Jeg kan umuligt være den eneste, der følte mig provokeret og en smule bekymret, da brødrene Mehdi, Milad og Misam Avaz i 2017 turnerede Mediedanmark rundt med deres ensembledrama Mens vi lever. For kan man virkelig researche og udenadslære sig til guldrandet succes i et fag som filmens? Det mente brødrene og forklarede i ramme alvor, hvordan gennemlæsningen af hundredvis af succesfulde Hollywood-manuskripter havde udstyret dem med evnerne til at gå hele vejen. Ikke bare ind i publikums hjerter, men op på de høje nagler. Hele vejen til Oscar-statuetten. Denne uges Fri Kritik handler kun en smule om Avaz-fænomenets tunnelsynede gulddrømme og en del mere om ungdomsdramaet Intet, der kører i biograferne netop nu. Som en filmatisering med 20 års forsinkelse stiller den en vare til rådighed, ingen rigtig har efterspurgt. Spørgsmålet er, om den rager nogen – og i så fald hvem.

Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Kommunikationsfirmaet Ulveman & Børsting fortalte aldrig TV 2 om firmaets hemmelige rolle som rådgiver for både TV 2 og B.T.’s daværende chefredaktør Michael Dyrby i forbindelse med en meget omtalt metoo-dokumentar om sexisme på TV 2 i de år, hvor Michael Dyrby var nyhedsdirektør. Men hos DI Rådgiverne er det ikke en sag, der skal undersøges nærmere. Det skyldes, at Ulveman & Børsting ikke er medlem af DI Rådgiverne, forklarer branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen.

Giro d’Italia går nu ind i sin afgørende fase. Det sker efter mandagens hviledag, som under et tre uger langt etapeløb er en tid for refleksion og et spændingsopbyggende element i den fortælling, som en Grand Tour præsenterer sine følgere. Læs her, hvordan løbet har udviklet sig, og hvad der kan forventes af slagene i alperne i den 105. udgave af Giro d’Italia.

Michael Ulveman, adm. direktør og partner hos Ulveman & Børsting og tidligere særlig rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting rådgav både TV 2’s ledelse og B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby, der har en fortid på tv-stationen, i forbindelse med dokumentaren om sexisme på TV 2. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af kilder tæt på forløbet. Det kan være i strid med det etiske kodeks for rådgivere, som Ulveman & Børsting følger, at firmaet har rådgivet to parter i samme sag, hvis de har haft forskellige interesser.

Den 8. september 2021 begyndte retssagen mod de 20 personer, der menes at stå bag terrorangrebene i Paris den 13. november 2015. Islamisk Stat påtog sig ansvaret for angrebene, og således menes alle 20 personer at have tilknytning til IS. Angrebene er nogle af de mest dødelige i Frankrig i nyere tid, og sagens akter fylder over en million A4-sider, mens 330 advokater er involveret i retssagen. I denne uges Fri Jihad ser jeg nærmere på en af de største terrorsager i Europa, som IS står bag – og på sagens gerningspersoner.

Nå, givet at jeg i forvejen har udtalt mig om Mette Frederiksens nye podcast i både Politiken og Information, ville det jo være mærkeligt, hvis jeg ikke skrev om denne cause célèbre i mit ugentlige nyhedsbrev – som her udkommer i udgave nummer 52. Og ja, jeg ved godt, at emnet allerede forekommer udtømt – det er jo old hat, og hvorfor i det hele taget gøre så meget ud af en enkelt lille podcast i et land, hvor der snart er flere mennesker, som producerer podcasts, end der er folk, som lytter til dem?

Folk fra Styrelsen For Patientsikkerhed går rundt omkring Ishøj Centret, onsdag den 17. februar 2021. Covid-19 smittetrykket er højt i Ishøj, i forhold til resten af landet.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

En årsløn på 550.000 kroner er noget, som mange offentligt ansatte må spejde langt efter. Det er over 120.000 kroner mere end en nyuddannet sygeplejerske får, hvis man medregner dennes pension, ferie og tillæg. Alligevel kunne en ung, ufaglært ansat i Styrelsen For Patientsikkerheds smitteopsporing indkassere netop denne løn sidste år. Kvindens mor er Mikala Utzon, der er ansat i Styrelsen for Patientsikkerhed som enhedschef for netop smitteopsporingen.

I sidste uge fik både miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) en såkaldt næse. Den skarpe kritik var en reaktion på, at ministrene havde tilbageholdt et kritisk svensk brev for Folketinget i forbindelse med byggeriet af det omstridte Lynetteholm-projekt. Nu viser det sig, at flere politikere længe inden mediernes første afsløringer udmærket kendte til indholdet af brevet sendt fra den svenske miljøminister. En politiker fra Enhedslisten var endda så velorienteret om indholdet af brevet, at han allerede i juni sidste år formåede at konfrontere den daværende transportminister med de svenske protester.

