Producentforeningen og de mange streamingtjenester, der har sat en prop i udviklingen af dansk indhold som følge af den omtalte aftale. Claus Bülow Christensen, der er rådgiver og analytiker i tv-, film- og streamingbranchen, skrev tilbage i april et kritisk indlæg i Filmmagasinet EKKO under rubrikken “Kostbare krav kan føre til dansk talentflugt”, der faldt bestyrelsen i Create Denmark for brystet. “Det førte til en vred, usaglig, intimiderende og nærmest truende e-mail fra hele kredsen bag Create Denmark, hvor de anfægter både det saglige i min blog og min motivation for at skrive den,” siger han til Frihedsbrevet.

Skulle jeg med pistolen for panden udpege fem film, der bare gør det for mig, ville Oslo 31. august klare cuttet. Derfor har jeg i denne uges Fri Kritik selvfølgelig kigget nærmere på Joachim Triers nyeste film, Verdens værste menneske, der et helt år efter verdenspremieren i Cannes nu endelig er kommet på danske hænder. Og så træder jeg varsomt ind på livet af Christian Tafdrup og hans provo-gyser Speak No Evil, der toner frem som nyhedstitel på diverse digitale filmhylder. Skal jeg hældes i jordhullet med livløse danske anmelderkroppe, eller klarer jeg mosten? Og hvad er det overhovedet for en most? Få svaret i anden del af nyhedsbrevet her.

Danmark har siden 2017 haft en techambassadør placeret i Silicon Valley syd for San Francisco i Californien. Og som en del af regeringens nuværende indsats mod techgiganter som Facebook og Google har ambassadøren en hasteopgave liggende på skrivebordet. Da kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i marts måned tog til USA for at skrue bissen på overfor Facebook og YouTube, gik turen også til Silicon Valley. Men regeringen har et helt forkert fokus. Sådan lyder kritikken fra de professionelle big tech-kritikere John Strand og Roslyn Layton, der fortæller til Frihedsbrevet, at det slet ikke giver mening at have en techambassadør siddende i Silicon Valley, fordi alt det regulatoriske og politiske foregår i Washington D.C. 4500 kilometer østpå.

Da der skulle ansættes nye medarbejdere i Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing, var det en 19-årig ufaglært medarbejder, der stod for jobsamtaler og ansættelser. Det fortæller flere tidligere ansatte, efter Frihedsbrevet før har kunnet fortælle, hvordan den 19-årige, der er datter af en sektionsleder og nuværende enhedschef i smitteopsporingen, blev forfremmet ad flere omgange. I 2021 havde datteren en årsløn på 550.000 kroner.