Jeg lærte Lars Vilks at kende i 2007, da han besøgte mig i København, efter at en svensk avis havde publiceret en af hans tegninger af profeten Muhammed som rundkørselhund som en kommentar til en populær form for gadekunst, som på det tidspunkt havde bredt sig i Sverige. Borgere placerede håndlavede hundefigurer i rundkørsler som dekorationer, og det blev hurtigt til en mindre folkebevægelse, efter at en hund var blevet udsat for hærværk.

Det skandaleombruste par Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard, der i begyndelsen af 00’erne var på toppen af den danske ejendomsmæglerscene, er tiltalt for svindel i millionklassen med offentlige midler. Parret forsøgte at få statskassen til at dække lønnen på flere medarbejdere i mæglervirksomheden B2B Property, som ifølge Anklagemyndigheden slet ikke var berettiget til at få lønkompensation fra coronahjælpepakkerne.

Det kan næsten ikke blive værre for ernæringseksperten Christian Bitz og virksomheden F&H, der i to retsinstanser er blevet dømt for at have kopieret keramikeren Kasper Würtz. Men nu vender to uvildige skønspersoner, der blev brugt som forsvar for Christian Bitz og F&H, sig mod dem.   “Ifølge min vurdering er der ingen tvivl om, at Bitz (Christian Bitz, red.) har kopieret og kigget efter,” siger keramiker Finn Dam Rasmussen til Frihedsbrevet om lighederne mellem Würtz og Bitz’ stel. Han var med til at udarbejde den uvildige skønsrapport for F&H, der skulle bruges til Bitz’ forsvar. 

Det gik ikke stille af sig, da finansminister Nicolai Wammen (S) sidste sommer præsenterede Danmarks Genopretningsfond, der med et budget på 10 milliarder kroner skulle sørge for, at samfundsbærende virksomheder kunne holde skindet på næsen under coronakrisen. Ni måneder senere er der kun dumpet tre ansøgninger ind til fonden, der ikke har kastet penge efter en eneste virksomhed på trods af, at regeringen estimerede, at 2-300 virksomheder skulle leve op til kravene for investering. Alligevel er der lagt op til, at fonden, der tæller en stjernespækket bestyrelse, skal fortsætte. Fondens levetid er foreløbigt sat til juni 2023 og investeringsperioden, der skulle udløbe ultimo september er netop søgt forlænget.

Radio LOUD får nu hård kritik af Radio- og tv-nævnet, efter at nævnet har gennemgået radiokanalens public service-redegørelse. Nævnet kritiserer, at kanalen på en række væsentlige punkter ikke lever op til kravene i programtilladelsen. ”Det ser pænt hidsigt ud,” siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

Van Aert undviger styrt og kæmper sig frem i Arenbergskoven. Foto: Lasse Dearman

Roubaix er et vidunderligt sted!  En lille fransk industriby giver til trods for al sin beskedenhed sportens verden et skue, som bekræfter, at store og svulstige ord som heroisk, tappert, bravt og grusomt med indlysende selvfølgelighed kan bruges til at beskrive cykelryttere og cykelløb.  Det, som trofaste cykeltilhængere havde ventet på i 19 år, skete i dag, da uvejret ramte Nordfrankrig på denne hellige søndag, hvor årets største klassiker blev afgjort. 

Først skal jeg spørge, om du mon fik læst Bastian Emil Goldschmidts 💣 af en reportage, som vi sendte ud i går? Den handler om det legendariske cykelløb Paris-Roubaix, som mange nok kender fra Jørgen Leths film En Forårsdag i Helvede (1977). Personligt holder jeg især af følgende passage, hvor Bastian Emil Goldschmidt mediterer på de våde og beskidte brosten, som rytterne skal ud og køre på:  “Jeg sidder på mit hotel i udkanten af Roubaix. Det regner udenfor, og jeg forestiller mig brostene liggende i deres kaotiske formationer – nu indhyllet i mørke. Som man står på en færge om natten og kigger ned i bølgerne, og havet synes mere truende og altopslugende end om dagen. På samme måde forestiller jeg mig brostenenes kanter og hemmeligheder, som er skjult i mørket. Men når morgenens lys møder havet, er færgen i havn og bragt sikkert i land.” Læs mere her...

Roubaix er et sørgeligt sted. Landskabet er tungt og præget af svær og forladt industri, slid og slæb, krig og slagmark gennem hundrede år. Husene er udfærdiget og støbt i beton med store vinduer med plastik-rammer, og gaderne er uden træer. Jeg kan ikke komme i tanke om andre omstændigheder, hvor et sådant landskab bliver hyldet og romantiseret. Her til aften er det mit yndlingslandskab! Det er det ukueliges æstetik, og det er netop det, der skal til, for at rytternes kørsel bliver virkelig heroisk. 

