Aalborg Kommunes eventchef, Søren Thorst, slipper med en advarsel for ikke at have fulgt administrative procedurer og forretningsgange ved brugen af sit kommunale mastercard. Det oplyser Aalborg Kommune, efter kommunen i går offentliggjorde en revisionsrapport af eventområdet, som er blevet udarbejdet sammen med revisionsfirmaet Deloitte. Rapporten kommer, efter at flere medier, herunder Frihedsbrevet, har beskrevet, hvordan eventchefen har brugt tusindvis af skattekroner på middage, pubcrawls og hoteller, men hvor der ikke har været bilag for de store udgifter.

Når jeg ser tilbage på det hændte, er det sidste, jeg husker, at jeg trådte ind i Folketinget i lørdags, hvor det var som at træde ind i Rødovre Centrum i december måned. Udenfor, en skånselsløs, kontinental kulde og et skydække, der lå som en dome af bly henover Slotsholmen. Indenfor, en kæmpemæssig julestue, draperet i rødt lys, der strakte sig ud over hele Vandrehallen og videre ned i Fællessalen. Deltagerne bestod af funktionærer ansat i Folketinget, tidligere medarbejdere, MF’ere med børn, og så udefrakommende borgere, der havde sikret sig en billet.

Morten Løkkegaard har brugt en stor del af sit arbejdsliv på at stå foran skærmen. Først som reporter, siden som studievært og til sidst som selvstændig kommunikationsrådgiver. Siden 2009 har Løkkegaard siddet i Europa-Parlamentet, men tiden foran skærmen har han tilsyneladende savnet så meget, at han på halvandet år har brugt mere end 1,2 millioner kroner i EU-partimidler på at hyre et filmproduktionsselskab ind for at dokumentere sit arbejde i EU.

Fejl i sagsbehandlingen og høje bunker af sager hos Københavns Kommune gjorde, at den sigtede i Fields-skyderiets sag samlede støv på et skrivebord i fire måneder, uden at kommunen indkaldte ham til et møde og kiggede ham i øjnene. Det var på trods af, at psykiatrien henviste ham til kommunen og skrev, at han havde brug for “daglige støtteforanstaltninger” for at håndtere sin autisme-lidelse og for at kunne fungere i sin uddannelse. Du kan høre mere om Frihedsbrevets afsløringer i podcasten Fields 3. juli, som du kan finde på Spotify eller på Apple Podcasts.

I den gennemgående analyse af Danmarks præmature VM-exit fylder de formsvage angribere og de manglende scoringer. Men landsholdet spillede sig ikke engang frem til målchancer, den selvtillidsdrænede, humpende offensiv kunne brænde, gør Fri Spark opmærksom på. Når vi altså ser bort fra Andreas Cornelius’ soloulykke af en misser mod Tunesien. Vi runder også tiki-taka-rekorder, Kløvermarken, en australsk reservekeeper og en saudisk helligdag i ugens VM-opsamling.

Hvad ved du egentlig om, hvordan den moderne verden fungerer? Den 79-årige Vaclav Smil har gennem et halvt hundrede bøger og lige så mange års forskning forsøgt at besvare det spørgsmål, og til forskel fra de fleste har den tjekkisk fødte canadier tilegnet sig en viden på tværs af en lang række fag og discipliner, som har sat ham i stand til på et bredt fundament at vurdere verdens sande tilstand og sætte dens tendenser i perspektiv. Smil har forsket i så forskellige ting som energi, miljø, demografi, fødevareproduktion, risikovurdering, beslutningsprocesser vedrørende den offentlige sektor og innovationshistorie.

Det var kommunaldirektør Christian Roslev fra Aalborg Kommune, der personligt stod for at godkende, at han selv og 16 andre ansatte i Aalborg Kommune brændte godt 125.000 kroner af på en studietur til Holland med en lang række besøg på restauranter og barer til sent ud på natten. Det er problematisk og i strid med tanken bag de regler, der er på området, når Christian Roslev både er med på studieturen og sidenhen selv godkender de udgifter, der er blevet afholdt. Det forklarer Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Hold da op! Hvis nogen havde sagt til mig, at Frihedsbrevets historie om Theresa Scavenius og alle hendes flyrejser ville blive diskuteret i stort set alle medier i ugevis, så havde jeg siddet med åben mund og polypper. På Frihedsbrevet har vi selvfølgelig hele tiden syntes, at det var en interessant historie, at klimaordføreren for Danmarks klimaparti har fløjet 24 gange, primært mellem København og Aalborg, over de sidste 5 år – oveni hendes private flyrejser til udlandet, som, hun selv anslår, er “et par gange” om året. Theresa Scavenius flyver altså mere end mig selv eller de fleste, jeg kender, og det ser jo unægteligt lidt mærkeligt ud, når hun er klimaordfører for et parti, der opfordrer danskerne til at “Flyve mindre og kysse mere”. Uanset om man mener, at Scavenius’ flyrejser er helt ok eller skamløst hykleri, er det vigtigt at få det frem og sat til debat, for så kan folk jo selv tage stilling.

