Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, fremlagde allerede i februar konklusionerne i en hemmelig rapport for Berlingskes to chefredaktører, Tom Jensen og Mette Østergaard. Det bekræfter flere kilder over for Frihedsbrevet. De øvrige ansatte i Berlingske Media – som udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen – hørte først om rapporten i sidste uge, efter Frihedsbrevet afslørede dens eksistens.

I foråret 2021 indsamlede DBU 28.189 kroner i forbindelse med salget af 11 fodboldtrøjer, som de danske landsholdsspillere i fodbold havde haft på inden en kamp mod Moldova. På trøjerne stod der Football supports change, og lige præcis forandring var også formålet med indsamlingen. Alle pengene blev nemlig sendt videre i systemet til at etablere et center for migrantarbejdere i Qatar. Men her, over et år senere, er migrantarbejdercenteret i Qatar stadig et fatamorgana for de hårdt prøvede og underbetalte arbejdere i VM-værtslandet, der stadig ikke har et sted at gå hen, hvis de er blevet dårligt behandlet eller vil søge rådgivning om deres rettigheder. Pengene er nemlig strandet på en bankkonto i Schweiz, fordi styret i Qatar stadig ikke har tilladt migrantcenteret.

Statsminister Mette Frederiksen og Indiens Premiereminister Shri Narendra Modi holder pressemøde på Marienborg. Møde på Marienborg, under officielt besøg fra Indien, i Kongens Lyngby, tirsdag den 3. maj 2022. Indiens premierminister er på et to-dages officielt besøg i Danmark. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022)

Tirsdag var en historisk dag for forholdet mellem Danmark og Indien. For første gang i mere end 20 år var der officielt besøg fra den fornemste kant, da den indiske premierminister Narendra Modi indledte et to dage langt statsbesøg i Danmark. Under besøget blev der underskrevet en række partnerskabsaftaler. Men der var én ting, der ikke blev nævnt med et eneste ord: Den betændte udleveringssag af den danske våbensmugler Niels Holck.

Det er ikke kun bøg, skov og ask, der spirer i det danske forår. Det gør også en ny virksomhed, som slår sig op på at sælge stiklinger fra planter. Bag virksomheden Udplantning.com står den driftige virksomhedsejer, Anibal Damiao, der i vinteren 2019 udløste en bragende shitstorm med sit kuldsejlede salg af “klimavenlige” juletræer.

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) “ved ikke”, om han fremover vil genoplive sit eget gamle princip om ikke at udtale sig om sager fra sin ministertid. Princippet holdt Hækkerup stædigt fast i, da han i 2018 blev konfronteret med hård kritik af statens salg af den danske vaccineproduktion – et salg, der blev sat i gang på Nick Hækkerups vagt som sundhedsminister. Når den erfarne S-politiker nu forlader posten som justitsminister, efterlader han også en række uafsluttede og potentielt sprængfarlige sager bag sig.

Sælger Aalborg Portland cement i Rusland? Spørger man dem selv, så er svaret, at det har de ikke gjort siden 2014. Alligevel er det muligt at købe cement fra Aalborg Portland adskillige steder i Rusland. Sække med 25, 50, eller flere hundrede kilos hvid cement i sække med Aalborg Portlands logo – klar til forbrugerne. Og forhandlerne er endda så flinke at skilte med, at cementen lever op til europæiske standarder.

Man ser det for sig: Med tårerne trillende ned af kinderne sætter Benny Engelbrecht (S) sig til tastaturet og skriver følgende på Facebook: “Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg lige har fældet en tåre. Det havde jeg slet ikke forventet, men at politik er et hårdt sted, ved vi jo begge. Tak for de mange ting, vi har nået at lave sammen, og tak for altid at være en ven og kammerat.”

I sidste uge udkom rapporten Terrorism in Prisons, som den uafhængige analytiker Jonathan Hall Q.C. står bag. I rapporten undersøger Hall mandefængsler i England og Wales gennem flere end 100 interviews med fængselspersonale, anti-terror-politi, forskere og andre relevante aktører med tilknytning til det britiske fængselsvæsen. I et interview på BBC den 27. april kommenterede Hall rapportens konklusioner: ”Jeg var chokeret over terrordømtes dominans i fængslerne. Det var dén ting, som virkelig gjorde mig bekymret.”