Madens Folkemøde 2021. Engestofte Gods Lolland. Hvis man godt kan lide mad – det kan de fleste vel egentlig – så er Madens Folkemøde et rimeligt ok sted at dukke op. Som ordet ”folkemøde” antyder, er det en anledning til at samle såvel store som små inden for fødevare. Her er debatter, foredrag, oplæg, workshops og ikke mindst en mulighed for at møde og sætte ansigt på mange af de folk, der til hverdag synes, de gør en forskel for os som forbrugere.

Sarah Christensen var kun 14 år gammel, da hun to gange inden for kort tid forsøgte at tage sit eget liv, mens hun var elev på Havregården Kostskole i 2015.  Og hun er langtfra det eneste barn, der har forsøgt at begå selvmord, da de var indskrevet på den skandaleramte og nu lukkede kostskole i Nordsjælland. Frihedsbrevet kunne i sidste uge fortælle, at Sarah Christensen og 17 andre tidligere elever kræver en erstatning på 5,4 millioner kroner af staten for det massive omsorgssvigt, de har været udsat for i deres tid på skolen.  Men flere af de tidligere elever kræver mere end en erstatning. Til Frihedsbrevet fortæller de nu, hvordan de efterspørger en undskyldning fra regeringen. 

På trods af skåltaler om klima og grøn omstilling har KL-formand og S-borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard været særdeles glad for at flyve i en voldsomt CO2-tung vandflyver mellem København og Aarhus.  Det afslører en aktindsigt fra Aarhus Kommune, som Frihedsbrevet har modtaget.  I 2019 og 2020 har Jacob Bundsgaard taget vandflyet 20 gange om året og ifølge flyselskabets egne tal udledt omkring 1.400 kilo CO2 årligt. Det svarer til cirka otte procent af en gennemsnitsdanskers samlede klimaaftryk.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Erhvervsstyrelsen går nu ind i sagen om partilederen Sikandar Siddiques stærkt misvisende regnskaber. Styrelsen kræver en redegørelse fra politikeren, der skal afleveres senest den 11. oktober. Det fremgår af et brev til Sikandar Siddiques virksomhed, Regiis Group IVS, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I brevet truer styrelsen med, at selskabet kan blive sendt til tvangsopløsning, hvis der ikke er blevet afleveret inden deadline. 

Radikale Venstres udlændingepolitik har været for “naiv”. Det sagde politisk ordfører Andreas Steenberg til Altinget for nyligt og kom blandt andet ind på kravene til statsborgerskab.    De skal være “skarpe”, sagde ordføreren og tilføjede, at han “i det store og hele støtter de krav, der er i dag”, som han mener er “sund fornuft”.  I en senere udtalelse trak Andreas Steenberg så lidt i land igen. For unge skal folkeskolens afgangseksamen og en ren straffeattest nemlig være nok for at få statsborgerskab, og desuden skal uddannelse tælle som beskæftigelse. 

Flere deltagere i musikkonkurrencen for upcoming kunstnere Emergenza Festival anklager nu konkurrencen for manglede præmier og betaling.  Kritikken går blandt andet på, hvordan Emergenza har udloddet en pladekontrakt som førstepræmie, men at ingen kunstnere har set skyggen af en kontrakt.  Frihedsbrevet har talt med 19 kunstnere fra Danmark og Norge, som hver især beskriver, hvordan de har oplevet manglende betaling, uprofessionel afvikling af koncerter, samt at konkurrencen systematisk ignorerer klager og kritik. 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Den anerkendte danske kunstner Jeppe Heins 32 specielle lygtepæle, der er placeret langs en nyanlagt kunst-sti fra Ishøj Station til kunstmuseet Arken, minder ifølge eksperter påfaldende meget om nogle ikoniske lygtepæle fra 1980’erne lavet af den tyske kunstner Martin Kippenberger. “Selvfølgelig er det ok at låne og stjæle,” siger Jeppe Hein til kritikken.

Jeg lovede tidligere i september en opfølgning på debatten om det identitetspolitiske i kulturen. Mere specifikt om oppositionens vedvarende og efterhånden temmelig trættende engagement i en useriøs populærkulturel strømning, der kun lader, som om den er politisk.  I denne uge specificerer jeg, hvad det vil sige, at den identitetspolitiske position i samtidslitteraturen og kunsten i det hele taget er pseudopolitisk.

På Café De Blauwe Kater sidder to ældre mænd og læser i Het Nieuwsblad. De bliver ved med demonstrativt at folde avisen sammen og smække den ned på bordet for lidt efter igen at tage den op og fortsætte læsningen. Som om det er avisens skyld, at franske Julian Alaphillippe blev verdensmester i stedet for en belgier, som alle her havde regnet med. Hvordan kunne det ske? Siger den ene. Hvad skulle vi have gjort anderledes? Svaret er enkelt: I går kunne ingen have slået Alaphillippe. Han kørte offensivt og angreb igen og igen på den kuperede rundstrækning, og til sidst kunne hans rivaler ikke følge ham. Sådan vindes et verdensmesterskab.

