I 2019 besluttede den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti, at man skulle rykke det, der dengang hed Radio24syv, ud af København for at sikre genkendelighed i radioens indhold blandt den almindelige dansker og gøre op med københavneriet. Det borgerlige flertal på Christiansborg – anført af Dansk Folkeparti – besluttede, at 70% af radioen fremover skulle produceres 110 kilometer væk fra København, hvilket betød, at folkene bag Radio24syv besluttede ikke at søge udbuddet. Ud af Radio24syvs aske rejste Radio4 sig som en fugl føniks med hovedsæde i Aarhus. På trods af kanalens adresse viser det sig dog nu, at de mest populære og lyttede programmer fra kanalen stadig bliver produceret i hovedstaden.

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Det er en dybt mærkværdig rolle, Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har haft med sit lukrative bijob som kriserådgiver for den kontroversielle rigmand og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard. Sådan lyder vurderingen fra Venstres leder i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, der udtrykker kritik af Morten Løkkegaard, efter Frihedsbrevet fredag afslørede, at venstrepolitikeren i det skjulte rådgav Jesper Skovsgaard om donationer til Socialdemokratiet og en række andre ting, hvilket Løkkegaard indkasserede mindst 109.500 kroner for i 2012 ved siden af sit velbetalte job som europaparlamentariker i Bruxelles.

I disse uger finder retssagen mod to medlemmer af den britiske gruppe jihadister, der – qua deres britiske ophav – har fået tilnavnet ’the Beatles’ sted i USA. I DR-podcasten Opgøret dækkes sagen grundigt. Her gennemgår Puk Damsgård retssagen, forhistorien og omstændighederne, og jeg kan i øvrigt på det varmeste anbefale podcasten. I dette nyhedsbrev vil jeg ikke dykke ned i selve retssagen, men i stedet fokusere på nogle af dem, der sidder (eller burde have siddet) på anklagebænken.

Velkommen til mit nyhedsbrev nummer 46, som altså står i klovnens tegn. Jeg skriver om, at Frihedsbrevet har vundet en sag i Pressenævnet, som knytter an til vores fortløbende undersøgelse af den aalborgensiske rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard. Det bringer mig videre til en af dansk journalistiks helt store klovne, nemlig Morten Løkkegaard, som i dag er politiker for Venstre.

Det vakte stor opsigt, da den amerikanske præsident Joe Biden for nyligt opfordrede den russiske befolkning til at vælte præsident Vladimir Putin. Ikke overraskende mødte udtalelsen hård kritik i Rusland, men også blandt eksperter og politiske kommentatorer var udlægningen, at talen eskalerede stormagternes i forvejen spændingsfyldte forhold. Måske derfor fik udtalelsen ikke lov til at stå længe. Kort efter var Det Hvide Hus ude og forsikre om, at USA ikke har en officiel politik om et regimeskifte i Rusland. Der var udtryk for præsidentens egen “moralske forargelse” og “personlige følelser”, lød forklaringen. Herhjemme er regeringens støtteparti Enhedslisten anderledes klar i mælet. Udenrigsordfører Søren Søndergaard er ikke bleg for at sige det, som den amerikanske præsident har travlt med at trække i land: Putin skal væltes.

Ejendomsmægleren Rasmus Frank indtog en mærkværdig dobbeltrolle ved både at stå for salget af et ældre ægtepars bolig, samtidig med at han agerede køber. Den dobbeltrolle var en klar fordel for Rasmus Frank, da en anden interesseret køber meldte sig på banen. Men det fortalte ejendomsmægleren aldrig det ældre ægtepar. Den interesserede køber var ellers interesseret i at give et bud, der var væsentligt højere, end hvad Rasmus Frank havde sat boligen til salg til.

Torsdag aften skete det igen: FK Bodø/Glimt slog en europæisk storklub på hjemmebanen højt mod nord. Fri Spark kigger i denne uge på, hvordan den lille norske forening, der engang var mest kendt for skihop og andre snediscipliner, ikke bare er blevet hjemlandets, men hele Nordens bedst præsterende fodboldhold. Og som noget helt særligt runder vi i denne uge nyhedsbrevet af med en kultursektion, der samler op på genrerne fodboldteater og fodboldromaner.