Hvis man er kommunalpolitiker og er væk i mere end 14 dage på grund af eksempelvis stress, skal man som udgangspunkt dokumentere, at man er syg. Men det gjorde Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), ikke, da han under stor mediebevågenhed den 20. januar i år meldte ud, at han trak stikket på ubestemt tid. Borgmesteren var sygemeldt fra den 20. januar til den 28. februar, men han indleverede aldrig en lægeerklæring, oplyser borgmesterens forvaltning nu til Frihedsbrevet. Også borgmesteren selv bekræfter, at han aldrig fik lavet en erklæring. Det tyder på, at borgmesteren og kommunen ikke har orden i penalhuset, lyder vurderingen fra flere politikere og eksperter.

Velkommen ombord på jomfrurejsen for vores nye podcast og inden længe også selvstændige nyhedsbrev, som vi har døbt Fri Valg. Om præcis en måned skal vi alle stemme om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet, og de kommende uger bliver mediefladen tæppebombet med slogans, politiske budskaber og velorkestreret spin. Alt sammen for at påvirke valget mod enten ja eller nej. Med Fri Valg vil vi forsøge at skære gennem støjen. For stadig større dele af det politiske kræmmermarked er rykket over på sociale medier, hvor partierne kaster enorme summer efter at skræddersy politiske budskaber, som nøje udvalgte grupper får klasket i hovedet. Det er der god grund til: Det virker. Derfor har vi gravet dybt i enorme mængder data om vælgeradfærd, EU-skepsis og især data fra Facebook, som giver dig et unikt indblik i, hvor og hvordan partierne forsøger at flytte holdninger. Forhåbentlig kommer vi nærmere et svar på spørgsmålet: Hvorfor siger politikerne, som de gør?

Manderollens privilegerede tilværelse er de seneste uger – og mange år forinden, hvis man har det lange lys på – blevet diskuteret heftigt i litteraturmiljøet. Med bogen To the Modern Man har forfatter Kristina Nya Glaffey smidt en mindre håndgranat ind i kønsdebatten, og bogen går nu på runde mellem forfatterkollegerne og i bogtillæggene, hvor den får overvejende ros for sit ekvilibristiske, kompakte sprog og sin sydende sarkasme, mens den i andre hænder læses som en primitivt latterliggørende, mandehadende pamflet, der slet ikke forstår, hvordan mænd er. Frihedsbrevet har talt med Kristina Nya Glaffey, der er overrasket over modtagelsen, og så mener hun, at hun nok har ramt lidt mere plet med mandekritikken, end hun havde regnet med. Det viser sig også, at Glaffey ikke – som i overhovedet ikke og af princip – selv ser satire, hvis den er lavet af mænd.

Den biografaktuelle film om Zlatan Ibrahimovic fortæller historien om drengen fra indvandrerghettoen, som systemet Sverige journaliserede som utilpasset, men som selv følte sig misforstået og undertrykt, inden han blev en af verdens bedste fodboldspillere. Den fortælling har vi allerede læst og set og hørt i talrige bøger, tidligere film og deraf følgende ringe i mediehavet, men Fri Spark fandt alligevel så mange fine detaljer i Jeg er Zlatan, at biografturen ikke var spild af tid. Hvad Diego Simeone og Franz Beckenbauer kan som hovedpersonerne i henholdsvis en ny streaming-serie og en kommende biopic, har vi til gengæld til gode at finde ud af.