Partiets nyvalgte klimaordfører, den klimapolitiske forsker Theresa Scavenius, er midtpunkt i en ophedet offentlig debat. Det er sket efter udgivelsen af en artikel i Frihedsbrevet, hvor det kom frem, at hun har fløjet 24 gange på fem år i arbejdsregi, mens hun privat flyver “et par gange om året”. Selv har hun i adskillige interviews efterfølgende med både Berlingske, Politiken, TV 2 og DR afvist, at hun som politiker har et moralsk ansvar for at gå forrest. Ledelsen i Alternativet er derimod tavse og afviser at stille op til interview. Siden begyndelsen af denne uge har vi således forsøgt at få svar på, hvordan partiets egen interne rejsepolitik ser ud. Tidligere har partiet ved flere lejligheder i klimaets navn søgt at gennemføre strikse retningslinjer for offentligt ansattes rejser, men hvordan mener partiet, at deres egne folkevalgte, herunder Scavenius, skal agere, når de skal rundt i ind- og udland? Intet svar. Senest har vi også forsøgt at finde ud af, hvordan politisk leder Franciska Rosenkilde ser på sagen. Mener hun ligesom Theresa Scavenius, at man som klimaordfører i Danmarks grønneste parti ikke har et særligt ansvar for at gå forrest for at løse klimakrisen? Heller intet svar.

I den lille by Skærbæk i Tønder Kommune har der indtil for en uge siden ligget en radiostation, Skærbæk Nærradio, der har sendt 18 timers FM-radio om ugen siden slutningen af 2018. Men nu er eventyret slut. “Grundet visse omstændigheder har vi på SBNR været nødsaget til at lukke og slukke. Der vil IKKE blive kommenteret på noget fra vores side,” står der, når man går ind på hjemmesiden i dag. Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvad det er for “visse omstændigheder”, der har ført til, at radioen nu er blevet lukket. Det viser sig, at den lille lokalradio i Sønderjylland har dækket over, at en af radioens stiftere i 2021 blev dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel. Det havde de bare ikke sagt til nogen.

Hele denne uge har jeg haft den mærkeligste følelse af litterært at være transporteret tilbage til det Herrens år 1955. Enten har fortiden indhentet mig, eller også har jeg været trukket tilbage til fortiden. Uanset hvad så har journalisten Tonny Vorms thriller fra Anden Verdenskrig og historikeren Bent Jensens selvbiografi været utroligt effektive maskiner til at skabe en litteraturhistorisk stemning af 1955. Derfor skal vi ikke tilbage til fremtiden, som den herlige film med Michael J. Fox sagde det, men vi skal derimod regelret tilbage til fortiden. Vi har også tid til et rasende faderopgør hos digteren Thomas Boberg, og det er litterært ret så nutidigt, så der er vi gudskelov tilbage i 2022.

Men tag nu en dyb indånding, for vi skal rejse i tid, helt tilbage til 1955, for 67 år siden. Det var dengang, man skrev barske spændingsromaner med rigtige mænd, og dengang man skrev old-school gammeldags selvbiografier, ikke autofiktion og exofiktion. Det var dengang, alt handlede om Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig mellem øst og vest. Sådan er det i hvert fald i Tonny Vorms roman Spor i sneen og i Bent Jensens selvbiografi Modløber.

Den hjemsendte og nu forhenværende departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard, har landet et nyt topjob. Fra årsskiftet sætter han sig nemlig i stolen som direktør i Miljø- og Teknikforvaltningen i Esbjerg Kommune. Henrik Studsgaard fik i Minkkommissionens beretning voldsom kritik for sin ageren i det forløb, hvor regeringen uden lovhjemmel beordrede alle mink aflivet. Kritikken førte til, at Studsgaard i sensommeren blev fritaget for tjeneste, mens en disciplinærsag med et tjenstligt forhør blev indledt mod ham for at afgøre konsekvenserne af hans forseelser. Mens sagen endnu pågår, har departementschefen nu valgt at søge nye græsgange i det vestjyske. Et sporskifte, der betyder, at sagen må droppes, før der er truffet afgørelse.

