Et tidligere medlem af Hells Angels’ (HA) støttegruppe AK81 blev i sidste uge overfaldet i Pusher Street på Christiania. Overfaldet er blot det seneste i en hel række voldelige sammenstød i Pusher Street, som for tiden også lægger brosten til de horder af turister, der hvert år besøger fristaden og den mindst lige så berømte hashgade. Hvem overfalder hvem og hvorfor? Det er, hvad ugens Fri Bandit handler om. Og lad mig på forhånd flage, at det bliver noget nær en tour de force gennem bandelandskabet.

I denne uges Fri Tænkning gør jeg status på krigen i Ukraine, hvor vores hjemlige drama om koranafbrændinger er blevet en brik i et storpolitisk spil, der handler om Vestens vigende indflydelse og evne til at diktere det globale flertal sin vilje.

Seks dage før regeringen meddelte, at man vil finde et “juridisk værktøj”, der kan forhindre koranafbrændinger i Danmark, dukkede et borgerforslag op, der vil forbyde handlingen efter Straffelovens racismeparagraf. Det er der i skrivende stund mere end 25.000 danskere, der har skrevet under på. Spørger man manden bag borgerforslaget, René Herringe, kalder han forslagets juridiske detaljer et “long shot”. For ham er vejen til et forbud underordnet, så længe forbuddet kommer.

I denne uges Fri Kritik er jeg så tilbage i La Serenissima med endnu to – utypiske, men ikke desto mindre aktuelle – styks Venedig-litteratur, nemlig danske Christina Hesselholdts roman Til lyden af sin egen tromme og franske Annie Ernaux' korrespondancebog Skriften som kniv, der oprindeligt udkom i 2003 (med nye efterord tilføjet i henholdsvis 2011 or 2021) og nu foreligger i dansk oversættelse som den første bog i Forlaget Etceteras nye nonfiktionsserie RELIEF.

For den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er afbrænding af Koranen “egentlig ikke” en beskyttelsesværdig ytring, og spørger man ham direkte, anser han ikke et forbud mod at tænde ild på religiøse skrifter som et stort frihedstab. Alligevel kalder han regeringens bestræbelser på at finde et “juridisk værktøj” til at forhindre koranafbrændinger i Danmark “beskæmmende” i en tid, hvor politikere og befolkninger på tværs af Europa hylder og støtter Ukraines kamp for frihed og ret til selvbestemmelse.

Chefredaktør her på Frihedsbrevet og hovedperson i Muhammedkrisen og forfatter til flere bøger om denne, Flemming Rose, giver her et interview om, hvad han tænker om den højaktuelle korankrise. Han mener, at der er god grund til at være bekymret, og at tiden ikke er på Vestens side. Og så er han kritisk over for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens verbale håndtering af situationen.

Ønsker man at se et cykelløb fra vejkanten så vælg et løb hvor Remco Evenepoel fra Belgien stiller til start. I lørdags oplevede jeg ham i sit sidste løb i verdensmestertrøjen. Den trøje, som han erobrede langs Stillehavets kyst i Wollongong i Australien for næsten et år siden med et soloangreb langt fra mål. Som dengang gjorde det i dag stort indtryk at se den 23-årige belgier passere forbi med sin aerodynamiske stil og sin høje fart, altid forrest. Fordi det tilfører cykelløbene en magi, når hans navn står på startlisten.

Fem mænd er tiltalt i en usædvanlig grov sag om drabet på den 54-årige René Carstensen i Dragør. De nægter sig skyldige. Tre af dem er medlemmer af rockerklubben Bandidos MC. En fjerde er tidligere medlem. Femtemanden er en 56-årig erhvervsmand, og det er ifølge politiets teori ham, der bestilte en afstraffelse af René Carstensen, som var driftsbestyrer på Dragør Fort og altså endte med at dø af sine kvæstelser.

Dagens topspillere blev i 00’erne tilsyneladende avlet i Hørsholm-Usserød. Derfra var vejen knap så forudsigelig. Man kunne for eksempel tage bussen til Ballerup og via studier i mikroøkonomi på Harvard ende til den igangværende VM-slutrunde i Australien og New Zealand. Eller man kunne blive vraget i FC København for halvandet år senere at være hovedperson i en budkrig mellem Manchester United og Paris Saint-Germain.

Debatten om koranafbrændinger raser i sommervarmen. Er Danmark på vej mod en ny Muhammedkrise? Skal vi have genindført blasfemiparagraffen? Går Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister for langt, når han på Danmarks vegne fordømmer afbrændingerne?

