Aerial view of Burj Khalifa building and Dubai skyline with a busy junction road intersection in foreground, Dubai, United Arab Emirates.

Mens krigen raser i Ukraine, har tusindvis af russiske og ukrainske dollarmillionærer valgt at flytte både formuen og statsborgerskabet til et andet land. Frihedsbrevet interviewede i marts den schweiziske advokat Dr. Christian Kälin, formand for virksomheden Henley & Partners, der er en verdens førende virksomhed i at hjælpe klienter med at få alternative opholdstilladelser og statsborgerskaber. Her kunne han fortælle om, hvordan alle mand i virksomheden havde “sindssygt travlt”. Nu afslører nye tal, hvor det er, rigmændene tager hen.

Regeringen har ikke spillet med åbne kort om processen bag den kontroversielle gasledning til Lolland-Falster, der tilgodeser Danmarks næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar. Det mener Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen, der nu forsøger at samle et flertal uden om regeringen for at omgøre beslutningen.

En af de første personer, man bemærker på billederne, er Casper Christensen, men det er ikke kun derfor, at sceneriet minder om tv-serien Klovn. For rundt om langbordet med den hvide dug og de tyndstilkede vinglas sidder et bizart miks af kendisser fra så vidt forskellige miljøer, at det ligner det bedste afsnit af Klovn, der aldrig er blevet lavet.

Det er heldigvis de færreste, som i løbet af deres liv kommer til at overvære terrorhandlinger uden, at det skyldes, at de formidles gennem medier og online platforme. Derimod har de fleste unge og voksne formentlig set videoer af de fly, som fløj ind i World Trade Center i 2001, og mange har også set propagandavideoer og eksplicit voldelige optagelser af mord og tortur i den jihadistiske terrors navn. Men hvilken effekt har disse grufulde videoer på forskellige grupper af beskuere – og hvad bliver der gjort for at mindske omfanget af online terrortilskyndelse? Det handler denne uges Fri Jihad om.

Der føjes nu et opsigtsvækkende nyt lag til fortællingen om den kontroversielle gasledning, som regeringen har besluttet at etablere på Lolland-Falster til stor gavn for landets næststørste klimasynder i skikkelse af sukkerfabrikken Nordic Sugar. For allerede flere måneder inden beslutningen officielt blev vedtaget og meldt ud, indgik ledende embedsfolk i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i et særdeles tæt parløb med fabrikken Nordic Sugar, som har store økonomiske interesser i gasledningen.

Nej Tak til P-kælder på Dantes Plads - skilt sat op af beboere - og uddyber på nettet: "Hermed protesteres mod, at der uden demokratisk proces, lokalplan og miljøvurdering (VVM) planlægges opførelse af et unødvendigt og forurenende p-anlæg under Dantes Plads. Et sådant p-anlæg er uforeneligt med den akutte klimakrise og det, regeringen blev valgt ind på, nemlig reduktion af CO2 på 70 % i 2030. "

Flere politikere og beboere tæt på Dantes Plads i København forsøger i disse dage at skrue tiden tilbage, til før et flertal på rådhuset solgte pladsen til et underjordisk p-anlæg. Blandt dem, der ønsker planerne bremset, er Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Line Barfod. Hun mener, at projektet virker “skørt” og “helt forkert”, og stod det til hende, burde “man” aldrig være gået i gang med opførelsen af p-anlægget til at starte med. “Man skulle aldrig have solgt pladsen,” sagde hun til Berlingske i sidste uge. Hvad, Line Barfod ikke fik nævnt, er, at “man” i virkeligheden gemmer på et “vi”. I 2018 stemte Enhedslisten nemlig selv for at sælge pladsen til parkeringsfirmaet Q-Park.

I al ubemærkethed og uden offentlig debat er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at tage en kontroversiel beslutning. Flertallet vil nemlig ændre reglerne, så små partier, der ikke får nok stemmer til at komme i Folketinget, fremover ikke skal modtage partistøtte, som de gør i dag. Forslaget fremgår af en beretning fra Udvalget for Forretningsorden, som nu har bedt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) om at fremsætte et lovforslag om de nye regler til efteråret. Ifølge valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan forslaget koste små partier livet.