Jake Daniels har indtil videre spillet blot 10 minutter i Championship, den næstbedste engelske fodboldrække, og alligevel er han blevet hyldet som britisk fodbolds nye rollemodel. Hvorfor? Den 17-årige Blackpool FC-angriber fortalte i den forgangne uge, at han er homoseksuel, og det er første gang siden 1990, at en aktiv professionel engelsk fodboldspiller gør det. Fri Spark sammenfatter sagen, der selvsagt ikke burde være en sag, inden vi varmer op til sidste omgang af VM-kvalifikationen og runder af med en kåring.

I denne uges Fri Tænkning kommer det ikke til at handle om krigen i Ukraine. Jeg har i stedet talt med historiker og antropolog Birgitte Possing om næsten 200 års kamp for ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, hvor der siden demokratiets spæde fødsel i midten af det 19. århundrede har tegnet sig et genkendeligt mønster af argumenterne imod kvinder, mens selve argumenterne kan variere fra den ene periode til den anden afhængig af samtiden og de emner, der var på dagsordenen.

Chefredaktør for Information Rune Lykkeberg fortæller om bogen Hele Verden Forfra under bogmessen BogForum 2018 i Bella Center Copenhagen.

Fredag udgav Socialdemokratiet det første afsnit af podcastserien Statsministeren Spørger med Mette Frederiksens som debuterende vært på sit helt eget program. Frihedsbrevet har talt med programmets første gæst og chefredaktør på Dagbladet Information, der udover at deltage i snakken om alt fra Vestens rolle i verden til klimakampen også inspirerede statsministeren til overhovedet at gå i gang med lydprojektet. Frihedsbrevet har blandt andet spurgt Rune Lykkeberg, om han ikke frygter at agere nyttig idiot for Mette Frederiksens PR-strategi.

Bare rolig, der er lige et kort ophold i inspirationen til at spise ting, som normalt ikke finder vej til vores ganer. Vi har allerede været en tur omkring testikler, nyrer, hjerte og hjerne, og det var måske lidt for meget af det gode, tænker du nok. Så denne gang tager vi fat om noget, der har lidt nemmere ved at tilfredsstille dine øjne og næsebor. Vi skal tale om brød, nærmere betegnet: Madbrød.

Sommerens snarlige ankomst kalder på en tur i Københavns helt egen forlystelsespark; Tivoli. Hvis man er sulten efter en traditionel middag i haven, skal man selvfølgelig forbi restaurant Paafuglen, så det gjorde pigerne denne uge.

Efter en samlet blå blok og Enhedslisten torsdag valgte at frede Claus Hjort Frederiksen i lækagesagen, har Socialdemokratiets partisoldater lanceret et modangreb. De borgerlige partier flankeret af Enhedslisten har afvist at ophæve Hjort Frederiksens immunitet med argumentet om, at kun partiledere – og ikke hele Folketinget – har kunnet få indsigt i anklagerne mod den tidligere forsvarsminister. Med andre ord har partierne henvist til, at man ikke har villet stemme i blinde uden at kende de konkrete anklager. Socialdemokratiet gør nu de blå partiers stillingtagen til et spørgsmål om, at de blå ikke har tillid Rigsadvokaten, som anbefalede at rejse tiltalen i første omgang. Men angrebet holder ikke, siger flere eksperter nu til Frihedsbrevet. I Socialdemokratiet afviser Rasmus Stoklund kritikken.

Endnu en uge er gået i kampagnesporet, og det har ikke været kedeligt. I sidste uge var der eksempelvis inviteret til gladiatorkamp, da DR bød partilederne op til dans på Krigsmuseet i København. Meget gik som forventet, men der var alligevel en række interessante ting, der er værd at bide mærke i. I den mere kuriøse ende fik Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, under debatten sagt til studievært Kåre Quist, at partiet godt nok stemmer ja, men at man samtidig ikke vil anbefale andre at gøre det samme. Her på Fri Valg har vi forsøgt at finde ud af, hvad det betyder. Vi har også forsøgt at blive klogere på fænomenet Enhedslisten, som efter krigens udbrud har kæmpet med et stridslystent bagland, som har sået tvivl om partiets linje i forhold til særligt NATO. Det har vi haft en længere snak med EU-ordfører Søren Søndergaard om. Og så skal vi også forbi et snedigt kampagnetrick fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Sikandar Siddique (FG) ankommer til DR's partilederdebat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet på Krigsmuseet i København, onsdag den 11. maj 2022. Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet onsdag den 1. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Onsdag aften i sidste uge udspillede sig en lidt finurlig seance, da DR beværtede den første partilederdebat i den igangværende EU-valgkamp live fra Krigsmuseet i København. Da turen kom til Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, fik han sagt, at partiet går ind for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men det skal ikke forstås sådan, at partiet også anbefaler andre at slå kryds ved et ja til at fjerne forbeholdet, måtte man forstå. Frihedsbrevet har forsøgt at finde ud af, hvordan man som politisk parti og folkevalgte politikere midt under en valgkamp afviser at anbefale vælgerne, hvad de skal stemme.