Flere adopterede fra Sydkorea har fundet mystiske tatoveringer på kroppen, som de ikke aner, hvordan de har fået. De små prikker og symboler kan nu vise sig at være centrale brikker i afsløringen af alvorlige lovbrud og usandheder i det adoptionssystem, der har sendt 9.000 børn til Danmark i perioden fra 1950’erne til i dag.

Her sidder jeg i de sidste dage af min sommerhusferie og reflekterer over de meldinger, jeg har leveret til jer gennem året i Fri Værdi. Vi har diskuteret europæisk recession, inflationens forsvinden som dug for solen og risikoen for en europæisk bankkrise. Lad os nu samle op på, hvordan tingene er gået, og hvordan fremtiden ser ud.

Folketinget holder ferie, alle danskere holder ferie, og der sker simpelthen ingenting. En filosof ville straks sige, at ingenting er noget, der sker, men gudskelov er min egen hjerne alt for branket til at tænke filosofisk i heden. Derfor skal jeg for en første bemærkning indskrænke mig til at berette, hvad jeg selv læser i sommerferien, og derfra anbefale lidt læsestof. Og min beretning bliver lidt sær, for denne klassisk uddannede elitelitterat (det er min egen alt for smigrende betegnelse om mig selv) burde jo egentlig benytte sommerferien til at læse faglige værker og alt det ypperste fra verdenslitteraturen. Men næ nej. For jeg opdagede for mange år siden, at der lå en sublim lykke gemt i at læse krimier i sommerferien. Og det helt afgørende vigtige er, at disse krimier hverken er for elendige eller for gode.

Frihedsbrevets afsløringer af en række skjulte sager om besvigelser i Udenrigsministeriet, der har været indberettet til Rigsrevisionen, får nu De Radikale til at kræve, at sagerne bliver lagt offentligt frem. Nu kan Frihedsbrevet tilføje flere sager til listen. 18 ansatte i Udenrigsministeriet har siden 2015 været mistænkt for bestikkelse og for at modtage returkommission – en form for bestikkelse, hvor en medarbejder får penge i lommen af en virksomhed til gengæld for at give virksomheden en ordre.

Den profilerede rigmand Jan Bech Andersen, der i offentligheden er kendt for at have været ejer af fodboldklubben Brøndby I.F., var involveret i tech-fiaskoen MeeW, hvor han købte aktier, kort tid inden korthuset faldt sammen i marts i år. Det viser interne mails, Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. Rigmanden trådte på bremsen og lagde afstand til MeeW, da virksomhedens stifter Armin Kavousi blev afsløret i omfattende løgne.

“Jeg er ikke ung mere”. Sådan sagde Tadej Pogacar på Champs Élysées efter gårdagens målgang i Paris. Han sad og gav sine sidste interviews i ungdomstrøjen, som har været hans fire år i træk. Om et par måneder fylder han 25 år og er ikke længere en del af ungdomsklassementet. “Jeg siger farvel til min elskede hvide trøje. Det var et utroligt løb for mig og mit hold. Jeg er meget glad for at nå podiet i Paris”. Pogacars gode humør er et af hans mange våben som cykelrytter. Ud over sine angreb i bjergene og på brostenspavéerne, sin charmerende og ærlige facon, er hans smil en del af hans overbevisende udtryk som menneske. Det er simpelthen svært ikke at holde af ham.

MeeW skulle være den første danske børsnotering i flere år. Men på ganske kort tid blev der vendt op og ned på selskabet og dets karismatiske frontfigur Armin Kavousi, som i løbet af et døgn gik fra visionær og velrenommeret iværksætter til at være kendt for at udgive sig for noget, han ikke viste sig at være. I podcasten Den Forunderlige Dr. Kavousi går Frihedsbrevet bag kulisserne i MeeW, ligesom vi for første gang rekonstruerer, hvad der egentlig skete på de indre linjer, da korthuset faldt sammen, og Armin Kavousi blev fanget i et spind af løgne.

Tre danske bandemedlemmer i en spansk udlejningsbil, en scooter med falsk nummerplade og et mislykket drabsattentat i den portugisiske hovedstad, Lissabon, der trækker tråde til en internationalt kendt svensk gangster med bopæl i Spanien. Det lyder som ingredienserne til en velkomponeret nordisk krimi, men er i stedet nedslagspunkter i de portugisiske myndigheders efterforskning af en sag, som B.T. den forgangne uge oprullede. Som altid handler det om penge. Og som næsten altid, når vi befinder os i den organiserede kriminalitets univers, så handler det om penge med tæt forbindelse til narkohandel. Derfor kigger jeg nærmere på den spektakulære sag og det faktum, at det formodede attentat med de danske bandefolk foregik i Portugal. Og det er, hvad denne uges sommerudgave af Fri Bandit handler om. Velkommen til!

