I slutningen af januar afleverede Ukraine en ønskeliste til Danmark og flere andre lande, hvor landet oplistede de våben, det har brug for i en mulig krig mod Rusland. Højt på listen stod såkaldt antiluftskyts – missiler, der kan skyde fly ned – men Danmark afviste at sende 400 missiler af typen Stinger til Ukraine. Begrundelsen fra den nytiltrådte forsvarsminister Morten Bødskov (S) var, at missilerne er blevet for gamle. Missiler af præcis samme type og årgang bliver dog den dag i dag brugt af forsvaret i Letland, som købte et parti af missilerne fra Danmark tilbage i 2017.

Hvis du ikke er aktiv på det sociale medie Twitter, er det ikke sikkert, at du har opdaget det. Men der udkæmpes i disse dage en kamp om definitionen af epidemiudviklingen i Danmark. På den ene side hævder internationale debattører og forskere med tusindvis af følgere, at det rent ud sagt går helt ad helvede til efter genåbningen af landet. Debatten har nu fået Statens Serum Institut til at reagere. De høje dødstal skyldes, at der er tale om døde med covid-19 og ikke på grund af covid-19, lyder forklaringen.

Der blev ikke sparet på de flotte ord, da udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i sommer præsenterede Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Strategien skal både tilføre verden mere håb, tryghed og retfærdighed, lød det fra ministeren. Som én af to “hovedprioriteter” har strategien til formål at mindske migrationen mod Europa og sikre, at flere flygtninge bliver i nærområderne. Det skal ske ved hjælp af dansk udviklingsbistand. Men det er urealistisk, lyder kritikken nu fra flere eksperter, der mener, at regeringen med sin strategi stikker danskerne blår i øjnene.

Det er de dummes skyld, når debatten på de sociale medier sander til i hadefuld tale, verbale angreb og polarisering. Det er dem, der ikke ved meget om noget, som troller og tyranniserer samtalen. Sådan lyder en ofte gentaget ‘sandhed’, når snakken falder på de sociale mediers fjendtlige tone. Men nu viser en ny undersøgelse, at fingeren muligvis skal peges et helt andet sted hen. Nemlig på dem med mange ressourcer, høje uddannelser og stort politisk engagement.

Frihedsbrevet har talt med en række kvinder, der enten er eller har været i den danske restaurationsbranche, om deres oplevelser med en udenlandsk vinbonde med forbindelse til danske forhandlere og prominente restauranter. Kvinderne fortæller om stalking på sociale medier, at blive forfulgt og opsøgt på deres hjemmeadresser og grænseoverskridende adfærd. Den danske vinimportør Rosforth & Rosforth har tidligere givet udtryk for overraskelse over anklagerne, men erkender i dag, at de ikke har gjort nok, da de før anklagerne kom frem i offentligheden blev opmærksomme på vinbondens grænseoverskridende adfærd.

Morten Vogt Urup er manuskriptforfatter og instruktør og står bag ungdoms- og komedieserierne Hedensted High (2015), GG Horsens (2019) og Panik (2021). Serierne er støttet økonomisk af, i nævnte rækkefølge, Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Randers Kommune. Serierne, der primært er henvendt til unge YouTube-seere, udspiller sig i byerne. Frihedsbrevet er gået dybt på de kommunale komedieserier og kan via aktindsigter og interviews afdække, hvordan det foregår, når Morten Urup rejser rundt mellem jyske kommuner og sælger komedier til dem.

I denne uge bragte sn.dk og Frederiksborg Amts Avis under Sjællandske Medier historien om, at rapperen Jesper "Jokeren" Dahl skulle have tilbudt Hørsholm Kommune at lave en rapsang til kommunen for blot 13.000 kroner. Overskriften på artiklen var: “Rapper vil synge om Hørsholm, hvis bare kommunen betaler”. Efterfølgende skrev Berlingske også den opsigtsvækkende historie. Men historien er ikke helt så ligetil. Frihedsbrevet har været i kontakt med Jokeren, der ikke aner, hvem der har skrevet ansøgningen, og i øvrigt på det kraftigste afviser, at han kunne være interesseret i at lave en rapsang til ære for Hørsholm Kommune.

Den sygemeldte Aalborg-borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, er blevet bundet på hænder og fødder. Det sker efter Frihedsbrevets afsløringer om selvsamme borgmester og de mystiske 100.000 skattekroner, som ingen ved, hvad er blevet brugt til. Afsløringen har nu udmøntet sig i et møde i økonomiudvalget i Aalborg Kommune, som fandt sted mandag den 7. februar. Her blev samtlige deltagere enige om – også Thomas Kastrup-Larsens egne partifæller fra Socialdemokratiet – at borgmesteren nu skal have indskrænket sine økonomiske muligheder på to centrale områder, og at økonomiudvalget vil lave en fælles, offentlig kritik af den måde, borgmesteren og hans forvaltning har håndteret sagen på.