I denne uges Fri Tænkning taler jeg med en af USA's mest erfarne diplomater. Navnet er Chas Freeman. Freeman taler arabisk, kinesisk, fransk, spansk, portugisisk, tysk, italiensk og et par andre sprog. Han har siddet på topposter i både udenrigs- og forsvarsministeriet i Washington og har været udstationeret i en lang række lande, heriblandt Kina og Indien. Under Golfkrigen i 1991 var han USA’s ambassadør i det strategisk vigtige Saudi-Arabien, og i 1993-94 havde Freeman i forsvarsministeriet ansvaret for at udvikle en amerikansk strategi for en ny sikkerhedsorden i Europa med NATO som omdrejningspunkt.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, ville undersøge metoo-debattens “guerillahær” på sociale medier i en rapport, han fik lavet i al hemmelighed, efter Michael Dyrby havde trukket sig som chefredaktør på B.T. Sådan lød forklaringen fra Anders Krab-Johansen under et lukket møde med de ansatte på Berlingske i mandags, efter Frihedsbrevet søndag kunne afsløre rapportens eksistens. Ifølge Anders Krab-Johansen var formålet med rapporten at gøre ham generelt klogere på metoo-dækningen og strømningerne på de sociale medier. Det kom blandt andet frem under mødet i mandags, at topchefen var med til at lave en liste med konkrete navne, som skulle have deres adfærd på sociale medier undersøgt. En liste, der udover at tælle chefredaktørerne på B.T., Weekendavisen og Berlingske, også omfattede en række interne og eksterne journalister og debattører, der på forskellig vis havde gjort sig bemærket i metoo-debatten.

Hvis jeg ved én ting om hjernen, så er det, at vi skal spise mere af det. I en stor del af de smukke naturreligioner har det at fortære forskellige organer fra nedlagt bytte, i særligt eksotiske tilfælde fjender, været ensbetydende med, at man overtog disses forstand, instinkter og mod. Jeg er ikke overbevist om, at det er tilfældet, men jeg mødte engang en frisk kvinde på en festival, der var fast besluttet på, at hun var besat af en salamander-ånd. Jeg var selv på svampe, så I kan jo nok forstå, at der i den konstellation af animalske drømmeseancer og en mere eller mindre psykedelisk flugt endte i en smuk nat på en mark mellem Vindinge og Tune ved Roskilde.

There’s a new prince in town – nemlig Brasserie Prins, der en aften i sidste uge overvandt pigerne med traditionelle franske retter og en service, der sad lige i skabet. Vi smiler stadig over oplevelsen her flere dage senere.

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet uddeler roser i Aalborg sammen med borgmester Thomas Kastrup-Larsen og kandidater fra Nordjylland under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019.. (Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix)

Det er på rekord kort tid blevet meget dyrere at være dansker, og det er noget, de fleste kan mærke. I denne uge kastede Mette Frederiksen så en redningskrans til nogle af de borgere, der bliver hårdest ramt af de stigende priser. Oven i ældrechecken til de fattigste pensionister vil regeringen give et skattefrit engangsbeløb på 5.000 kroner. Det har fået kritikere til at beskylde socialdemokraterne for, i ly af fødevare- og energikrisen, at føre tidlig valgkamp. Spørger man flere valgforskere, lyder svaret, at det er “ingen hemmelighed”, at det er S-kernevælgere, der er målet for regeringens krisehjælp – men at kun regeringen ved, hvornår der kommer valg. Samtidig påpeger eksperterne, at regeringen øjensynligt ikke er de eneste, der i krisen sætter egne vælgere forrest.

I slutningen af marts bragte Frihedsbrevet et interview med Christina Riis, der var kærester med forfatteren Jacob Skyggebjerg fra 2014-2016, og som senere blev hovedperson i en af Skyggebjergs romaner Jalousi, der udkom på Forlaget Gladiator i 2017. Christina Riis fortalte blandt andet, at hun syntes, det var hårdt, at bogen om et alkoholiseret og voldeligt parforhold var baseret på forholdet mellem hende og Skyggebjerg, og at det er hårdt for hende, at noget, der har været underholdning for andre mennesker, i virkeligheden beskrev en traumatiserende periode i hendes liv. I forbindelse med interviewet henvendte Frihedsbrevet sig naturligvis til Jacob Skyggebjerg selv – uden held – men i går brød han tavsheden i et opslag på sin egen Facebook-profil.

Forbundsformand Per Christensen ved 3F's kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, torsdag den 26. september 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Den tidligere fagboss for 3F Per Christensen har mistet en lang række bestyrelsesposter, siden B.T. i januar afdækkede, at han havde levet et dobbeltliv og bedraget flere kvinder. Senest er det kommet frem i B.T. i dag, at han er trådt ud af bestyrelsen for Sund og Bælt, ligesom Berlingske i dag kan fortælle, at Per Christensen ligeledes træder ud af bestyrelsen for energiselskabet Evida. Men der er én bestyrelse, hvor Per Christensen stadig er medlem. Det er hos Det Kongelige Teater. Hidtil har der været tavshed om Per Christensens arbejde i bestyrelsen. Men nu fortæller formand Bertel Haarder til Frihedsbrevet, at Per Christensen har trukket sig som næstformand for bestyrelsen, men fortsat er menigt medlem.