Fabrizio Romano har efterhånden udkonkurreret de klubber og spillere, han skriver om, i antal af følgere på Twitter. Vi tegner et portræt af den italienske journalist, der sætter dagsordenen på transfermarkedet. Niels-Erik Eriksen er indtil videre gået under Romanos radar. Men det kan der måske laves om på nu: Angrebstalentet, der spiller sine hjemmekampe med G-44 i den vestgrønlandske by Qeqertarsuaq, mens isbjergene glider lige forbi i Diskobugten, er en del af Grønlands landshold, som nu vil spille officielle landskampe.

I denne uge vil jeg fokusere på forholdet mellem Ukraine og EU, og til den ende har jeg talt med Henrik Larsen, som er seniorforsker på Center for Sikkerhedsstudier i Zürich ved Schweiz Forbundsinstitut for Teknologi, en schweizisk pendant til det legendariske Massachusetts Institute of Technology, M.I.T., i Boston, hvor man i forlængelse af det såkaldte Manhattan Project under Anden Verdenskrig har samlet naturvidenskab og samfundsvidenskab for både at kunne forstå de tekniske processer bag atomvåben og de politiske konsekvenser. Men før jeg giver ordet til Henrik Larsen for at høre hans vurdering af Ukraines ansøgning om EU-medlemskab, vil jeg henlede opmærksomheden på et paradoks, som har slået mig, men som stort ingen interesserer sig for.

Forleden dryssede jeg rundt i et byggemarked og ledte efter noget så almindeligt som en pakke 3,5 x 60 træskruer til noget makværk, jeg render og skruer i derhjemme. Det var imidlertid en kort aktion, eftersom jeg udmærket godt vidste, hvilken gang og hylde jeg kunne finde mine skruer på. På vej mod kassen passerer jeg så en grilludstilling, men det er ikke så meget en udstilling, som det er et miljø – et grillmiljø. Jeg tæller, at der står 18 forskellige slags gasgriller og 9 slags kulgriller. Hele herligheden var faktisk i to etager, for på en stor hylde over reolerne med de vanvittigt mange grill accessories, stod der faktisk også et par små kulgriller. Hvis man dyrker grill, så må det her da være en slags stykke med lykke.

I den her uge havnede vi på Frederiksberg til en middag, hvor niveauet på tallerkenerne var lidt svingende, men hvor playlisten og det extremely søde personale konstant fik os til at føle os godt tilpas. Læs med, og sæt eventuelt alle sangene på anlægget derhjemme undervejs!

Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet 2022. Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold p forsvarsomrÂdet. Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som pÂvirker forsvarsomrÂdet. Her ses valgplakat for Venstre, der anbefaler et ja -i KrusÂ

Et mysterium udspiller sig hos Venstre i Egedal Kommune bag bagtæppet af den nu overståede afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold. Kort før valget lød den foruroligende melding fra den lokale partiforening, at foreningen så ud til at være blevet ramt af et hackerangreb. Meldingen kom, efter Venstre i Egedals officielle Facebook-profil i kække vendinger havde opfordret en erklæret nej-siger til at udfylde sin stemmeseddel forkert, så stemmen ville blive kasseret ved optælling. Den kontroversielle opfordring fik dog ikke lov at stå længe. Hurtigt var gruppeformand og tidligere borgmester i kommunen Karsten Søndergaard (V) ude og forklare, at lokalforeningen var blevet “hacket”, og at kommentaren ikke kom fra dem. Noget tyder dog på, at den forklaring var mere belejlig, end den var sand.

