Det hedder sig, at journalister er verdenshistoriens stenografer; som de første øjenvidner tager de hurtige noter i hånden til det, der senere hen viser sig at være afgørende begivenheder. Hvilket nok er en overdrivelse, for langt de fleste journalister kommer aldrig i nærheden af noget, der bare tilnærmelsesvis giver efterklang i evigheden. Men en sjælden gang, hvis man er meget heldig, kan man få sig en lille smagsprøve af noget, der vitterligt føles som historiens vingesus.

Mette Frederiksen (S) after the Social Democrats' party leader speech on the Main Stage during the People's Meeting 2024, Allinge, Bornholm, Friday, June 14, 2024. (Photo: Thomas Traasdahl/Scanpix 2024)

Da hun endelig ankom til Allinge med et døgn forsinkelse, var det en sjældent set sårbar Mette Frederiksen, folket mødte. Statsministeren var personligt ramt af overfaldet på Kultorvet og politisk kvæstet af forrige uges brutale resultater ved Europa-Parlamentsvalget. I krogene hørte man flertallet hviske: Hvordan mon hun håndterer denne dobbelte krise?

Steno Diabetes Centre, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden, har i 2023 udskrevet store mængder af diabetesmedicinen Ozempic til patienter. I et af tilfældene til næsten tre års forbrug på én gang. Det fremgår af en bekymringshenvendelse, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, og som er sendt fra de fem regioner sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed i februar.

Fakturafabrikker, momskarruseller, miljøsvindel, bilkloning og hvidvask. TV 2-dokumentaren Den sorte svane har for alvor sat adskillige discipliner inden for økonomisk kriminalitet på landkortet. Der bliver talt om banditter i habitter, og politikerne holder idémøder om, hvad der skal gøres ved uvæsnet.

Vi skulle et stykke ud på tirsdagen, før Kasper Hjulmand blev noteret for sin kamp nummer 50 som Danmarks fodboldlandstræner. DBU havde glemt at medtage testkampen mod Færøerne i marts på landstrænerens kamp-cv i unionens egen database, og derfor optrådte den seneste landskamp, 3-1-sejren over Norge for en uge siden, blot som Hjulmands kamp nummer 49, selv om han ret beset kunne fejre sit jubilæum den aften på Brøndby Stadion. Men det gjorde ikke så meget, meddelte flere kilder i fodboldunionen til Fri Spark, for man har alligevel ikke tradition for at markere andre jubilæer end spillernes. Kasper Hjulmand var ikke gået glip af en buket og en annoncering fra stadionspeakeren inden kampen eller efterfølgende skåltaler i omklædningsrummet.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg i forbindelse med de forestående optagelsesforhandlinger mellem EU og Ukraine på demokratiets tilstand i den krigsramte republik. Selv om Ukraine står forrest i køen af de lande, der har søgt optagelse, er landet ifølge tre vestlige organisationer, der overvåger og måler demokratiets tilstand i verden, mindre demokratisk og mindre frit end de otte andre nationer, der ønsker at blive medlem af EU og forhandler med Bruxelles – med undtagelse af Tyrkiet, men de færreste er i dag af den opfattelse, at Tyrkiet en dag bliver medlem af EU. Tværtimod har Tyrkiet givet udtryk for sin interesse for at blive medlem af BRIKS, et økonomisk samarbejde, der i sin tid blev stiftet af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Den magtfulde pensionskonge og mangemillionær Torben Möger Pedersen brugte en ansat i en statslig fond som personlig assistent, afslører mails. På den måde har mangemillionæren Möger sparet sig selv og sin privatøkonomi for en stor udgift.

En kronik, skrevet af Alex Vanopslagh, der lovpriser partier, som “ikke er bange for at ødelægge den gode stemning i magtens indre” er pludselig fjernet fra Liberal Alliances hjemmeside. Det er sket, alt imens formanden har turneret medielandskabet tyndt med partiets nye ambitioner om selv at bevæge sig mod magtens indre og blive et regeringsbærende parti efter næste valg.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Frihedsbrevet er taget på årets Folkemøde med ambitionen om at få en fod indenfor, når eliten mødes i diskret afstand til folket. Enten ved selv at komme med til bords eller ved at tale med dem, der er med på gæstelisten. Den første, vi har talt med, er tobakslobbyist for Philip Morris, Christopher Arzrouni, der torsdag aften har inviteret en udvalgt skare til “røgfri mingle” med gratis øl og snacks – selvom han egentlig synes, at den slags lukkede arrangementer er en “uting” på Folkemødet.

Når folketingsmedlemmer stopper i politik, kan de få et såkaldt gråt adgangskort, der giver dem fri adgang til Christiansborg. Det giver ifølge en række eksperter de tidligere MF’ere en fordel, der både er problematisk for demokratiet og lobbybranchen. For den særlige adgang gælder også, hvis de tidligere folketingsmedlemmer har fået nye jobs som lobbyister.

Vores hjemlige danske semi-geni Signe Gjessing er netop nu barslet med sit syvende værk, det udkommer på Gyldendal og er betitlet I kan da også bare skrive om stjernerne!, komplet med udråbstegn. Set i lyset af et interview, Gjessing lavede med Weekendavisen, er det svært ikke også at læse titlen som en åben opfordring til hendes digterkolleger: Det er altså muligt – og måske endda interessant – at løfte blikket fra egen navle og eget liv, skue udad og opad og skrive om noget andet end det private og selvoplevede.

En sag om deponering af jord, millioner fra skattely i Luxembourg og rockerforbindelser trækker nu tråde til ejendomsmatadoren Carl Richard Christensen – også kendt som “Køge-Calle” fra TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.