Frihedsbrevet kunne i sidste uge fortælle, at Røde Kors går længere end andre nødhjælpsorganisationer, når det kommer til at samle penge ind til det krigsramte Ukraine. I modsætning til andre organisationer bruger Røde Kors nemlig billeder af børn, der dybt ulykkelige står på gaden og græder. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at billederne af de grædende børn, som Røde Kors henter fra diverse billedbureauer, er på kant med det internationale kodeks, som alle danske nødhjælpsorganisationer har forpligtet sig til at følge.

under spørgetime med statsminister Statsminister Mette Frederiksen i Folketingssalen på Christiansborg, tirsdag den 10. maj 2022.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

I sidste uge svarede Mette Frederiksen under en spørgerunde i Folketinget på spørgsmål vedrørende regeringens psykiatripakke. “Jeg tror, der er mange af os, mig selv inklusive, der på grund af det frivillige Danmark har fået løst mange problemer og udfordringer gennem livet og ikke har haft behov for professionel hjælp, fordi så har man siddet i omklædningsrummet og blevet grebet – billedligt talt – af sit fodbold- eller håndboldhold eller for mit vedkommende via FDF eller politisk ungdomsarbejde,” lød svaret fra statsministeren. Frihedsbrevet har spurgt FDF ind til deres arbejde med medlemmer med psykiske lidelser for at undersøge, om de gør en målrettet indsats for at “gribe” FDF’ere, der har det svært psykisk.

Det tog en uge for den nyslåede kulturordfører Ida Auken (S) at havne i sin første kulturkrig. Auken harcelerede mod forfatteren Carsten Jensen, der er en del af den klimaaktivistiske forfattergruppe Forfattere Ser Grønt, fordi han 6. maj blev anholdt i forbindelse med en klimademonstration ved Slotsholmen i København. “Totalteater,” sagde Ida Auken om Carsten Jensens metode, og forfatteren har den anden vej sagt, at Auken er en stor del af problemet, når det kommer til klimaaktivisternes mistro til politisk handling.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Fri Kritik tager i denne uge hul på en autoteoretisk miniserie i tre dele. Anledningen er udgivelsen af et selvbiografisk funderet fiktionsværk, hvis skildrede virkelighed jeg er førstehåndsvidne til. Første del af serien indeholder refleksioner over litteraturen som en kampplads for bestemmelsen af virkeligheden og en introduktion til genren autoteori.

Employees work in the IT cluster Lviv at the Start-up Depot building in the western Ukrainian city of Lviv on May 12, 2022. - The "start-up depot building" in Lviv has a false air of Silicon Valley with its young employees who, computers on their knees, work in deck chairs in the middle of the garden. (Photo by Yuriy Dyachyshyn / AFP)

Der findes næppe et land, der er vigtigere for megen af den software, vi i Vesten tager for givet, end Ukraine. Landet er fødested for nogle af verdens største tech-brands, og der ligger ukrainsk kode i mange af de apps og programmer, vi bruger til dagligt. Og der er et klart bånd til Silicon Valley i Californien, hvor mange af de største virksomheder, har outsourcet en stor del af det vigtigste ingeniørarbejde til Ukraine. For måneder tilbage var frygten for et totalt kollaps af en af Ukraines vigtigste eksportvarer stor. Her snart tre måneder efter, at russerne begyndte invasionen af Ukraine er situationen anderledes.

Vi har efterhånden en del viden om mandlige salafi-jihadister og deres handlemønstre. Men hvad motiverer kvinder til at blive en del af salafi-jihadistiske miljøer og for nogens vedkommende deltage i fremmedkrig? Dét ser jeg nærmere på i denne uges Fri Jihad.

Som det sikkert er mange bekendt, bekommer skørhed mig vel, så selvfølgelig skal mit nyhedsbrev nummer 51 handle om seneste afsnit i føljetonen om Claus Hjort Frederiksen. Desuden, og vanen tro, kommer jeg ind på, hvad man kan glæde sig til fra Frihedsbrevet i denne uge. Velkommen til.

Irina Bjørnø, dansk-russisk politiker og folketingskandidat for Alternativet, fordømmer i skarpe vendinger den russiske invasion af Ukraine, når hun interviewes i danske medier. Samtidig er den dansk-russiske politiker også en del af en russisk organisation, hvor personkredsen udgør en sælsom blanding af Putin-apologeter, nuværende og forhenværende russiske politikere og en sanktionsramt oligark.

I kølvandet på Maidan-revolutionen i 2014 tog den danske forfatter og performancekunstner Madame Nielsen til Ukraine klædt som en engel, hun kaldte “Miss World”. I en samtale om krigens machokultur og kunstens rolle i konflikter, spoler Madame Nielsen nu tiden tilbage til dengang, hvor hun rejste rundt i Ukraine i flagrende hvid kjole. I interviewet reflekterer Nielsen over, hvordan oplevelserne præsenterer et perspektiv på krigen og over den måde, vi forholder os til den i Danmark.