Hvis Frihedsbrevet havde opdaget det før Ekstra Bladet gjorde, havde vi selvfølgelig bragt historien, men nok mest som en sidebemærkning. Den er som følger: Forretningsmanden Denis Viet-Jacobsen, der er medejer af Mediehuset Friheden A/S – udgiveren af Frihedsbrevet – har flyttet det holdingselskab, hvori hans ejerandel befinder sig, ned til storfyrstendømmet Luxembourg, som er et kendt skattely. I forhold til hvad der ellers er i svang i denne tossede verden altså ret udramatisk, men ikke for Ekstra Bladets rubriksnedkere, der lørdag aften gik i totalt breaking mode med gule bjælker: “Afsløring: Pengemand flytter Brüggers medie i skattely,” stod der at læse. 

Klimaforandringer og overgangen til brug af andre energikilder end især olie og kul vil påvirke magtforhold og velstand rundt omkring i verden. Nogle lande vil komme stærkere ud af omstillingen, andre vil blive svækket. Netop den proces er udgangspunkt for Thane Gustafsons nye bog om klimaforandringernes betydning for Rusland, Klimat: Russia in the Age of Climate Change. Som nogen måske allerede har regnet ud, så hedder klima på russisk klimat. Gustafson er ekspert i russisk energipolitik og professor ved Georgetown University i Washington D.C. Han er forfatter til flere bøger om sovjetisk og russisk økonomi og forskellige dele af energisektoren. I denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Gustafson om, hvordan Rusland vil blive påvirket af klimaforandringer og overgangen til vedvarende energi.

Valget af Qatar som VM-vært har udstillet en korrupt fodboldverden og sat fokus på et regime, hvor menneskerettigheder krænkes. Den internationale offentlighed er blevet præsenteret for den ene afsløring mere horribel end den anden om forholdene for de migrantarbejdere, der opfører de otte VM-stadioner i emiratet. Men en anden skandale lurer også: Har Qatar skabt sit landshold ved at importere spillere udefra? I denne uges Fri Spark går vi denne påstand efter i sømmene.

Jeg får stadig lyst til at spise smørrebrød, når jeg ser Keld fra Olsen Banden i raseri forsøge at åbne en bakke flymad, eller Buster Larsen i Olsen Banden ser rødt, hvor han som den store berømte chef fra Maxim’s Catering skal lave sine VERDENSBERØMTE retter: Helstegt ung stud og ålepostej, laksepostej, kogt laks, røget laks, gravad laks, lammekoteletter, højreb, sauce bearnaise, sauce bordelaise, og hvad der ellers er. Når jeg genser den film, får jeg straks lyst til at lave ålepostej og helstegt ung stud. Og igen: Det er løssluppen familieunderholdning, men de nævnte retter fejler sgu ikke noget.

Dansk Folkepartis deroute rammer dem hårdt på pengepungen. Offentlig partistøtte, som er rygraden i danske partiers økonomi, uddeles nemlig ud fra det antal stemmer, der høstes ved kommunalvalg og folketingsvalg, og derfor bidrager Dansk Folkepartis seneste valgfiaskoer også finansielt til partiets nedsmeltning – og mulige undergang. Deres elendige resultat ved tirsdagens kommunalvalg betyder ikke mindre end en halvering i den offentlige støtte, som partiets lokale foreninger vil modtage de næste fire år. Et indhug i budgettet, som kommer oven på et grumt folketingsvalg, der kostede Dansk Folkeparti hele 13 millioner kroners nedgang i offentligt tilskud. Her faldt deres indtægt fra stemmer over 50 procent – fra cirka 23 millioner kroner til omkring 10 millioner kroner.  

Kristian Thulesen Dahl er ingen hellig ko. Da DF-formanden mødte pressen tirsdag aften, efter de første resultater var tikket ind, lignede han en mand, der var parat til at give op. Nu skulle resultatet evalueres, grundigt, og her var ingen køer hellige. Heller ikke ham selv. Allerede på dette tidspunkt så man konturerne til partiets totale nedsmeltning ved kommunalvalget, hvis resultat taler for sig selv: Dansk Folkeparti er gået tilbage i alle kommuner over hele landet, og partiet er blevet mere end halveret siden seneste kommunalvalg.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti er den helt store taber ved kommunalvalget. Men Socialdemokratiet er lige bagefter. Den massive vælgeropbakning, som statsminister Mette Frederiksen oplevede under corona-epidemien, er forduftet i skæret af knap 17 millioner døde mink. Samtidig har statsministeren stadig en minkkommission hængende over hovedet og en sag om slettede sms’er, som ikke vil dø.  Før og efter valget tog Frihedsbrevet temperaturen i de kommuner i Danmark, hvor der indtil november sidste år var allerflest minkfarme. Og efter Socialdemokratiets dårlige valg begynder de første kritikere i baglandet at røre på sig. 