I 1954 havde amerikanerne og præsident Dwight D. Eisenhower fået nok af det demokratisk valgte statsoverhoved i det mellemamerikanske land Guatemala, Jacobo Árbenz. Landet havde ifølge amerikanerne bevæget sig i en stadigt mere kommunistisk retning, og den amerikanske præsident bemyndigede en fordækt CIA-operation kaldet “Operation PBSuccess”, som væltede Àrbenz. I årene efter fulgte et USA-støttet militærdiktatur. Operationen havde også et dansk islæt. Soldaterne, som CIA brugte til at vælte præsidenten i Guatemala, var nemlig bevæbnet med danske maskinpistoler produceret af Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet, en våbenfabrik ejet af Mærsk.

Min genialske plan er, at mit nyhedsbrev nummer 38 åbner med to scener. Den ene scene handler om klimaminister Dan Jørgensen (S), og den anden scene handler om dansk diplomati. Begge dele tilhører i øvrigt kategorien anekdotisk bevisførelse, men som mine faste læsere vil vide, er det en gænge, jeg gerne gør mig i. Desuden skriver jeg om, hvad der udkommer fra Frihedsbrevets side i denne uge. Plus lidt af det løse, som for eksempel hvad jeg ellers går og tænker på. Velkommen til.

I forrige udgave af Fri Spark fortalte cheftræner i Brentford FC, Thomas Frank, om sin historie med Christian Eriksen, som han nu skal arbejde sammen med igen. I denne uge forklarer Kasper Hjulmand, hvordan man som træner skal forstå Danmarks bedste fodboldspiller gennem de seneste ti års tid, således at han kan folde sine helt særlige kvaliteter ud. Det hele eksklusivt for Fri Sparks læsere.

Da jeg for 30 år siden kort efter Sovjetunionens opløsning rejste rundt i Ukraine, virkede landet rigere, gladere og fredeligere end Rusland. Og mens der i Moskva i oktober 1993 udspillede sig en væbnet magtkamp mellem præsident Jeltsin og hans modstandere, gik tingene anderledes civiliseret til i Ukraine. Sommeren 1994 var jeg i Kyiv for at dække Ukraines første valg siden uafhængigheden i december 1991. Den siddende præsident, Leonid Kravtjuk, tabte til Leonid Kutjma og anerkendte sit nederlag, således at Ukraine blev det første land i det tidligere Sovjetunionen, hvor der skete et fredeligt magtskifte.

I denne udgave af Fri Tid vil der forekomme gastroerotisk sprog, som kan virke stødende. Læs derfor dette i en voksens nærvær eller på et sted, hvor du kan sidde alene og ånde tungt, gnubbe og gnide – uden at være til gene eller fare for andre. SÅ er det sagt. Velkommen i klubben, Mulle.

Eftersom vi i sidste uge legede veganere på Restaurant Ark, besluttede vi os for, at vi hellere måtte gå all in på meat denne gang. Derfor susede vi fluks mod den kinesisk/koreanske Captain H med forventning om et sandt kødorgie til at fejre, at det ifølge kinesisk astrologi er tigerens år. Og sjældent har vi indtaget så mange dyr i løbet af bare én middag. Vi fik både gris, okse, kylling og frø!

At være politisk ordfører for Socialdemokratiet er så afgjort øretævernes holdeplads. I folkemunde har posten ligefrem fået øgenavnet “Komiske Ali” efter Saddam Husseins informationsminister, der til en pressekonference benægtede at amerikanske kampvogne var ved at indtage Bagdad, mens den opmærksomme seer kunne høre dem i baggrunden. Men kigger man på nyere historie, har posten for flere S-politikere også vist sig at være den lige vej til Mette Frederiksens hjerte og en ministertaburet.

For en uge siden var der 1.800 ansatte i Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing. Så strøg styrelsen sin fyringspensel, og nu er der kun 1.200 tilbage. En massefyring, som dog viser sig at være imod masseafskedigelsesloven. Det betyder, at mellem 200 og 400 af de tidligere ansatte nu skal have en godtgørelse, der lyder på fuld løn i 30 dage. Det bekræfter HK Hovedstaden og vikarbureauet Moment over for Frihedsbrevet.

Højst opsigtsvækkende valgte statsminister Mette Frederiksen at bryde den tåge af tavshed, der ellers har omgærdet sagen om den fængslede FE-chef Lars Findsen. Det skete under spørgetimen i Folketinget i tirsdags, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kritiserede, at sagen er totalt mørklagt for offentligheden. Det faldt tydeligvis Mette Frederiksen for brystet: “Det er netop sådan, at Venstres formand selvfølgelig er informeret om, hvad der er indholdet af den her sag, nøjagtig som det bør være i et demokrati,” sagde hun.