Gregory Carleton er professor i kulturhistorie og litteratur på Tufts University i Massachusetts. Han voksede op i Richmond, Virginia, som var Sydstaternes hovedstad under den amerikanske borgerkrig. Her findes flere slagmarker og monumenter knyttet til borgerkrigen, og derfor var Carleton under sin opvækst vidne til, hvordan Amerika reflekterer over sin krigskultur. Det blik på verden tog han med sig til Rusland i 1990’erne, hvor han noterede, at krig var til stede overalt. Kernen i den russiske krigsmyte, siger Carleton, består af forestillingen om Rusland som Guds udvalgte land og det land, der værner om den rette tro samt en permanent bekymring for at blive invaderet.

Folk fra hele verden leder forgæves efter den kendte storsvindler Youssef Khater, der også går under navnet August Eriksen. I over ti år har danskeren nemlig bedraget sig igennem tilværelsen og rykket fra sted til sted på tværs af kontinenter – fra Aabenraa i Sønderjylland til Costa Rica i Chile. Men Frihedsbrevet har lokaliseret ham. Senest har han gemt sig i krigsveteran-miljøet i Fredericia, og ved at opspore hans hemmelige adresse og kontakte numrene på hans mange taletidskort er det nu lykkes at få et interview.

To undercover-agenter fra dansk politi deltog i begyndelsen af februar i en kulørt og hemmelig operation, som udspillede sig i en lagerhal et ukendt sted i København. De to danske agenter samarbejdede med en anden undercover-agent – fra den amerikanske Drug Enforcement Administration (DEA) – som efterforskede en ledende figur i Yakuzaen, den japanske mafia med aktiviteter i store dele af verden.

I mit barndomshjem var der ikke meget lever andet end i postejen. Jeg var allergisk over for mælk, så det kom der ikke i min mors hjemmelavede postej. Den var endda uden spæk, men med smør i stedet. Og æbler… Men den smagte godt, selvom det var en rimelig tør omgang. Min far bryder sig ikke om lever, så det var mest, hvis han ikke var hjemme, at min mor kunne finde på at lave stegt lever, og jeg glædede mig altid. Stegt lever med bløde løg, pandesovs og kartofler – en klassiker.

Rygtebørsen har fortalt os, at SURT i Carlsberg Byen skulle servere nogle helt eminente pizzaer. Og er der noget, vi to godt kan lide; så er det fandme pizza. Men som I vil kunne læse i denne anmeldelse, er en velsmagende carb-loading ikke altid nok, når det kommer til at tilfredsstille sultne piger.

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er en driftig mand. For partiets leder i Bruxelles har ved siden af sit job som EU-parlamentariker i det skjulte tjent gode penge på at rådgive byggematador og Socialdemokratiets stordonor Jesper Skovsgaard om netop hans donationer til Socialdemokratiet, og hvordan han skulle agere over for byrådet i Aalborg, hvis han skulle have lov til at bygge mere på en omstridt grund, end han måtte. Morten Løkkegaard har mindst tjent 109.500 kroner på at rådgive S-donoren, mens Løkkegaard sad i Europa-Parlamentet for Venstre. Det viser en intern faktura, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Ni måneder. Så kort tid varede Henrik Qvortrups ansættelse som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Ifølge den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, har Henrik Qvortrup forladt sin stilling, fordi han hellere vil koncentrere sig om journalistik end om ledelse. Kilder med indgående viden om Henrik Qvortrups tid på Ekstra Bladet har dog en anden udlægning: Henrik Qvortrup blev fyret. Han var en fraværende chef, lyder det. Og går man Qvortrups CV efter i sømmene, vil man hurtigt bemærke, at han i udtalt grad er en mand, som ikke er begejstret for ledelse. Derfor undrer flere kilder sig over, at han overhovedet fik jobbet i første omgang.

Ruslands ambassade p p ÿsterbro p Kristianiagade

Mens den russiske ambassadør Vladimir Barbin går i brechen for Rusland og forsvarer landets krigshandlinger i Ukraine, behøver han og resten af Rusland ikke bekymre sig om at betale ejendomsskat i Danmark de næste mange år. Det er der taget hånd om. På finansloven er der nemlig afsat millioner til at betale den ejendomsskat, som Rusland ellers skulle have betalt for landets ambassade på Østerbro i København.

Det skulle have været et år med personlig udvikling og politisk engagement. I stedet blev det et år fyldt med mistrivsel. I denne artikel står tre kvinder frem med navn og fortæller, hvordan de oplevede at være en del af organisationen Danske Skoleelever. Dengang for fem år siden var de 16 år.