For det mangeårige byrådsmedlem og tidligere forstander på den skandaleramte og nu lukkede Havregården Kostskole Morten Ulrik Jørgensen, betød tirsdagens valgresultat et farvel til kommunalpolitik.  Morten Ulrik Jørgensen blev sidste år fyret og bortvist som forstander på kostskolen, efter DR kunne afsløre, at der i årevis havde foregået overgreb, misbrug og vold på skolen.  Og nu har vælgerne i Gribskov Kommune også fyret ham.  Undervejs i valgkampen opfordrede flere politikere og borgere i kommunen, herunder tidligere elever og lærere på Havregården, Morten Ulrik Jørgensen til at trække sit kandidatur. Både på grund af DR’s afsløringer, men også fordi den tidligere forstander stadig efterforskes af anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi for sin rolle i kostskolens skandalesag.  Men dén opfordring har den erfarne lokalpolitiker set stort på. Nu taler valgresultaterne sit tydelige sprog, men den tidligere forstander er fortsat tavs.

Striden over Amager Fælled har været et højspændt emne op til kommunalvalget.  Mens Enhedslisten har gjort det til sin mærkesag at bremse det omdiskuterede byggeri på fælleden, har Socialdemokratiet fastholdt en kølig distance til protesterne og demonstrationerne for at bevare naturområdet.  Før valget kaldte Københavns nyvalgte overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) for eksempel 52.000 støtteunderskrifter for “et fint stunt”, der måske burde være sendt til Folketinget i stedet.    Men kigger man på tallene står det nu klart, at Socialdemokratiet i København har fået baghjul af naturforkæmperne bag dette “stunt”. Det påpeger TV-kok og fremtrædende forkæmper for Amager Fælled, Nikolaj Kirk, i et interview til Frihedsbrevet. 

Stephanie Storbank (V) er ny borgmester i Billund Kommune, efter Venstre og Socialdemokratiet tirsdag aften blev enige om at pege på hende. Men den nyvalgte borgmesters vej til toppen har ikke været uden bump. Sidste år svirrede vedholdende rygter om, at sponsorerede medlemskaber i Venstres lokale vælgerforening var med til at sikre hende pladsen som borgmesterkandidat.  Stephanie Storbank afviste i medierne påstandene om, at der var tale om betalte stemmer.  Det til trods har rygterne også været oppe og vende i Venstres kommunale partiforening, der efter et overstået valg nu vil drøfte, om vedtægterne skal laves om, så det for eksempel kræver længere tids indmeldelse, før man kan stemme til opstillingsvalgene.   Frihedsbrevet har spurgt den nyvalgte borgmester, hvorfor vedtægterne skal til eftersyn, hvis der ikke er noget om rygterne. Det spørgsmål er Stephanie Storbank ikke vendt tilbage med svar på. 

Frihedsbrevet har talt med Ali Sufi, der i starten af 2010’erne var manager for en række artister, der stod bag den nye bølge af “autentisk” dansk rap.  I den hårde del af dansk rap har man set flere dødsfald og voldshandlinger. Senest i denne uge blev den 19-årige rapper Milan Rahim dræbt.  Ali Sufi mener, at de danske pladeselskaber har et ansvar, som de bør tage på sig, når de profiterer på musik fra kriminelle miljøer.  “De må tage ansvar. De kan ikke få alt, hvad de kan fra kulturen og samtidigt være ligeglade,” siger Ali Sufi. 

Frihedsbrevet var med, da en gruppe studerende på CBS for første gang i universitetets historie mødte op og demonstrerede mod direktionen.  Optøjerne var kontrollerede, høflige og overraskende nok baseret på dialog, og demonstranterne var klædt i blazere og laksko. 

I sin nye bog med den irriterende mainstream-kække og pleasende titel The Sweet Spot: Suffering, Pleasure and the Key to a Good Life kaster den canadisk-amerikanske psykolog Paul Bloom lys over sammenhængen mellem smerte og eksistentiel meningsfuldhed. En hovedpointe i bogen er, at menneskeligt velbefindende ikke så meget beror på nydelse og komfort, men er knyttet til oplevelsen af mening. 