Fremtrædende skikkelser i Moderaterne har eller har haft centrale poster i den magtfulde landbrugslobby i Landbrug & Fødevarer, mens folketingsmedlem Jeppe Søe har holdt peptalks for medlemmerne af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Begge organisationer er indædte modstandere af CO2-afgift for hele landbruget. Moderaternes holdning på området var i begyndelsen lettere vævende. Først gav partiet udtryk for, at man blot ville beskatte en meget lille del af landbrugets udledninger, men med mindre end en uge til valget var der så nye toner. Nu skulle der alligevel indføres en klimaafgift på hele erhvervets udledning, lød det. Kovendingen er ikke gået ubemærket hen i partiformandens bagland, viser det sig nu. I et interview med Frihedsbrevet erklærer godsejer Poul Henrik Prahl, der er Lars Løkke Rasmussens egen kredsformand, sig således lodret uenig i partiets landbrugspolitik. Udover selv at være landmand er han også medlem af Landbrug & Fødevares primærbestyrelse.

Frihedsbrevet har i ugevis forgæves forsøgt at få Aalborg Kommune til at udlevere eventchef Søren Thorsts bilag fra hans mange skatteyderbetalte middage og ture på værtshus. Som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, så har Søren Thorst i alt brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Aalborg Kommune har dog udleveret visse bilag, men her ligner det, at nogen bevidst har maskeret flere regninger og dermed udgifterne, lyder kritikken fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som har gennemgået bilagene.

Det er altid vigtigt at bevare sit overraskelsesmoment. Derfor har jeg denne gang bidt min ugentlige stuegang i Folketinget over i to dele. Første del fandt sted i torsdags, og så tog jeg en ny turnus om fredagen, der jo er min sædvanlige besøgstid. Hvad der følger nedenfor er en sammenfatning af min journal, som jeg har forsøgt at holde short and sweet. Blandt højdepunkterne kan jeg nævne, at jeg har fået skæld ud af MF Theresa Scavenius fra Alternativet, og så har jeg været nede i kælderen under Folketinget og her set et forladt kommandorum, der skulle have været brugt til forsvaret af Slotsholmen under Den Kolde Krig.

I august modtog regeringen advarsler om, at flygtninge sendt til Rwanda risikerer at blive tvunget til at deltage i væbnede konflikter i nabolandene. Det viser en aktindsigt. Advarslerne indgik på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor Mette Frederiksen sad for bordenden, og de danske planer om at sende asylansøgere til Rwanda blev drøftet.

I dag er der næsten gået én uge, siden FIFA-præsident Gianni Infantino åbnede VM i Qatar med den 55 minutter lange talestrøm, de fleste mener vil gå over i historien. Men inden du gør det oplagte og kopierer hele kerneafsnittet til din sølvbryllupstale, må Fri Spark henlede opmærksomheden på en semantisk knude: Hvis vi helt tilfældigt tager udgangspunkt i Qatars emir og regeringsleder, Sheik Tamim bin Hamad Al Thani, på hvis vagt op imod 6.500 migrantarbejdere som bekendt har mistet livet, kan det at være en qatarer så overhovedet være forbundet med at føle noget for andre eller som andre? Nå, men hovedbudskabet var jo, at når man som Infantino er vokset op med fregner under sit røde hår i Schweiz, så ved man sgu godt, hvordan det føles at være en handicappet, homoseksuel migrantarbejder i Qatar. Vi tolker i hvert fald pointen i den retning.

Jeg spurgte den 45-årige Jakhina, om hun mente, at der er en risiko for, at Rusland kan falde fra hinanden på samme måde, som Sovjetunionen gjorde. Mit spørgsmål hang sammen med, at forfatteren er født og opvokset i den autonome republik Tatarstan godt 800 km øst for Moskva. Republikken har små 4 millioner indbyggere, er halvanden gang så stor som Danmark, og over halvdelen af befolkningen er tatarer og muslimer, mens etniske russere udgør et stort mindretal.

Polemikken om One Love-armbindet har ydmyget landsholdet voldsomt. Sikke et ansigtstab. DBU-ledelsen og spillerne har sammen opført sig så pinligt, at jeg simpelthen ikke fatter, at nogen stadig gider at tage til Qatar for at klappe ad dem. Tænk, at landsholdet kunne få sig selv til at melde ud med pomp og pragt, at man vil have et armbind på, der repræsenterer ønsket om lige rettigheder til alle, inklusiv LGBTQ+-folket, og så pakke det væk i tasken igen, i det øjeblik FIFA truer med et rap over nallerne. Det er ikke aktivisme. Det er slaptivisme.