Berlingske Media-topchef Anders Krab-Johansen står med utilfredse medarbejdere, der savner svar. Flere af mediekoncernens profiler stiller sig nu frem og kommer med hård kritik af topchefen og den hemmelige rapport om udvalgte chefer og medarbejderes adfærd på sociale medier, som Frihedsbrevet kunne fortælle søndag.

Dansk Boldspil Union er skuffet over, at den danske fodboldspiller Nadia Nadim er blevet ambassadør for VM i Qatar. DBU udtrykker skuffelse over, at Nadim promoverer VM i Qatar, fordi det går imod den kritiske dialog, som DBU gerne vil føre. Men spørgsmålet er, om DBU helt kan undgå selv at bidrage til promoveringen af VM i Qatar, når de sender herrelandsholdet afsted.

Aalborg Portland Cementfabrik i Rørdal ved Aalborg, 16. september 2020. Aalborg Portland og regeringen har indgået en samarbejdsaftale , der forpligter cementvirksomheden til reelt at reducere egne CO2 -udledninger. Aalborg Portland er Danmarks største enkeltstående udleder af CO2, og med aftalen forpligter virksomheden sig på at reducere sin CO2 udledning med minimum 660.000 tons CO2 inden 2030, samt yderligere reduktionen på vejen videre mod 70 pct.-målsætningen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2020)

Folketingspolitikere fra både Socialdemokratiet og Venstre nægter at svare på, om de har modtaget økonomisk støtte fra Aalborg Portland, efter cementvirksomheden åbent har fortalt, at den har givet penge en række politikeres valgkampe.

Fra kurslottet Chateau des Therme dybt inde i Ardennernes skove fulgte jeg Quick Step-holdets vej til sejren på nærmeste hold i søndagens monument Liège-Bastogne-Liège. Løbet udviklede sig til en yderst formidabel udgave med tidlige angreb og en belgier i sit livs længe ventede triumf. Men også et alvorligt styrt prægede oplevelsen, og verdensmesteren Alaphillippe styrtede og befinder sig nu på et hospital i Flandern.

DanBolig ved Niels Hald ved Lille Trianglen på Østerbro. DanBolig er en dansk ejendomsmæglerkæde, der består af 160 selvstændige mæglere. DanBolig blev grundlagt i 1989 og samarbejder med Nordea.

Først var der ugler i mosen. En uge senere var den gal igen. Derfor har Danbolig de seneste uger strittet tre indehavere og mæglere ud. Som Frihedsbrevet har afsløret, har de alle haft svært ved at holde sig på dydens smalle sti, da de har haft mystiske dobbeltroller, som ikke har været til fordel for sælgerne. Nu reagerer mæglerkædens ejer, nordens største bankkoncern Nordea.

I marts 2019 tabte Islamisk Stat officielt deres fysiske territorium i Syrien, og ’kalifatet’ gik i opløsning. Men IS – og salafi-jihadismen generelt – eksisterer stadig både online og analogt.

Folketings åbning. Socialdemokraternes Trine Bramsen og Socialdemokraternes Simon Kollerup./ritzau/Jens Dresling

“Regeringen er dobbeltmoralsk,” og “de burde feje for deres egen dør først”. Sådan lyder kritikken fra både Venstre og Dansk Folkeparti. Fremover kan intet mindre end 2.400 af de største danske virksomheder se frem til at skulle offentliggøre måltal for kønssammensætningen i virksomhedernes øverste ledelseslag og bestyrelser. Det er erhvervsminister Simon Kollerup (S) og transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S), der står bag den nye lov. Men mens tusinder af danske virksomheder kan se frem til at skulle arbejde målrettet med ligestillingen – og resultaterne offentliggøres, hvis de ikke gør det godt nok – står det skidt til med ligevægten mellem kønnene i ministrenes egen baghave.