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

En aftale mellem Producentforeningen og paraplyorganisationen Create Denmark trådte i kraft i januar og skulle sikre danske skuespillere, forfattere og instruktører bedre betaling, når deres film og serier bliver vist på streamingtjenesterne. Men aftalen har i stedet fået TV 2, Viaplay og Netflix til at sætte prop i produktionen af danske film og tv-serier og har efterladt branchens ansatte arbejdsløse. Frihedsbrevet har talt med en række fremtrædende medlemmer af filmbranchen om en lammende aftale, der for alvor har startet streamingkrigen i Danmark. De kalder det en lortesituation, erklærer branchen for død og foreslår, at forhandlerne “fyrer sig selv”.

Benjamin Boe Rasmussen ©Henning Hjorth 2018 Fotografens navn SKAL nævnes hver gang billedet bliver brugt

Det er forkert at sige, at den kuldsejlede forhandling mellem Producentforeningen, Create Denmark og streamingtjenesterne betyder, at man som del af den danske filmbranche ikke har et arbejde som følge af den, og at det er urimeligt, når man opfordrer forhandlerne til at trække sig. Det mener i hvert fald Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark.

I marts tog kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Californien for i egen person at aflevere et brev til repræsentanter for Facebook, Instagram og YouTube. Brevet, der indeholder et krav om at få indsigt i techgiganternes algoritmer, endte med at koste hundredtusindvis af kroner, og især flybilletterne bonede ud på budgettet. Men nu viser det sig, at brevet var rejst i forvejen.

Grænsen går ved “Fars hus, fars regler”, når det kommer til humor på t-shirts hos Salling Group, der blandt andet ejer supermarkederne Føtex, Netto og Bilka. Derfor fjerner Salling Group nu en t-shirt fra alle deres butikker med dette tryk. T-shirten er decideret “utidig og dum” skrev kommunikationschef Jacob Krogsgaard Nielsen på Twitter til et opslag, hvor den kendte feminist Rikke Viemose havde lagt et billede op af den stødende t-shirt. Her gjorde kommunikationschefen også opmærksom på, at t-shirten ville blive fjernet fra Salling Groups butikker.

I denne uges Fri Kritik tager jeg godt med luft ind og begiver mig fra kulturkritikkens højthævede udkigspost ned i stegeosen af dansk reality-tv. Her kæmper to føljetoner, Bachelor og Paradise, om seernes gunst ved at levere afstemt og appellerende fjernsyn til tiden, men er der reelt nogen kant tilbage i de renskurede formater? Jeg runder også den biografaktuelle amerikanske spillefilm Red Rocket og lægger til sidst vejen forbi Oscar-jægeren Mehdi Avaz, der med en markant kommentar har lagt sig ud med både skabende og formidlende kræfter i den danske filmbranche.

Det grønlandske flag: Erfalasorput i Nuuk, fredag den 2. april 2021. Der afholdes valg til parlamentet i Grønland den 6. april. (Foto: Emil Helms/Scanpix 2021)

Det er en lukrativ tjans at være ansat i det grønlandske selskab Nuuk City Development, der er involveret i en skandalesag i Grønland, hvor flere har mistet jobbet den seneste tid. Det kommunalt ejede ejendomsselskab, som har flere danske bestyrelsesmedlemmer, er under mistanke for sammenblandet økonomi og for at have gennemført en række projekter uden politisk godkendelse. Selskabets seks fuldtidsansatte delte 7,3 millioner kroner mellem sig i 2020 eksklusiv pension, viser regnskabet.

I onsdags blev to mænd i begyndelsen af 20’erne, Mohammad Ikram Karim og Mustafa Awad, idømt 12,5 års fængsel i Københavns Byret for forsøg på terror gennem bombefremstilling. Den ene fik derudover frataget sit danske statsborgerskab og blev udvist for bestandigt. Samtidig blev en 40-årig kvinde, Mardiyya Kahina Birdouz, idømt fire års fængsel for at have givet økonomisk støtte til personer med tilknytning til Islamisk Stat og for dermed at have fremmet terrorvirksomhed. Sagen er opsigtsvækkende af flere grunde, men én af dem er, at den ene af de to unge mænd og Birdouz i tirsdags blev borgerligt viet i en pause under et af retsmøderne. De to terrordømte gik dermed fra blot at være sammensvorne i forbindelse med terrorstøtte til også at være ægtefolk. Det er interessant i forhold til jihadistiske terrornetværk – for i hvor høj grad er disse forbundet via familierelationer? Og hvilken rolle spiller familiemedlemmer, som ikke selv er ekstremister? Det ser jeg på i denne uges Fri Jihad.