Den kendte sognepræst og tidligere regionspolitiker Flemming Pless tog sin afsked med folkekirken, netop som en årelang krænkelsessag mod ham nærmede sig sin afslutning. Fratrædelsen havde intet med anklagerne mod ham at gøre, forklarede Flemming Pless. Tværtimod havde han længe haft et ønske om at prøve noget nyt. Nu løfter sognepræsten så sløret for, hvad dette nye andet indebærer. Når Flemming Pless ved udgangen af december forlader sit embede, bliver han nemlig tovholder på en samtalegruppe om “skilsmisse og tab”. Det annoncerer han i et opslag på Facebook, hvor han underskriver sig “cand.theol og præst emeritus Flemming Pless”. Flemming Pless ønsker fortsat ikke at kommentere anklagerne om krænkende adfærd, som flere kvinder har rejst mod ham.

Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.

Da det danske fodboldlandshold drog mod Qatar, var det med en klar trussel i bagagen. “Vi truer ikke med at blive væk, vi truer med at møde op og fortælle om vores værdier”, skrev DBU på Twitter. Men efter de danske drengens ankomst har der ikke været handling bag ordene, selvom landsholdet og DBU ellers fik en gylden mulighed for at lave et historisk statement med One Love-anførerbindet. Sådan lyder det fra Mads Byder, kommunikationsekspert og ejer af kommunikationsbureauet Help PR og Kommunikation.

Mens sandkornene hvirvler om ørerne på det danske landshold og deres chefer i DBU under VM i Qatar, sidder det officielle Danmark derhjemme. Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan desværre ikke tage af sted, lyder det. Det er ikke, fordi der er tale om en boykot eller en protest eller noget, der klinger derhenad. Det er af praktiske årsager. “Jeg er kun fungerende kulturminister og kan i den egenskab ikke rejse,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Politiken den 9. november. Skal man tage det for pålydende, må det betyde, at hun egentlig gerne ville have været i Qatar, hvis hun altså kunne. Og det er, selvom Dan Jørgensen (S) lige har været i Egypten som fungerende klimaminister til FN’s klimakonference COP27. Halsboes forklaring giver Enhedslistens Søren Søndergaard og Venstres Jan E. Jørgensen ikke meget for. De mener, at regeringen som en anden skildpadde gemmer sig for problemerne.

I dag er der ingen, der kan svare på, hvad skatteyderne i Aalborg Kommune fik for pengene, da kommunens eventchef købte 24 fadøl, drinks og vin til et selskab på fire. Ud over eventchef Søren Thorst deltog pensionerede kommunaldirektør Jens Kristian Munk samt kommunens daværende vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen og Aalborgs mangeårige S-borgmester Henning G. Jensen i den våde middag på restaurant Strandpavillonen. Alligevel mener Henning G. Jensen, at det var helt på sin plads, at det tørstige selskab tørrede regningen af på borgerne i Aalborg.

Nu skal det hele ikke gå op i pik og blå briller, så inden vi går videre med Tobias Rahim, skal vi forbi to kvinder: Agnete Braads exofiktion Franciska (Gyldendal) om malerinden Franciska Clausen; ”exofiktion” er navnet på en slags meget litterær biografi, hvor skribenten med fri brug af fantasi og lidt research går ind i sin hovedperson. Og Linn Ullmanns selvbiografiske erindring, om dengang hun i 1983 i Paris som knap sekstenårig blev forført af en 44-årig, amerikansk modefotograf. Den hedder Pige, 1983 (Gyldendal). Efter de to kvinder vender vi tilbage til Rahim og hans tissemand, der i den forgangne uge satte en del anmeldere i forlegenhed.

Det lykkedes den nu kendte radikalisator Yaqoub Ali at narre flere myndigheder, da han fra 2010 til 2019 spillede en nøglerolle i det militante islamistiske miljø i Danmark. I samme periode afsonede han nemlig en femårig behandlingsdom for grov vold og var i hyppig kontakt med læger, psykologer og adskillige socialrådgivere. Alligevel opdagede tilsyneladende hverken Kriminalforsorgen eller det psykiatriske system, at Yaqoub Ali arbejdede som en ledende figur i Kaldet til Islam, som dengang var den mest markante islamistiske gruppering i Danmark. Gruppen kan ifølge Frihedsbrevets oplysninger kobles til et større antal hellige krigere herhjemme. Altså danskere, der er draget i krig for at etablere et islamistisk kalifat. Mindst en af dem har Yaqoub Ali med egne ord rekrutteret og radikaliseret.