En af firmaet Mate.Bikes cykelmodeller, Mate X-modellen, som er udstyret med en motor på 750 watt, der er tre gange så kraftig, som lovgivningen tillader, triller fortsat rundt på danske veje, selvom den er ulovlig. Det er dog ikke noget, der får stifter og medejer Julie Kronstrøm Carton til at ligge søvnløs om natten. “Vi forventer selvfølgelig, at forbrugeren sætter sig ind i, hvad reglerne er i Danmark,” siger Julie Kronstrøm Carton, der er storesøster til Christian Adel Michael, der er den anden medstifter.

Frihedsbrevet har siden slutningen af forrige uge – uden held – forsøgt at få svar på, om rederigiganten Mærsk vil holde fast i det krav om coronavaccine, som topchef Søren Skou præsenterede i Berlingske den 3. november. Den simple årsag er, at selskabets pressetjeneste behændigt har dukket sig og undveget at svare på det. Utallige opkald, mails og sms’er fra Frihedsbrevet er nemlig ikke blevet besvaret.

Copenhagen Business School (CBS) kommer ikke til at rejse et erstatningskrav mod universitetets tidligere formand Karsten Dybvad, der godkendte et engangsvederlag på 692.000 kroner til den afgående rektor Per Holten Andersen i 2019. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse, som har haft Kammeradvokaten til at granske sagen, efter Rigsrevisionen tidligere på året rettede kritik af eks-formanden for at have tilladt uretmæssigt vederlag til rektoren.

Fra torsdag til lørdag var jeg til det traditionsrige 6-dagesløb, som nu er et 3-dagesløb i Ballerup Super Arena arrangeret af DBC. Oplevelsen er et stilstudie i fart, men også et forsøg på at holde fortiden og minderne om 6-dagesløbet i Forum og fortidens helte som Kay Werner og Evan Klamer i live. Her er min reportage.

I dag tager jeg dig med ind i Københavns Byrets retslokaler. Vi skal se på to aktuelle terrorsager. Den ene sag er nær sin afslutning, og der mangler nu kun strafudmålingen, mens den anden sag netop er begyndt. Den ene sag er snart slut, mens den anden først lige er begyndt. I den første er den ene af to tiltalte fundet ikke-skyldig i terrortiltalen. Det er i sig selv historisk og vidner om et ganske kritisabelt forløb fra anklagemyndighedens side. Den anden sag omhandler tre personer, der blandt andet er tiltalt for at ville producere eksplosivet TATP for derpå at udføre en terrorhandling. Og selvom det ikke har været muligt for anklagemyndigheden at identificere deres mål, så havde de særligt fokus på en politisk figur. To af de tre tiltalte er også medlem af flere netværk, som jeg har fulgt over en årrække, og derfor bliver det en sag, jeg kommer til at følge tæt over de kommende måneder. Du kan derfor forvente at komme til at høre mere til sagen i Fri Jihad, og derfor er det på sin plads, at du får mulighed for at følge sagen fra begyndelsen af.

Senest er det kommet frem, at Justitsministeriets departementschef Johan Legarth også er medlem af den celebre kreds af magthavere, der har telefonen kalibreret til at slette sms’er automatisk. Selvfølgelig kan Justitsministeriet ikke fortælle os, hvornår det lige var, at Johan Legarth slog auto-slet til på sin mobilos – på samme måde som Statsministeriet ikke vil fortælle, om tidligere stabschef Martin Rossen også slettede sine sms’er automatisk, da han arbejdede hos statsminister Mette Frederiksen. Efter flere henvendelser fra Frihedsbrevet henviste Statsministeriet til sidst til det ikke-svar, Mette Frederiksen kom med, da Frihedsbrevets Sofie Frøkjær til pressemødet i Spejlsalen i forrige uge spurgte hende, hvorvidt Rossen også var blevet rådgivet til at slette sms’er. “Det ved jeg ikke,” lød Mette Frederiksens lakoniske svar, før hun hastede videre til næste spørgsmål, for den diskussion havde hun faktisk ikke lyst til at gå ind i. 