Mænds seksuelle vold mod kvinder er den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse i verden. Alligevel er kvindens ret til at bestemme hvor, hvornår og med hvem hun vil have sex ikke nedfældet i en eneste menneskerettighedskonvention, erklæring eller lov. Og det på trods af at netop denne ret evolutionspsykologisk og historisk er langt mere fundamental end andre nedfældede rettigheder såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Negligeringen af kvindens ret til seksuel selvbestemmelse underminerer nemlig et essentielt træk ved hunners parringsstrategi på tværs af dyreriget, ønsket om selv at vælge sine partnere. David Buss, professor i psykologi ved University of Texas i Austin og en af evolutionspsykologiens stiftere, slår i en ny bog til lyd for at få kvinders ret til at selv at bestemme, hvem de vil have sex med, hvor og hvornår, anerkendt som en universel menneskeret.

Dansk Industri går nu ind i den omdiskuterede sag mellem ernæringsekspert Christian Bitz og Horsens-keramikeren Kasper Würtz. Det viser dokumenter, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.  Det sker efter Christian Bitz og grossisten F&H A/S har meddelt, at de på trods af to domme for at have krænket keramikerens ophavsret vil anke sagen til Højesteret.  I et brev sendt til Procesbevillingsnævnet erklærer Dansk Industri sin støtte til Bitz’ ønske om at prøve sagen for tredje gang. Ifølge erhvervsorganisationen er sagens afgørelse nemlig af “samfundsmæssig og principiel retlig betydning”.  Dansk Industris indblanding i sagen får hård kritik af Kasper Würtz’ advokat Johan Løje. Han kritiserer, at F&H A/S er medlem af Dansk Industri, og at F&H A/S direktør Knud Lomborg sidder i Dansk Industris hovedbestyrelse. Han mener derfor, at organisationens indlæg bør ses som et “almindelig partsindlæg”. 

Formanden for Parken Sport & Entertainment, Allan Linneberg-Agerholm, har været med til at stifte og er medlem af den forening, som har lagt grobund for Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt, Moderaterne.  Det afslører en aktindsigt i referatet for foreningens stiftende generalforsamling, hvor den nuværende Parken-boss deltog.  Allan Linneberg-Agerholm bekræfter i et interview med Frihedsbrevet, at han har været medstifter af foreningen, samt at han stadig er aktivt medlem.  Han vil dog ikke svare på, om han støtter Lars Løkke Rasmussens projekt økonomisk, og om han er med medlem af Løkke og Moderaternes erhvervsklub, der skal være med til at finansiere Løkkes parti.

Den udskældte danske it-virksomhed Systematic risikerer at miste store offentlige kunder, efter det er blevet afsløret af Danwatch og TV2, at virksomheden har leveret højtspecialiseret militært software til De Forenede Arabiske Emirater, som ellers er underlagt eksportforbud af militært udstyr.  Københavns Kommune og SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, rasler nu med sablen. 

“Intet styrker magten så meget som tavshed,” skulle universalgeniet Leonardo da Vinci efter sigende have sagt. Så måske er det simpelthen en magtøvelse, når regeringen og dens støttepartier - på nær SF - har valgt tavsheden som svaret på opstandelsen over sagen om forsker Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi hos Forsvarsakademiet. For hvor er de dog stille, regeringen og konsorter. Så stille, at man kan høre lyden af deres tavshed. Som en statisk brusen fra et tændt tv stillet ind på en tom kanal, som kommer til os fra et værelse for enden af en lang gang. Men denne sag må ikke ties ihjel. Det er den for alvorlig til.

Der er ingen grund til at vige udenom, så jeg går direkte til sagen: Vi er nødt til at spise meget mere lammekød fra Danmark. Det er en synd og en skam, at det meste af det lammekød, der bliver brugt penge på i Danmark, kommer fra den anden side af jordkloden. Det kunne jeg skrive stolpe op og stolpe ned om, men i bund og grund handler det om, at det lam, vi producerer i Danmark, ganske enkelt er noget af verdens allerbedste.

Aldrig har Danmark som nation præsenteret et bedre hold end det, som står klar ved startstregen i Antwerpen på søndag, når verdensmesterskaberne i landevejsløb skal afgøres. Som en understregning af dette har jeg til min glæde erfaret, at flere belgiere også anser det danske hold for at overgå deres eget landshold, som ellers må betragtes som det stærkeste. 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Den politiske leder for Frie Grønne, Sikandar Siddique, har omfattende rod og fejl i de regnskaber, som han har afleveret til Erhvervsstyrelsen for sit konsulentselskab Regiis Group IVS. Det kan Frihedsbrevet fortælle på baggrund af en gennemgang af selskabets to seneste regnskaber og to eksperters vurdering. Begge fejlbehæftede regnskaber er afleveret til myndighederne, mens partilederen har siddet i Folketinget.  Eksperterne vurderer, at der er tale om klokkeklare overtrædelser af årsregnskabsloven. 

Står det til Socialdemokratiet, er det slut med skoleskak på finansloven. Regeringen har nemlig valgt ikke at videreføre bevillingen til Dansk Skoleskak i sit finanslovsudspil.  Det er på trods af, at flere af de siddende ministre tidligere har rost indsatsen.