På to dage har Kasper Asgreen fra Kolding gjort umådeligt indtryk på alle, der holder af Tour de France og følger cykelrytternes bedrifter. Efter en lang periode med voldsom modgang fangede han alles blik, da han de sidste to dage har præget Tour de France i fineste grad.

Krigen i Ukraine har nu varet i snart halvandet år. Ødelæggelserne har været enorme, store dele af Ukraine ligger i ruiner, og vi taler sandsynligvis om sekscifrede tab af menneskeliv. Man kan analysere krigens gang på flere måder, og forskellige perspektiver bidrager til det samlede billede. I denne uges Fri Tænkning gør jeg status på den russiske økonomi. Jeg ser på økonomien som helhed, hvordan sanktionerne har virket, og hvad vi kan vente os på lidt længere sigt.

Selvom vi på redaktionen bag Fri Værdi tillader os at holde lidt sommerferie i disse uger, betyder det naturligvis ikke, at milliardstrømmene på de internationale finansmarkeder ligger stille. Derfor holder vi et vågent øje fra svømmepølskanten og giver dig her en kort rundtur i de bevægelser og dynamikker, der fortjener din opmærksomhed hen over sommeren.

Cykelløbet er i sin grundidé en undersøgelse af det ekstreme. Det balancerer på den tynde line, der spændes ud på de 21 etaper, mellem det mulige og det umulige. Som det er ønsket i Tour de France, blev årets løb i går afgjort på det højeste bjerg Col de la Loze. At Jonas Vingegaard definitivt distancerede sin rival Pogacar på den lange og stejle stigning op mod skiområdet Courchevel er en opfyldelse af ønsket om, at Tour de France skal vindes der, hvor løbet er hårdest.

Når Jonas Vingegaard slår den ene rekord efter den anden og kører med en kraft, man ikke har set siden 1990’ernes glade epo-dage, begynder tvivlen at nage hos kritikerne. “Når en enkelt atlet stikker markant ud fra resten af feltet, er det usædvanligt, og så bliver skepsissen og det gamle spøgelse vækket til live,” lyder det fra professor.

Til dit nye (ferie-)liv har jeg så gemt to helt særlige boganbefalinger, som jeg vil præsentere dig for i denne uges Fri Kritik. Strengt taget er der faktisk tale om tre bøger, nemlig den amerikanske romanforfatter og essayist Marilynne Robinsons nyklassiker Gilead (2004) og billedkunstneren Peter Brandes’ tobinds-skabelses-værk AARHDOM I og II, som udkom i april. Det er værker, som begge har et ærinde med tro og guddommelighed, og som blandt andet er karakteriseret ved, at de med deres tålmodige spørgsmål til og refleksioner over lyset, rummet, øjeblikket, det synlige og usynlige, ansigtet, glæden og sorgen ikke så meget er aktuelle og specifikke, som de er tidløse og universelle. Hvorfor de her i Fri Kritik alligevel er uomgængelige nyheder, bliver vi forhåbentlig klogere på i det følgende.

En kroejer fra Sønderjylland bliver nu hvirvlet ind i en stor svindelsag i Forsvaret, hvor en kvindelig tidligere chef er sigtet for bedrageri for 2,8 millioner kroner – blandt andet anklages hun for fusk med flytteopgaver. Kroejeren Johannes Andresen stiftede i januar 2022 et flyttefirma, som begyndte at modtage flytteopgaver fra den tidligere chef i forsvaret. Politiet har nu indefrosset 716.000 kroner på flyttefirmaets konto.

"Hver eneste Orestes ved, før han overhovedet rører en cykel, at han vil få en Pylades. Hver Girardengo ved, at han får sin Ganna, hver Binda sin Guerra, hver Bartali sin Coppi.“ Sådan skriver den italienske forfatter Curzio Malaparte i sit essay om Fausto Coppi og Gino Bartali, der udkom som optakt til Tour de France i 1949. Malaparte beskriver rivalen som en broderlig fjende. En forbindelse til en konkurrent, som er så stærk, at det imiterer et blodets bånd. Jeg forstår ham efter at have overværet denne weekends cykelløb i Jurabjergene og Alperne, hvor Tadej Pogacar har udfordret Jonas Vingegaard.