Det aner mig, at fyringen af Jon Stephensen som teaterdirektør på Aveny-T på Frederiksberg er en politisk skandale, der burde tiltrække langt mere opmærksomhed, end den gør. For tænk, hvis det er sandt, dét som Jon Stephensen selv siger er grunden til, at han fik sparket fra Aveny-T; nemlig at han skrev en kronik om dansk kunst- og kulturliv i Politiken sammen med stifteren af partiet Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen. I så fald er det en særdeles alvorlig sag, som handler om ytringsfrihed og måske endda om et politisk parti, der bag kulissen blander sig i ledelsen af en kunstnerisk virksomhed. Dette parti er naturligvis Socialdemokraterne, men det kan også tænkes, at de konservative har en lillefinger med i spillet.

Det nordiske luftfartsselskab SAS befinder sig i en historisk krise. For det delvist statsejede selskab, der engang var en skandinavisk stolthed, brænder penge hurtigere af, end man kan nå at tjene dem. Nu kan den danske stat risikere at ende med at eje det nordiske flyselskab alene. Det vurderer flere analytikere overfor Frihedsbrevet.

Jarl Cordua, kommentator med partibog i Venstre. Her fotograferet i Øregaard Park i hans hjemkommune Gentofte.

Den kendte borgerlige debattør, Venstre-mand og politiske kommentator Jarl Cordua er siden krigen i Ukraine brød ud gået bananas på Twitter. Nogle dage tweeter han endda mere end 100 gange på et døgn. Frihedsbrevet har ringet til Jarl Cordua for at spørge, hvad det handler om, og om han overhovedet har tid til andet end at begive sig rundt på platformen.

Silvio Berlusconi er tilbage som klubejer i Serie A, selvom det muligvis ikke er gået op for ham endnu. Den græske skibsreder kan fremover hyggesnakke med det saudiarabiske sammenrend i VIP-loungen i Premier League. De europæiske klubligaer 2021-22 er spillet til ende, og Fri Spark foretager i denne udgave en overflyvning over, hvilke klubejere man (igen) kan sige goddag til i den kommende sæson. Og selvom en oligark er blevet udskiftet med en tilsyneladende tilforladelig amerikansk forretningsmand, er tendensen klar: Det ser møgbeskidt ud. Den britiske regering varsler nu forbedrede tiltag, når de tvivlsomme typer skal blåstemples.

I det meste af det 20. århundrede regerede diktatorer ved hjælp af vold. Formålet var at intimidere alle borgere og på den måde opretholde kontrollen med samfundet og bevare magten. Det 20. århundredes typiske tyran var en såkaldt frygt-diktator. I vor tid er der opstået en ny form for diktatur, et såkaldt spin-diktatur. I et spin-diktatur holdes der regelmæssige valg med flere partier, man foretrækker at forme og manipulere opinionen snarere end at gribe til censur, man isolerer sig ikke fra omverdenen, og tyrannen er ofte populær. I et spin-diktatur fastholder man heller ikke magten ved at slå voldeligt ned på protester, men ved at neutralisere borgernes lyst til at protestere. Ifølge professor Daniel Treisman er spin-diktaturet udtryk for en tilpasning til det postindustrielle samfund med dets fokus på service og kommunikation, hvor det er økonomisk ineffektivt at regere ved hjælp af masseundertrykkelse og frygt, men hvor spin-diktatoren heller ikke har lyst til at risikere tabet af magten ved et demokratisk valg.

De er der som så meget andet hele året rundt, men nu er de danske og friske som ind i helvede. Og det er nu, de er aller-ALLER-bedst. Det er selvfølgelig asparges, vi skal have op under neglene i denne weekend.