I kryptoverdenen er det svært at sige krypto uden at sige Coinbase – de rimer nærmest på hinanden. For Coinbase er en af verdens absolut største platforme for handel med kryptovaluta, og de er nu stemplet ind i krigen i Ukraine i de gule og blå farver. Coinbase har fundet 25.000 mistænkelige russiske konti på sin platform og låst dem. Det betyder, at de russiske ejere ikke kan benytte sig af deres konti. Det skriver Coinbase på sin hjemmeside.

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har i flere måneder været under beskydning for at være lidt for tæt på S-storsponsor og byggematador Jesper Skovsgaard. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Jesper Skovsgaard har haft klare motiver bag støtten til S i Aalborg. Han har smurt partiet, fordi han får noget ud af det. Sådan ser han i hvert fald selv på det. Det dokumenterer en lækket mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

I denne uges nyhedsbrev beskæftiger jeg mig med dele af terrortrusselsvurderingen. Hvad ved vi om såkaldte ’ensomme ulve’? Og hvad kan være med til at styrke og modarbejde reintegrationen af tilbagevendte fremmedkrigere og deres børn?

Belgiens største stjernerytter Wout van Aert, som jeg har brugt så meget tid på at hylde hele foråret frem mod netop dagens løb, og som jeg har præsenteret som sin generations mest lysende klassikerrytter kom slet ikke til start i sit hjemlands vigtigste løb, Flandern Rundt. Dagen før løbet fik han konstateret Covid-19. Først skuffede det mig helt enormt, men senere blev jeg mindet om en vigtig lektie, som cykelsporten har lært mig: Når løbet først køres, er der ikke tid til at tænke på dem, som ikke er med. Eller som det engelske talent Tom Pidcock sagde på startstregen i Antwerpen med poetisk præcision: I can only race against the ones who race. Fra toppen af Oude Kwaremont oplevede jeg den 106. udgave af det belgiske brostensløb.

Ordet compliance kommer fra engelsk, men det kan også bruges på dansk, og hvis man udtaler det ligesom “ambulance”, lyder det ovenikøbet ret godt. Hvad ordet betyder, er “føjelighed” eller “indvilligelse”; altså at man giver efter eller indordner sig. Og hvis man sætter andre ord bag på, som for eksempel “kvartetten”, ligner det næsten en romantitel: Compliancekvartetten. Hvem ville ikke gerne læse den bog?

Jagerberedskabet er det danske afvisningsberedskab i luften. Det er Danmarks hurtigste sheriffer og holder til på Fighter Wind Skrydstrup.

En gruppe på fire russiske militærfly fløj den 5. marts i år særdeles tæt på den danske fregat Niels Juel, mens militærskibet eskorterede et dansk fragtskib fyldt med militærmateriel hele vejen gennem Østersøen til Estland som en del af Danmarks NATO-bidrag. Det viser en hidtil klassificeret rapport fra Forsvaret, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I rapporten om hændelsen lyder det, at de fire russiske jagerfly var særdeles pågående i nærheden af den danske militæreskorte lørdag den 5. marts. Meldingerne om de russiske fly betød, at Forsvarets såkaldte afvisningsberedskab – flere F-16-jagerfly – blev sendt på vingerne for at undersøge de formodede russiske fly.

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.

Den danske Youssef Khaters bedrageri strækker sig på tværs af Atlanterhavet fra Hvidovre til Chile, men marathonsvindleren befandt sig i marts i Fredericia, hvor han gemte sig blandt krigsveteraner. Frihedsbrevet har talt med en række af krigsveteranerne i det miljø, hvor svindleren har gemt sig. Et trygt miljø for veteraner med ar på sjælen, krigstraumer og i nogle tilfælde PTSD. Veteraner, som her møder Youssef Khater, der går under navnet August Eriksen.

Kære læser 29 ud af 32 hold er nu klar til VM i Qatar, og de otte ind­le­den­de pul­jer er så godt som på plads. Vi ved, at Dan­mark skal møde Frank­rig, Tunesi­en og enten For­e­ne­de Ara­bi­ske Emira­ter, Austra­li­en eller Peru, og vi ved, at vi see­re må und­væ­re Salah og Zla­tan for­u­den alle ita­li­e­ner­ne,… Continued