Frihedsbrevet har kortlagt, hvordan magtfulde personer skifter frem og tilbage mellem at arbejde i dansk politik eller i public affairs-bureauer som lobbyister. Kortlægningen omfatter intet mindre end 129 særlige rådgivere, folkevalgte politikere og lobbyister, der alle stadig er aktive enten i politik eller i det private erhvervsliv. Flere prominente ministre, folketingsmedlemmer og særlige rådgivere er gået gennem svingdøren.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Da Donald J. Trump blev kendt skyldig den 30. maj, reagerede han og hans allierede på forventelig vis. Trumps partifæller sluttede straks op om ham og lancerede en fælles forsvarsstrategi: Bagatellisér domsafsigelsen, og så tvivl om retssystemet. Omdan det juridiske smuds til politisk brændstof.

Sundhedsminister Sophie Løhdes spindoktor stod, mens han var ansat som lobbyist i Novo Nordisk, for pr-indsats for at fremme udskældte studier, viser en intern mail. Forbindelserne er bekymrende for tilliden til toppolitikere, mener Enhedslisten.

Der var final party på statens regning, da mink-brokers fra Kina plyndrede den sidste minkauktion i Kopenhagen Furs historie. Frihedsbrevet tog til Glostrup for at se det sidste minkskind blive solgt på pelsauktionen og for at være med, når det blev sat punktum for en lang fadæse i minkland.

Hvad er muldvarpens dagsorden? Hvor overraskende er afsløringerne om hvidvask og anløbne erhvervsfolk og advokater? Spørgsmålene står stadig i kø små to uger efter premieren på TV 2’s dokumentar Den sorte svane, der ved hjælp af muldvarpen Amira Smajic og skjulte kameraer viser den kriminelle underverdens samarbejde med erhvervsfolk og rådgivere. Seriens fem episoder har for længst sat seerrekorder og taget dagsordenen i snart sagt samtlige medier. Men der er især et spørgsmål, som jeg gentagne gange bliver stillet: Hvad er reaktionen i underverdenen?

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Alex Gladstein, der til daglig er chefstrateg hos den amerikanske menneskerettighedsorganisation The Human Rights Foundation. Gladstein er en førende ekspert i, hvordan Bitcoin kan bruges i kampen for menneskerettigheder overalt i verden og til at underminere repressive regimer. Gladstein mener også, at det ville være godt for verden, for kampen for lighed og frihed, hvis Bitcoin afløser dollaren som global reservevaluta og dermed fratager USA et af sine mest indflydelsesrige privilegier.

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Giver vi overhovedet en bedre verden videre til næste generation?

Det spørgsmål stiller Moderaternes spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Stine Bosse, i Altinget og understreger, at der især er ét område, som bekymrer hende:

“Og det er klimaet.”

Frihedsbrevet har spurgt Stine Bosse, om samme bekymring plagede hende, da hun over en længere årrække var bestyrelsesformand for olieselskabet Nunaoil, der frem til 2022 arbejdede med at efterforske højrisiko-oliefelter i Grønland.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Siden TV 2’s dokumentar Den sorte svane udkom, har forholdet mellem den socialdemokratiske borgmester Marie Stærke og ejendomsmatadoren og tidligere byrådsmedlem i Køge Kommune, Carl Richard Christensen, også kendt som “Køge-Calle”, været noget omdiskuteret. Ejendomsmatadoren kalder deres relation “fin”, men borgmesteren afviser at have haft kontakt til Køge-Calle siden 2013. Frihedsbrevet kan dog fortælle, at ejendomsmatadoren forærede S-borgmesteren et ophold i sit sommerhus i Spanien i sin 30-års fødselsdagsgave i 2009.

Den globale opvarmning nærmer sig, men agurketiden kommer først, og det er svært at fornægte, at da jeg til denne uge lagde ud med at læse den 426 sider lange krimi Skygger på Silkevejen, så var det især, fordi den ene af bogens forfattere er Danmarks måske mest berømte jurist og tidligere chef for FE, Lars Findsen.

Pensionskongen Torben Möger Pedersen vil sammen med to “guldfugle” forandre samfundet gennem handletanken CIP Fonden, som er etableret af investeringsfonden Copenhagen Infrastructure Partners. Frihedsbrevets research viser dog, at det kniber med uafhængigheden i den såkaldte handletank, selvom der netop skiltes med uafhængighed udadtil. For Copenhagen Infrastructure Partners er flettet ind i CIP Fonden på kryds og tværs. En central figur er magtmennesket Torben Möger Pedersen, som er formand for CIP Fonden og samtidig har dybe og tætte forbindelser til Copenhagen Infrastructure Partners.

22 ud af regeringens 36 spindoktorer er tidligere lobbyister i interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Metal.

Det viser en optælling, Frihedsbrevet har lavet over, hvor mange særlige rådgivere, der har været ansat i en interesseorganisation, og hvor mange af dem, der har taget turen frem og tilbage mellem interesseorganisationer og embedsværket.

I torsdags blev Donald J. Trump kendt skyldig i alle 34 anklagepunkter i den såkaldte tys-tys-penge-sag, men det er som bekendt ikke den eneste sag, som ekspræsidenten har haft på nakken – der er yderligere tre, der ikke er afgjort endnu.

“Jo yngre de kriminelle er, jo mere handler det om narko og hurtige penge. Jo ældre de er, jo flere hvide penge vil de have, og jo mere rigtigt skal det se ud.” Sådan sagde en kilde med en årtier lang løbebane i underverdenen til mig efter at have set TV 2’s dokumentar Den sorte svane. Kilden har tidligere handlet med store mængder ulovlige varer, siddet i fængsel i årevis og har i øvrigt været en tur forbi en af landets store rygmærkeklubber. Der er således tale om en mand, der ved, hvad han taler om.