Den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, landets største erhvervsmand gennem tiderne, var tilsyneladende personligt involveret i flere af de våbenhandler, som den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat foretog i efterkrigstiden. Det viser omfattende dagbogsmateriale på tusindvis af sider skrevet af syndikatets repræsentant i Asien, som Frihedsbrevet har fået adgang til via den nu afdøde mands familie. Frihedsbrevet har systematisk nærlæst og gennemgået dagbogsmaterialet siden september sidste år.

Når stjernefilosoffen Vincent Hendricks turnerer med sin dannelsesfortælling i medierne, handler den om en ung mand med mod på livet, der i 1988 som 18-årig tager til New York og læser filosofi på Columbia University, men i stedet ender med at lægge sine kræfter i at feste med fotomodeller og gå i catsuits. Historien kan læses i interview efter interview – i alt fra Djøfbladet til Femina. Frihedsbrevet har sat sig for at skrue tiden tilbage og trykteste den festlige og livsbekræftende historie, og the million dollar question er: Har Vincent Hendricks egentlig nogensinde læst filosofi på Columbia University?

Rasit Ufuk Tas er blevet centrum for stor opmærksomhed, efter han i 2017 blev en del af holdet bag den uudgivede dokumentarfilm om forfatteren Sara Omar. Manyar Parwani og Omar Marzouk omtaler ham som en “praktikant”, der på trods af sit medejerskab i produktionsselskabet, der skulle producere dokumentarfilmen om Sara Omar, ikke havde erfaring nok til at stå til ansvar for filmoptagelserne. Men hvem er “praktikanten”, der pludselig ejer selskabet og overdrager rettighederne til Sara Omar? Det er tæt på umuligt at blive klog på.

Retten forventer at komme med en afgørelse efter uge 7 i sagen om nedlæggelse af fogedforbud mod den ufærdige dokumentar om Sara Omar, der i de seneste uger har været omdrejningspunkt for spektakulære retsmøder på Frederiksberg. Frihedsbrevet har destilleret fogedsagen, der tager det danske kulturliv med storm.

I denne uge giver Fri Kritik en lille håndfuld anbefalinger til den forgangne uges litterære og filosofiske indhold – nærmere bestemt en filosofisk-videnskabelig samtale om bevidsthed, en ny og mørk filmatisering af den klassiske fortælling om Pinocchio og et indblik i Stephen Kings kommende bog. Det sidste ord bliver den afsluttende monolog i Mike Flanagans gyserserie Midnight Mass – som rummer spoilers af afgørende plotelementer.

Hvis man gik og troede, at den ideelle socialdemokratiske kostpyramide består af makrel i tomat, hjemmebagte hvidløgsflûtes, kartoffelmadder og dåseøl fra Royal, så tegner klimaminister Dan Jørgensens besøg i Singapore i efteråret et noget andet billede. Her spiste og drak ministeren og den danske ambassadør, Sandra Jensen Landi, nemlig som konger på skatteborgernes regning.

Efter Anden Verdenskrig solgte den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat – i folkemunde blot Riffelsyndikatet – store mængder våben til en virksomhed med meget tætte bånd til CIA, som samarbejdede med en berygtet, ung våbenhandler. Det viser hidtil ubeskrevne dokumenter fra Rigsarkivet, som Frihedsbrevet har gennemgået og sammenholdt med oplysninger fra CIA’s arkiv. Samlet set tegner sig et billede af, at Mærsk-fabrikkens danske våben blev brugt som et instrument i et kupforsøg i Costa Rica i Mellemamerika i 1950’erne.

Danmarkshistoriens største erhvervsmand, den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, trækkes nu ind i en omfattende sag om våbensalg til diktatorer og brutale regimer. Det skete gennem våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, også kaldet Riffelsyndikatet, hvor Mærsk i en årrække var storaktionær. Riffelsyndikatets synderegister fra besættelsestiden er en kendt sag. Selskabet samarbejdede så tæt med værnemagten Nazi-Tyskland, at virksomheden to gange blev udsat for sabotage og var genstand for den største modstandsaktion under den fem år lange besættelse, da modstandsgruppen Borgerlige Partisanere (BOPA) med 400 kilo sprængstof næsten jævnede fabrikken med jorden i 1944.

Nå, jeg kan forstå på fagbladet Journalisten, at jeg i forrige uges nyhedsbrev gjorde mig skyldig i hele to “vilde overdrivelser”. Den ene af dem havde jeg selv opdaget og rettet online, før Journalisten bragte historien. Det var nemlig en fejl, at jeg oprindeligt skrev, at der er blevet indberettet flere end 60.000 langvarige corona-vaccine-bivirkninger til myndighederne.