Justin Carr er ikke bare frisør, han er fodboldspillerfrisør, og enhver, der ser fodbold med jævne mellemrum, kan regne ud, at det er fast arbejde: Professionelle fodboldspillere er, sammen med bankelever og pursere, verdens hyppigst klippede erhvervsgruppe på herresiden. Sommerens slutrunde var Justin Carrs tredje med det engelske landshold. Under EM i Frankrig i 2016 fik han indrettet et værelse kendt som The Barber’s Room på spillerhotellet nord for Paris, ligesom han blev fløjet ind til VM i Rusland to år senere. Den forgangne sommer klippede han samtlige engelske landsholdsspillere med undtagelse af Marcus Rashford, Jadon Sancho og Raheem Sterling, som stillede med eget coiffure-mandskab. Den typiske fodboldspiller bliver klippet én gang om ugen eller én gang hver anden uge, fortæller Justin Carr. Det er med til at få dem til at føle sig klar til kamp. ”Trimmed and down,” kalder han spillernes gængse og enkle behov.

Corona-krisen har på samme måde som først finans- og eurokrisen og dernæst flygtningekrisen splittet EU i to blokke. På den ene side står den nordlige og vestlige del af Europa, mens øst og syd befinder sig på den anden side. I nord og vest har pandemien påvirket folks liv i langt mindre grad end i syd og øst. Det gælder både økonomisk og sundhedsmæssigt, men europæernes syn på frihed er også i opbrud, og her er der både regionale og aldersmæssige forskelle.  

Der gemmer sig næppe mange overvejelser bag vores brug af krydderier. De har jo altid været der, og krydderiblandinger vinder frem på danskernes emhættehylder og i custom skuffer designet til krydderiglas: pizzakrydderi, pastakrydderi, kyllingekrydderi og mexicansk krydderi. I supermarkedet bed jeg forleden dag mærke i, at de største poser og glas med krydderier er færdigblandede produkter, der hedder noget med ”-krydderi”. Det præsenteres altså, som om der er tale om et enkeltstående, nyt krydderi. Jeg undres.

(ARKIV) Tomme bure på kombineret minkfarm og pelseri i Ørnhøj, mandag den 7. december 2020. Alle mink i Danmark er blevet aflivet på grund af frygt for smitte med muteret coronavirus under covid-19 pandemien.. Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

“Hvad nu, hvis smitten bæres af et net af illegale østeuropæiske arbejdere, der i vid udstrækning arbejder på en hel del danske minkfarme? Hvad hvis disse østarbejdere bor sammen under trange forhold og går under radaren både skattemæssigt, boligmæssigt og nu også sundhedsmæssigt?”, skrev Magnus Heunicke i en mail den 22. oktober sidste år, og opfordrede til at undersøge sagen nærmere. Ifølge tidligere enhedschef for statens coronaopsporing Søren Aggestrup er ministerens mistanke ikke overraskende nyt. Længe før den 22. oktober var det nemlig en “helt almindelig opfattelse” i smitteopsporingen, at både legale og illegale østarbejdere bidrog til at sprede smitten.

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om corona situationen i Spejlsalen mandag den 8. november 2021. Sundhedsminister Magnus Heunicke. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

Behovet for at genindføre restriktioner rejser spørgsmålet, hvordan det går for regeringens andet ben i epidemikontrollen, smitteopsporingen, som ifølge sundhedsministeren skal være blandt “verdens allerstørste og allerbedste”.    Mens epidemien accellerer, er smitteopsporingen nemlig også gradvist blevet større. Indsatsen, der koster 60-70 millioner kroner om måneden, har løbende ansat hundredvis af medarbejdere og har i dag en kapacitet til at opspore 5000 smittede om dagen. I modsætning til sidste vinters kollaps har smitteopsporingen dermed rigeligt med sul på kroppen. Alligevel skal vi ikke regne med, at smitteopsporingen alene kan holde samfundet åbent. Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke til Frihedsbrevet tidligere på ugen.

En lang række kommuner og to regioner har proklameret, at de vil være såkaldt skattelyfri ved at underskrive en erklæring fra interesseorganisationen Oxfam IBIS. Det betyder, at de ikke længere vil sende skattekroner i retning af virksomheder, der benytter sig af skattely. Men skåltalerne har enten været fuldstændigt overflødige eller slet ikke haft nogen effekt.  Frihedsbrevet har kontaktet samtlige af de 19 kommuner samt Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ikke én kommune eller region kan sige, at de har fravalgt en leverandør, efter de har underskrevet erklæringen. 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Frihedsbrevet erfarer, at Radio- og tv-nævnet har godkendt Radio LOUDs ønske om ejerskifte og navneændring.  Ifølge Frihedsbrevets oplysninger vil kanalen, der fra januar vil hedde 24syv, dog stadig være underlagt kravet om at sende live-timenyheder, ligesom der ikke uden videre kan produceres podcast, der ikke sendes på DAB.  Nævnet fastholder også, at radiokanalens primære målgruppe er de unge.